Livius i fransk oversættelse. Frankrig ca. 1500.
Acc. 1977/47 (nr. 5). Pergament, 1 f.
Forside | Bagside | Detalje fra borten på forsiden |
Detalje fra borten på forsiden |
Enkeltblad med begyndelsen af 10. bog af Titus Livius’ Romerske Historie i fransk oversættelse. Billedet illustrerer beretningen om spartanerkongen Cleonymus, som ca. 300 år f.Kr. forsøgte at tilegne sig et kystområde og dets bagland i det nordøstlige Italien. Cleonymus led et forsmædeligt nederlag. Den voldsomme slagscene omkranses af en yndefuld bordure med bladranker og indflettede figurer. Bladet har hørt til et håndskrift i to bind med Pierre Bersuires franske oversættelse af de første to dekader af Livius’ værk.
45,5 x 34 cm.
© Det Kongelige Bibliotek 2004