Oversigt om Fuglenes Kulturhistorie

Ørn. Vignet til Svend Grundtvigs folkevisesamling

Illustration til H. C. Andersens eventyr, Om Aartusinder

Kort oversigt om Fuglenes Kulturhistorie

Fuglene har med deres flyveevne fascineret mennesket i årtusinder, og de har givet anledning til myter, overtro og fabeldyr, og mennesket har drømt om at kunne komme til at flyve som fuglene. Myter, overtro m.v. benytter den folkelige artsopfattelse, som dels er mindre præcis end den videnskabelige, og dels har ændret sig over tid. Den videnskabelige opfattelse er til gengæld udsprunget af den folkelige, men er gennem tiderne blevet stadig mere forfinet i kraft af det videnskabelige arbejde. Den, der står over for at skulle skrive om de gamle fuglenavne, har altså det problem, at det ofte ikke er muligt præcis at sige, hvilken fugl i moderne opfattelse, der er tale om. Problemet kan illustreres ved hjælp af det kendte ordsprog, Høg over høg - men hvilken høg?

Den folkelige opfattelse i Danmark har oprindelig været præget af forskellige elementer, som kan være vanskelige at adskille:

De iagttagelser, man umiddelbart kunne foretage, og de slutninger (rigtige eller forkerte), man kunne drage deraf
De beretninger - ofte ganske fantasifulde, man har hørt fra fremmede lande
Den videreformidling af datidens skriftlige kilder, der er sket fra de forholdsvis få skriftkloge til de forholdsvis mange analfabeter. Herigennem er forestillinger fra den klassiske oldtid vandret ind i den danske opfattelse; de klassiske skrifter er blevet overleveret gennem araberne og genopdaget i Vesteuropa i middelalderen. Disse skriftlige kilder blev bl.a. formidlet gennem kirken og præsteskabet. De tidlige bøger om naturhistorie var ofte bearbejdelser af de klassiske, fx det berømte bestiarium Physiologus, som blev videreudbygget gennem hele middelalderen. Kirkernes kalkmalerier har også bidraget til den folkelige opfattelse af naturen

Den folkelige opfattelse har været under stadig ændring i takt med at den faktiske viden om fuglene og deres adfærd har udviklet sig. I folketroen var det ganske almindeligt at forklare trækfuglenes mangel på tilstedeværelse om vinteren ved, at de lå i dvale i hule træer eller på bunden af moser og vandhuller; det er let nok at forstå, hvordan en sådan opfattelse kan opstå: man har om aftenen set en flok trækfugle sidde i rørskoven i udkanten af et vådområde, og næste morgen var de væk - forklaringen at de er gledet ned ad rørene og har lagt sig i dvale under vandoverfladen ligger lige for. Om foråret, når fuglene ankom var der jo isfrit, så fuglene kunne let komme op af vandet igen. Som bekræftelse på teorien om at trækfuglene lå i dvale har man beretninger om at man har kunnet fiske fugle op af vandet som så er livet op, når de kom ind i varmen. Der er ikke mange mennesker i dag, som tror, at fuglene ligger i dvale. En vigtig forudsætning for ændringen i opfattelse er, at ornitologerne i dag har fundet ud af fuglenes trækmønstre; det har de bl.a. fordi en dansk lærer, H. C. C. Mortensen, i 1899 begyndte at ringmærke fugle. Han satte små metalringe om fuglenes ben med en opfordring til den eventuelle finder af fuglen om at skrive til ham. Metoden bruges internationalt i dag og har bidraget væsentligt til den nuværende viden om fugletrækket.

Folketro og ordsprog
Den folketro om fugle, som blev samlet ind i 1800-tallet og ordsprogene, som er blevet registreret siden renæssancen, er i vidt omfang opstået i landbrugssamfundet og er meget præget deraf. Husdyrene og de fugle, som slår sig ned i nærheden af mennesker er storleverandører af folketro og ordsprog, og iagttagelserne bærer også præg af, at det er landbrugere, som har gjort dem. Varsler om vejret og om hvordan året skal gå spiller en stor rolle. Dette passer i øvrigt fint med, at på den tid, hvor folketroen og ordsprogene opstod, levede stort set hele den danske befolkning af landbruget; selv borgerne i købstæderne (som kun udgjorde få procent af befolkningen) havde ofte et stykke jord, som de dyrkede.
Ordsprogene har den egenhed, at de som regel handler om noget ganske andet end den umiddelbare ordlyd siger. eksempler: En fugl i hånden er bedre end ti på taget kunne lige så godt hedde: Det er bedre at have en krone i hånden end lovning på ti; Én svale gør ingen sommer er en rigtig iagttagelse, men kan lige så godt siges til den skoleelev, som kommer til tiden for én gangs skyld og som bryster sig af det.

