Biblen er den bog i verden der er blevet trykt på flest sprog og med flest alfabeter. Oprindeligt blev Det Gamle Testamente skrevet på hebraisk og Det Nye Testamente på oldgræsk. En oldgræsk oversættelse af Det Gamle Testamente – den såkaldte Septuaginta – blev imidlertid foretaget allerede i 200- og 100-tallet f.Kr. I Vesteuropa var Biblen frem til middelalderens slutning stort set kun kendt i den latinske version Vulgata, oversat af Hieronymus omkring år 400. Denne latinske bibel blev trykt i mange udgaver snart efter trykkekunstens opfindelse midt i 1400-tallet – og den første bog der blev trykt i Europa overhovedet, var den berømte Gutenbergbibel.

I løbet af Renæssancen i 14-1500-tallet blev Biblen oversat til mange europæiske sprog. Første gang Biblen blev trykt på dansk var i 1550.
Med Renæssancens interesse for oldtidens litteratur begyndte også et nyt studium af de bibelske tekster i deres oprindelige sprog: hebraisk og oldgræsk. Allerede i 1400-tallet blev de første hebraiske bibler trykt. Den første udgave på oldgræsk kom i 1516.

Samtidig med trykkekunstens udbredelse i Europa, begyndte europæerne at foretage opdagelsesrejser til andre verdensdele. Kolonier blev grundlagt, og den kristne tro blev udbredt gennem ihærdig – og hårdhændet – missionsvirksomhed. Missionen krævede bibler oversat til de lokale sprog – og ofte blev de trykt med de lokale alfabeter.