Refraktoren i observatoriet på Østervold, 1861
H. L. d'Arrest: Instrumentum Magnum Aequatorum ... København 1861
DNLB

Astronomisk kikkert / Refraktor

Linsekikkerten blev opfundet i Holland omkring 1605. Galilei var den første som beskrev observationer i en kikkert; Kepler var den første som forklarede kikkertens funktion.

Kikkerten har tre hovedformål:
- at sigte præcis for at lave præcise vinkelmålinger. Til dette formål bruges et trådkors, bestående at meget tynde tråde, lagt over kors (tidlige trådkors var lavet af spindelvæv)
- at forstørre, så man kan "se" længere ud i universet.
- at forstærke lyset, så man kan se lyssvage objekter.

Den astronomiske kikkert består i sin enkleste form af to konvekse linser (samlelinser); linsen nærmest genstanden kaldes objektivet, linsen nærmest øjet kaldes okularet. Objektivet har typisk en lang brændvidde og okularet en kort.

Strålegangen i en astronomisk linsekikkert er skitseret til venstre. På grund af kikkertens udformning ses alle objekter på hovedet, men det har ingen betydning for astronomiske formål.

Optikken i vor tids linseteleskoper er langt mere kompliceret end her vist.