![]() Vorstellung der Gestirne auf 34 Kupfertafeln ..., 1782, Tavle 6 |
Johann Elert Bode (1747-1826) De astronomiske atlas' gyldne år startede med Bayers Uranometria 1603, og sluttede med den tyske astronom og leder af Berlins observatorium, Johan Elert Bodes Uranographia (Berlin, 1801), der vises nedenfor. Der er ikke senere udarbejdet værker af denne størrelse og karakter. Atlasset giver positioner for over 17.000 stjerner og for 2.500 tåger, opdaget og katalogiseret af William Herschel. Det indeholder alle kendte stjernebilleder siden Hevelius – samt nogle helt nye, alle sammen nytegnede. Efter Bode holdt man stort set op med at tegne figurerne i stjernebillederne, og erstattede dem med linier mellem de mest markante stjerner og de linier der definerede billedernes grænser. Stjerneatlasset blev et professionelt værktøj, og den kunstnerisk/æstetiske dimension forsvandt. |
© Copyright 2002, Danmarks Natur- og Lægevidenskabelige Bibliotek