Skatte i Det Kongelige Bibliotek


Tilbage | Forside

Leonora Christina: Den franske Selvbiografi. 1673.
NkS 4261 4º

Klik for større billede Klik for større billede
Bl. 1r: Første side, hvor Leonora
Christina henvender sig til
Otto Sperling
Bl. 18v: Sidste side


Fra 1663 til 1685 sad Christian IV’s datter Leonora Christina Ulfeldt (1621-1698) som fange i Blåtårn på Københavns Slot, mistænkt for meddelagtighed i sin mand Corfitz Ulfeldts landsforræderi. For at påvirke en europæisk offentlighed skrev hun denne selvbiografi, på fransk, og fik den smuglet ud i 1673. Hun henvender sig indledningsvis til Otto Sperling den yngre, som havde opfordret hende til at skrive selvbiografien.
Otto Sperlings far af samme navn blev ligeledes holdt som fange i Blåtårn. Som Ulfeldts og Leonora Christinas huslæge var han under mistanke for at have stået i ledtog med dem. Men den unge Sperlings bestræbelser på at få befriet Leonora Christina og sin far var forgæves. Og året efter påbegyndte Leonora Christina det værk der er kommet til at stå som hendes hovedværk, den dansksprogede beretning om selve fangenskabet, Jammers Minde.

Manuskriptet til den franske selvbiografi forblev i Otto Sperling den yngres eje. Efter hans død tilfaldt det den danske bogsamler Christian Reitzer, og sammen med hans bogsamling kom det i 1721 til Det Kongelige Bibliotek. Herfra forsvandt det imidlertid og dukkede først op igen i 1952 i Hamborg for så i 1958 at blive generhvervet af biblioteket.

20,2 x 15,3 cm.

Se hele selvbiografien på Håndskriftafdelingens side Leonora Christine: Den franske selvbiografi.


Tilbage | Forside

© Det Kongelige Bibliotek 2003