Indhold
Interessen for fugle har mange aspekter
De tidligste skrifter om fugle
I Danmark
Kilder

Interessen for fugle har mange aspekter

Fugle har altid tiltrukket sig menneskets opmærksomhed og fascination overalt i verden. 

I kunst og kultur, både hos forhistoriske og hos historiske folkeslag, finder man utallige eksempler på religiøse eller æstetiske udtryk i forbindelse med fugle og fugleæg. Dette ses blandt andet i form af afbildninger af fugle i og på næsten alle kendte materialer. Mange folkeslag og religioner har tillagt visse fugle religiøs betydning, hvilket fremgår af deres hellige skrifter. Ligeledes er talrige sagn, eventyr og ordsprog om fugle overleveret til os – først mundtligt fra generation til generation, siden på skrift. Forfatterne til store litterære værker fra oldtiden til vore dage har også været inspireret af fugle, deres væsen og sindbilleder.

Fuglenes evne til at flyve og til at finde vej over lange strækninger har optaget mange mennesker gennem tiderne, mens fjerdragtens ofte meget iøjefaldende farver og mønstre, fjerenes facon og glans eller af fuglenes store variation af lyde og deres markante adfærd har inspireret og begejstret endnu flere. 

Mennesket har også tidligt haft en rent praktisk interesse i fugle, f.eks. som føde i form af kød og æg med forskellig og særegen smag hos de enkelte arter. Man har også værdsat skind, dun og fjer til udsmykning og klædedragter. Flere fuglearter lod sig desuden let tæmme, således at man allerede tidligt i bofaste kulturer har haft flere arter fugle som en værdsat føderessource eller som kæledyr. 

Menneskers interesse for fugle må således formodes at være urgammel og med mange forskellige tilgange.

De tidligste skrifter om fugle

Ornitologiens historie, hvor den videnskabelig interesse for fugle er dokumenteret i skrift, går nogle tusind år tilbage. Der har formodentligt været skrevet om fugle siden skrivekunstens opståen: men Aristoteles (385-322 f.Kr.) er den hidtil ældst kendte ornitologiske forfatter, som beskrev og inddelte 170 fuglearter i 8 systematiske grupper.

Plinius den Ældre (Gaius Plinius Secundus) (ca. 24-79 e.Kr.) brugte et helt bind af sit i alt 37 bind store værk, Naturalis historiæ til kun at beskrive fuglene. Han har skævet meget til Aristoteles' værk, men beskrev de fugle han kendte efter en ikke særligt videnskabelig og temmelig overfladisk fremgangsmåde, og han inddelte fuglene efter størrelse, startende med strudsen. 

Aelians ( - ) værker på græsk fra det 3. århundrede beskrev mange sagn og fortællinger om fugle i tro og overtro.

I middelalderen blev der kun skrevet få værker om fugle. De handlede mest om anvendelse af rovfugle til jagt, hvilket var en yndet fritidsbeskæftigelse blandt konger og adel i Europa og Asien. Dog blev et betydningsfuldt tillæg til Aristoteles værk skrevet af den lærde araber, Avicenna (980-1037 e.Kr.). 

Den første trykte bog, der kun handler om fugle var Avium praecipuarum. Den blev publiceret i 1544 af William Turner, og var en videnskabelig kommentar til Aristoteles' og Plinius' ornitologiske værker. 

Efter næsten 1800 år med ornitologiske værker baseret på fortrinsvis på Aristoteles’ arbejde, udkom der endelig i året 1555 et værk, Icones Avium, med mange originale fugleobservationer fra Conrad Gesners talrige rejser i Europa. Samme år udgav Pierre Belon, L’Histoire de la Natur des Oyseaux, der viste Belons omfattende indsigt i fuglenes anatomi. Han var bl.a. den første, der sammenlignede forskellige dele af et fugleskelet med de samme dele på et menneskeskelet. 

I den følgende periode fik man i Europa et øget kendskab til verdens flora og fauna fra mere eller mindre velorganiserede ekspeditioner til alle verdensdele for at undersøge de naturlige ressourcer over hele Jorden. Talrige dyr, herunder fugle, og planter blev enten afbildet på stedet eller blev hjembragt i stadigt større antal både levende og døde især til lande som Frankrig og England.

