Skatte i Det Kongelige Bibliotek


Tilbage | Forside

Koran-håndskrift.
Orientalsk og Judaistisk Afdeling, Cod. Arab. XIX

Klik for større billede
Dedikation på latin og arabisk


Dette koran-håndskrift blev sendt fra Leiden til Frederik III af orientalisten Theodor Petræus. Dedikationens arabiske tekst svarer ikke ordret til den latinske og lyder i oversættelse: ”Denne koran er skænket til den store konge og vidtberømte fyrste, vor hersker, sultan Frederik den Tredje, søn af Kristian den Fjerde, herre over de to kongeriger Danmark og Norge med mere – måtte Gud lade hans regeringstid vare ved, gøre hans kongedømme uforgængeligt og hans herskermagt evig – og er sendt fra Holland, fra byen Leiden, af den arme ydmyge og ærbødige tjener Guds Gave [dvs. Theodor], kendt som Klippens Søn [dvs. Peters-søn, Petræus] i året 1664.”

16,2 x 10,5 cm.


Tilbage | Forside

© Det Kongelige Bibliotek 2003