Myter og folkesange
Mange myter drejer sig om fugle og om det at kunne flyve. Det mytiske stof er for en del gledet over i folkesangene, og dermed også nogle af de fabelvæsener, som befolker myterne. I den nordiske mytologi bruger både guder og jætter fjerhamme, når de skulle hurtigt frem. Odins budbringere, Hugin og Munin, var ravne, og et af de mest uhyggelige væsener i den nordiske mytologi, Hræsvælger (ligslugeren), var en ørn.
Også i folkeviserne optræder der uhyggelige fuglelignende væsener; den grummeste er nok Den lede gam i visen om Germand Gladensvend, mens andre viser bruger fugle som allegori på den menneskelige virkelighed, fx har Ørnevisen sit historiske udspring i begivenhederne omkring Christian II.

Litteratur
En del litteratur, eventyr, noveller og digte, bruger som ordsprogene fugle som symboler på noget andet.
Eksempler: H. C. Andersens eventyr Det er ganske vist! handler egentlig slet ikke om livet i hønsegården, men om rygtedannelse; mange af forårs- og efterårsdigtene bruger fugletrækket som bebudere af den nye årstid, som man glæder sig til, hvis det er forår - første vers af Ingemanns Storken sidder paa Bondens tag slutter med ordene: Det bliver saa deilig en Foraarsdag; Nu kommer den favre Tid, jeg vented saalænge.

Flyveevne
Mennesket har drømt om at komme til at flyve i årtusinder, hvad man kan se i de mange myter, der handler om at komme frem ved hjælp af en fugleham. Både guder og jætter kunne tage skikkelse af en fugl og komme hurtigt frem.

Siden slutningen af 1700-tallet har mennesket kunnet flyve, først i balloner, siden i flyvemaskiner og helikoptere, men sammenlignet med fuglenes elegante flugt er selv de mest manøvredygtige menneskelige frembringelser kun klodsede maskiner. Det nærmeste man kommer, er måske drageflyvningen over skrænter, der dog stadig kun er en svag afglans af de måger som i lang tid kan holde sig svævende på opvinden over klinterne ved kysterne.
Mennesket har drømt om at komme til at flyve, og mange mennesker har slået sig selv ihjel i forsøgene på at opfinde et apparat, som kunne flyve.
I 1853 skrev H. C. Andersen eventyret Om Aartusinder, der handler om, hvordan man i en fjern fremtid ved at flyve vil kunne se Europa på en uge.
I 1878 kunne man i Opfindelsernes bog, udgivet af André Lütken læse om bestræbelserne på at komme til at flyve: Ligesom perpetuum mobile [evighedsmaskinen] dukker ogsaa Flyvemaskinen bestandigt op paany. ... derimod turde det være et stort Spørgsmaal, hvad der i det hele taget vilde være opnaaet, selv om det lykkedes at fremstille en virkelig brugbar Flyvemaskine; næppe nok vilde den blive benyttet til en eller anden videnskabelig Expedition i de højere regioner, og som Transportmiddel vilde den sikkert aldrig finde Anvendelse, trods de store Forhaabninger, netop i saa Henseende, der knyttes til en vordende Flyvemaskine af de mange, der spilde Tid og Kræfter paa at løse dette utaknemmelieg Problem. Thi hvor mange vilde vel have Mod til at betro sig til et Befordringsmiddel af dette Slags, naar den rædselsfuldeste Død maatte synes vis, naar Maskineriet i Flyveapparatet kom det mindste i Uorden og pludseligt nægtede at gjøre Tjeneste, medens man befandt sig maaske Tusinder af Fod over Jordens Overflade.
25 år senere, i 1903, lettede den første flyvemaskine i USA (Brdr. Wright) og få år senere i Europa (Ellehammer i Danmark); 50 år senere var ruteflyvning almindeligt.

Skadedyr
Mange fugle betragtes som skadedyr, fordi de gør skade på dyr eller afgrøder. I slutningen af 1900-tallet kom Skarven i søgelyset, fordi de voksende bestande gør indhug i fiskebestanden omkring skarvkolonierne. Tidligere har der været betalt skydepræmie for indlevering af næb eller kløer fra bestemte fugle, bl.a. Ravn, Ørn og andre rovfugle, samt for skader og krager.

Landskabet
Vi betragter naturen som værende til for menneskets skyld. Det er vist alment i alle kulturer, men det moderne menneske har fjernet sig fra den nære kontakt med naturen og har over de sidste hundrede år ændret landskabet mere end i de foregående hundretitusinder af år, hvor der har været mennesker til. Konsekvensen er bl.a., at den natur, vi lever i og af, bliver fattigere og fattigere; landskabet bliver mere og mere præget af monokulturer, der ikke levner plads til et frodigt liv af arter, som ikke er nyttige i menneskelig forstand. Det går ud over mange dyr, som enten er uddøde eller i tilbagegang. Der skabes økonomisk velstand, men det diskuteres, om omkostningerne for naturen - og dermed for mennesket selv - er for store.