Også interessen for den hjemlige fugleverden voksede. I 1676 og 1678 udgav John Ray sine egne og hans afdøde ven, Francis Willughbys, fælles ornitologiske observationer. Med disse værker starter en ny epoke i ornitologiens historie, idet Ray forsøger at give en nøje beskrivelse af de kendte fuglearter; endvidere forsøger han at lave en systematisk inddeling på baggrund af fuglenes levevis, i vand- og landfugle, samt deres størrelse, adfærd og morfologiske træk [morfologi er i biologien læren om levende væseners form og struktur]. Rays arbejder ligger for en stor del til grund for behandlingen af fugle i Linnés, Systema Naturæ (1735). Dette arbejde, og de mange efterfølgende udgaver, især 10. udgave fra 1758, bragte orden i det hidtidige kaos af fuglebetegnelser ved hjælp af en systematisk hovedinddeling af fuglegrupper og betegnelse af hver art med både et slægts- og et artsnavn. 

Oplysningstiden i Europa og Nordamerika dannede grundlag for udgivelsen af håndkolorerede pragtværker om fugle. De var særdeles kostbare at fremstille og som derfor ikke var hver mands eje. Kun tidens monarker samt få adelige og andre velstående borgere havde råd til at anskaffe sådanne værker. 

I Amerika begyndte den entusiastiske fugleelsker, Alexander Wilson, udgivelsen af værket American Ornithology omkring 1810, men havde store økonomiske problemer med at finansiere udgivelsen. I England udkom P.J. Selby's Illustrations of British Ornitology (1833), der er et pragtværk i 4 store bind. Bedre held og dygtighed end Wilson havde den unge John James Audobon med udgivelse af The Birds of America (1827-1838), bestående af 4 bind i dobbelt elefantfolio. Det lykkedes at få solgt hele 175 eksemplarer. Mellem 1840 og 44 udkom i Amerika en revideret udgave med 500 farvetavler i mindre format og i 7 bind, hvor billederne blev formindsket til litografisk produktion. Dette værk, det efterfølgende pragtværk, Ornithological Biograph, samt alle de tidligere nævnte, var dog stadigt alt for kostbart til at have udbredelse blandt almindelige mennesker. Hvad Audobon var for kendskabet til USA’s fugleliv var den samtidige John Gould for Storbritannien og dets besiddelser. Også han udgav flere fugleværker, der alle er højt beundret for deres billeder og som sammen med Audobons værker regnes for nogle af de mest kostbare bøger. Gould mest populære værk var The birds of Europe. som det lykkedes ham at finde i alt 397 købere til. Prisen for værket var  ca. 78 £, hvilket var mere end en årsløn for de fleste. 

Med udvikling af enklere og billigere metoder til fremstilling af bøger siden 1800-tallet har en stadigt voksende strøm af større og mindre fugleværker udført af talrige kendte og ukendte, men passionerede fuglekendere, kunstnere og naturvidenskabsfolk i alle lande nået ud til en stadigt voksende del af verdens befolkning. De nævnte værker, samt en stor del af de nyere fugleværker findes i Danmarks Natur- og Lægevidenskabelige Biblioteks store samling. 

I Danmark

Den samlede produktion af videnskabelig litteratur om nordiske og især danske fugle før 1900 fylder ikke mange cm. på en bogreol: 

• Thomas Bartholin skrev i 1668 et værk på latin om svanens anatomi, især om dens hals og om svanesang. 
• I et håndskrift fra omkring 1696, men først trykt i 1907, om Dyr her i Norden har Peder Syv har lavet den tidligst kendte fortegnelse over vores fuglefauna, hvor han bl.a. har medtaget 125 fuglearter. 
• Det første værk på dansk om fugle, bortset fra Peter Syvs liste, var Morten Thrane Brünnichs Eder-Fuglens Beskrivelse fra 1763. Også fuglelisten på 215 arter i 1. bind side 614-631 af Erik Pontoppidans Den Danske Atlas fra 1763) er skrevet af Brünnich, der regnes for grundlæggeren af dansk faunistisk zoologi. 
• I perioden 1827-1841 udgav J.E.C. Walter med megen møje og store økonomiske problemer det første danske 4-binds foliobilledværk: Nordens Ornithologie, med 288 håndkolorerede tavler, der dog kun udkom i få eksemplarer og desværre heller ikke var nogen stor videnskabelig succes. Dette værk betragtes i dag som det mest sjældne bogværk, der er udkommet i 1800-tallets Danmark - i komplet stand altså!

