Vor kulturkreds har siden renæssancen været optaget af at fastholde virkelighedens verden i billeder. Før fotografiets opkomst i 1839 måtte kunstnere støtte sig til den visuelle hukommelse for at gengive det sete på papiret. At kunstneren havde set begivenheden eller lokaliteten med egne øjne mente man til gengæld var garanti for billedets troværdighed. Øjebliksbilledet måtte derfor konstrueres efter hukommelsen. Fotografiet revolutionerede den visuelle kommunikationsform, nu overgået af vor tids digitale fotografi, der kan formidle en begivenhed sekundet efter den har fundet sted.

Kortlægning af verden eksploderede med 1600-tallets mange opdagelsesekspeditioner. I Det Kongelige Bibliotek findes store samlinger af atlas, kort og glober fra oplysningstiden og frem til i dag, ligesom biblioteket rummer store samlinger af tegninger, grafik og fotografier (positiver, negativer og digitale), ca. 11 mio. i alt.