Skatte i Det Kongelige Bibliotek


Tilbage | Forside

Paulus Aemilius Veronensis: De rebus gestis Francorum libri IX. Paris: Jodocus Badius Ascensius. Uden trykkeår (ca. 1517).
Perg. 31 2º

Klik for større billede Klik for større billede Klik for større billede
Bindforside Bl. a2r: Den overdådigt
udsmykkede førsteside
Bl. a3r: Almindelig tekstside


I dette værk skildres Frankrigs historie fra omkring år 400 frem til slutningen af 1400-tallet. Forfatteren var italieneren Paulus Aemilius, der slog sig ned i Paris ca. 1499 og kort efter, på opfordring af den franske konge, gik i gang med at skrive sin frankrigshistorie. Han skrev på latin og var i sin fremstillingsform inspireret af oldtidens romerske historieskrivning.
Dette eksemplar er et luksuseksemplar, trykt på pergament og med overdådig udsmykning af den første tekstside. Bogen har været en del af det store engelske Harleybibliotek, grundlagt af Robert Harley (1st Earl of Oxford (-1724)). Hans søn, Edward Harley (1689-1741), udvidede biblioteket betragteligt, og sørgede også for at mange af bøgerne blev bundet smukt ind. Denne bog er således indbundet i et typisk harleybind – rødt maroquin med gulddekorationer – sandsynligvis af Christopher Chapman, en af de bogbindere Edward Harley ofte anvendte.

34,1 x 23,1 cm.

Litteratur: Ruth Bentzen, ”Lord Harley og grev Thott. En studie i nogle af Det Kongelige Biblioteks bind og bøger fra Harleys og Thotts bogsamlinger”. (Udkommer i Fund og Forskning 44, 2005).
C. Molbech, Fortegnelse over de paa Pergament trykkede Bøger i det store Kongelige Bibliothek, Kiöbenhavn: Thieles Bogtrykkeri 1830, s. 16.
Joseph van Praet, Catalogue des livres imprimés sur vélin de la bibliothèque du roi, bind V, Paris 1822, s. 94.


Tilbage | Forside

© Det Kongelige Bibliotek 2004