Først med udgivelsen af Niels Kjærbøllings Ornithologia Danica, Danmarks Fugle, kom informationer om landets fugleliv ud til en bredere befolkning. Værket består af to dele: 60 tavler med håndkolorerede raderinger og litografier med i alt 304 afbildninger. Tavlerne er i folioformat og udkom 4 ad gangen i perioden fra 1847 til 1851. Til værket hører et tekstbind i lille format (oktav), der udkom i to mindre og et større hæfte i løbet af 1851-52 og er på sammenlagt godt 400 sider. Alle fuglene var tegnet af ham selv på baggrund af en stor samling skind og udstoppede fugle samt enkelte levende fugle. Kjærbølling, der var lærer af uddannelse, erklærer i forordet, at han har: "arbeidet for lægmand, som lægmand". Kjærbølling, der havde omkring 500 abonnenter på førsteudgaven, stod selv for udgivelsen af værket. Den overkommelige pris på 20 Rigsdaler var mulig, fordi Kjærbølling, formentlig med Konferensråd Jonas Collins hjælp, har modtaget en betydelig økonomisk understøttelse af den kongelige Chatolkasse til udgivelsen. Ornithologia Danica blev fulgt op af én supplementstavle samt 2 supplementbind, der består af henholdsvis 34 og 8 tavler. Det samlede værk på i alt 104 tavler blev afsluttet i 1856 og fulgt af et nyt titelblad med titlen: Icones ornithologiæ Scandinaviæ. Skandinaviens: Danmarks, Sverrigs, Norges, Islands og Færøernes Fugle i 600 colorerede Afbildninger.

Værket var på trods af fejl og mangler en stor succes og blev hurtigt udsolgt. Kjærbølling gik straks i gang med at genoptrykke tavlerne og teksten under den nye titel. Efter Kjærbøllings død udgav Collins sønnesøn, zoologen Jonas Collin flere stadig omarbejdede og udvidede udgaver under titlen, Skandinaviens Fugle. Kjærbøllings værk, der ofte kun benævnes ved sin skabers navn, var, på trods af sine mangler, værket for danske fugleinteresserede i mere end et halvt århundrede og fik en grundlæggende indflydelse for ornitologiens opblomstring i Danmark og for interessen for dansk natur.

En anden lærer, Hans Chr. Mortensen, eller Fugle-Mortensen, fik afgørende betydning for forståelsen af fuglenes liv og blev verdenskendt for opfindelsen af ringmærkning af trækfugle. Han begyndte i 1899 på ringmærkning af især stære og storke på Viborg-egnen. Mortensen satte en lille metalring rundt om fuglens ben. På ringen stod en opfordring til finderen om at skrive til Mortensen. Mortensens metode har medvirket til opklaringen af fuglenes trækruter, deres vinter- og sommeropholdssteder, og til belysning af fugles levetid. Efter Mortensens død er arbejdet med ringmærkning af fugle taget op og videreført til i dag af flere generationer af ildsjæle både i Danmark og i resten af verden. 

Den hastigt voksende interesse for fugle resulterede i 1906 i oprettelsen af Dansk Ornithologisk Forening, og siden hen flere andre ornitologiske foreninger rundt omkring i landet, og dannede grundlag for et bemærkelsesværdigt frugtbart samarbejde mellem fritidsornitologer og professionelle, der har medført at Danmark i dag har verdens bedst undersøgte fuglefauna. 

Dette kan du, kære læser, selv forvisse dig om ved at se i Danmarks Natur- og Lægevidenskabelige Biblioteks on-line katalog Cosmos. Her kan du se hvad der efterfølgende er udgivet om fugle i Danmark, fugle i Skandinavien og fugle i Europa samt om ornitologiens historie og om hundredvis af andre bøger og tidsskrifter om disse dinosaurernes efterkommere.

Lisbeth Børgesen

Kilder

• Anker, J. (1938): Bird Books and Bird Art. Levin og Munksgaard, Copenhagen.
• Anker, J. (1936): Kjærbøllings fugleværk. Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift 30: 5-16.
• Den store danske Encyklopædi, Vol 14 (1999)
• Encyclopædia Britannica.
• Farber, P.L. (1982): The emergence of ornithology as a scientific discipline: 1760-1850. D. Reidel publishing Company. 
• Frølich, T. (1981): Dansk Ornithologisk Forenings historie gennem 75 år. Fugle - Dansk Ornithologisk Forening. 4: 10-19.
• Helms, O. (1939): Johan Ernst Christian Walter. Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift 33: 94-107.
• Helms, A. (1939): Nogle boghistoriske Oplysninger om Walter’s ”Nordisk Ornithologie”. Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift 33: 107-112.
• Høeg-Kjærholm ----(1981) Dansk Biografisk Leksikon. Vol 7.
• Oldendow, K. (1976): Fugle-Mortensen fra Viborg. D.O.C.s Forlag.
• Poulsen, H. (1998) Historien om Niels Kjærbølling. I: Brikker til en mosaik om Zoologisk Have. Redigeret af Jørgen Fisker. Forlag: Fisker og Schou, Frederiksberg. 
• Wolff, T. (1981): Ornitologiens stilling i dansk zoologi gennem 400 år. Fugle - Dansk Ornitologisk Forening 4: 20-22.
• Stresemann, E. (1951): Die Entwicklung der Ornithologie. (Forlag: F.W. Peters/Berlin W 15)