Kunsten at trykke bøger er en af verdenshistoriens epokegørende opfindelser. Den betød at langt flere mennesker end før fik adgang til bøger.

I Europa blev bogtrykkunsten opfundet omkring 1450 af tyskeren Johann Gutenberg. Det varede ikke længe før bogtrykket blev udbredt, først til Italien, siden til Frankrig og resten af Europa. De tidligste trykte bøger (trykt før 1501) betegnes ofte inkunabler – egentlig ”vugge-tryk”.

Bogtrykkunsten betød at en bog blev produceret i mange ens eksemplarer. Men i den første periode af bogtrykkets historie fik de enkelte eksemplarer ofte deres individuelle præg. Illustrationerne – træsnit – blev farvelagt i hånden.

Bogtrykkunsten udviklede sig forbløffende hurtigt. Snart blev der trykt bøger både med græske og hebraiske typer, og fra begyndelsen af 1500-tallet også med arabiske typer.

Mange århundreder før Gutenberg, i 1000-tallet, var bogtrykkunsten med løse typer blevet opfundet i Kina. Men de mange tegn i den kinesiske skrift var en af grundene til at kunsten ikke vandt stor udbredelse. Først da typer af bly blev introduceret i 1800-tallet, blev trykning med løse typer almindeligt.