Skatte i Det Kongelige Bibliotek



BOGEN I MIDDELALDEREN

Vores alfabet og bogen i den form vi kender er en arv fra den romerske oldtid. Alfabetet er det latinske, bogen er kodexen. En enkel, men genial konstruktion med et vekslende antal blade, som bindes sammen i ryggen og omsluttes af et par træplader, som beskytter bogens indre mod ydre pres og ødelæggelse. Kodexen blev middelalderens bogform, og det er kun fordi man i middelalderen omhyggeligt kopierede fortidens og samtidens litterære frembringelser i bøger af holdbare materialer, at der endnu er bevaret så meget af oldtidens og middelalderens litteratur. I bøgerne finder man tillige nogle af middelalderens mest betagende kunstneriske udtryk, som illustrationer til tekster og som ren æstetik.

Det Kongelige Bibliotek ejer meget betydelige samlinger af middelalderlige håndskrifter. Ikke alene fra dansk område, men fra hele Europa. Her vises eksempler på tekster og billedkunst i bøger fra ca. år 1000 til middelalderens slutning.


Luk vindue

© Det Kongelige Bibliotek 2003