Latinsk Bibel (”Broder Knuds Bibel” eller ”Haderslevbiblen”). Frankrig ca. 1250.
Acc. 2001/100. Pergament, 613 ff.
Latinsk bibel, skrevet i en ganske lille skrift på fint forarbejdet pergament, udsmykket med initialer der illustrerer den bibelske historie. En notits på første blad meddeler, at bogen blev købt af dominikanerordenens leder i Danmark og det øvrige Norden, broder Knud, fra konventet i Haderslev. På bogens sidste blade vidner en række tilføjelser om dominikanernes virke som prædikanter. Håndskriftet fik sit nuværende bind i senmiddelalderen.
16,4 x 10,8 cm.
© Det Kongelige Bibliotek 2003