|
Ordsprog
Ordsprog ordnet efter fugl - et bredt udvalg
Hovedkilde til ordsprogene er: Kjær, Ivar & Bengt Holbek: Ordsprog i Danmark : 4000 ordsprog fra skrift og tale gennem 600 år. København 1969
Ordsprog pr. art Fugle i almindelighed- Af lidt og lidt bygger fuglen sin rede
- Alle fugle bliver ikke til høge
- Bedre drager to fugle til rede end én
- Bedre have én fugl i hænder end fire i skoven
- Den fugl bliver sjældent fed, som har mange unger
- Den fugl der syg er, han hænger gerne med vingerne
- Den fugl der synger så glad om morgenen, vil katten gerne tage inden aften
- Den fugl, der flyver fra reden, får noget
- Den første fugl fanger (får) det første korn
- Der er mange, som tager fuglen for redens skyld
- Det er en af mine egne syngfugle, sagde Fanden om skrubtudsen
- Det er en ond (dårlig) fugl som skider i sin egen rede
- Det er ikke godt at sidde under sine børns vinger
- Det skal være en stærk fugl, der skal tage fra en anden det han haver i kløerne
- Ej er alle fugle høge
- Én fugl i hånden er bedre end ti på taget
- Fuglen er mer fornøjet i sin liden rede, end udi et gyldent fuglebur
- Fuglen flyver aldrig så højt, at den jo søger sin føde på jorden
- Fuglene synge og have hverken korn eller penge
- Hver fugl haver sine fjer behov
- Hver fugl synger med sit næb
- Hver fugl synger med sit næb, jeg synger med min flæb
- Hver fugl synger som hans næb er vokset
- Man kender en peng (mønt) på sin klang, en fugl på sin sang og en mand på sine ord.
- Man må ikke flyve højere end man har vinger til
- Man må synge med de fugle, man er iblandt
- Man skal ej holde op at så, for (fordi) fuglene æde af kornet
- Når en får vingerne svedet, flyver en ikke så højt
- Ofte kommer en sort unge af et hvidt æg
- Sjældent bliver den fugl fed, mange haver (som har mange) unger
- Skal en fugl fødes til verden, må en æggeskal briste
- Som fuglene er, så flokkes de
- To fugle sanker bedre til rede end én
- Vorherre giver hver fugl sin føde, men han kaster den ikke i reden til den
Menneske- Hver fugl synger med sit næb, jeg synger med min flæb
- Mangen agter at flyve, men fjerene er borte
Æg- Gal ikke, før du er kommet ud af ægget
- Hvo der køber æg og fæster børn, han ved ikke hvad han får
- Ofte kommer en sort unge af et hvidt æg
- Rådne æg og skident smør skikke sig vel sammen
Agerhøne- Der er lige så mange ugler som agerhøns
Due (gruppe)- Der flyver ikke så let stegte duer i munden på folk
- Der kommer ikke dueunger af ugleæg
- Duer har også galde
- Dueøjne har slangehjerte - om kvinder (Fyn, Østsjælland)
- Hvor duer er, flyve duer til
- Man skal længe gabe, før en stegt due flyver én i munden
Gås (tam)- Alting forgås, men aldrig får gås træsko
- At sige dåre råd, det er som at slå koldt vand på gås
- Bønder er ikke gæs, for (fordi) de er grå
- Den gås hovedet er af, kækker (gækker) aldrig mere
- Den misundelige tror, at naboens høne er lige så stor som hans egen gås
- Det er ondt (svært) at genne en gammel gås fra gadekæret
- En gås flyver over havet hen, en gås kommer hun igen
- Fattig kone giver hønseæg, at hun vil have gåseæg igen
- Gåsen går så længe i stegerset, til hun engang fastner ved spiddet
- Hvor der er gås, er der altid snavs
- Hvor der er røg, må der også være ild, sagde jyden, han tændte sin pibe ved en gåselort
- Jeg er ikke gås, fordi jeg er grå
- Man plukker ikke strudsfjer af vildgås
- Man skal ikke bryde sig om gæs, uden de er stegte
- Man venter ofte et gåseæg og får end ikke hønseæg
- Mikkel hedder du, og gæs bider du, men ræv vil du ikke være
- Når en spurv vil gøre gåseæg, sprækker røven
- Når gåsen tror ræven, og fåret ulven, da ve deres hals
- Når man har en rede, kan man altid få en gås
- Vær ej så arrig, at du bider gæs; og ej så from, at gæs bide dig
Husskade- Den haver ædet skadeæg, ej kan tie
- Det smager dog af fugl, sagde kællingen, hun kogte suppe på den pind, hvor skaden havde siddet
Hvid Stork- Der vanker ikke smør til storke, det er deres næb for langt til
- Det er ikke for padder at komme i storkereden
Høg (gruppe)- Alle fugle bliver ikke til høge
- Der er høg over høg
- Ej er alle fugle høge
- Høg over høg og hyrde over de Kragelund får
Høne (tam)- Af lidt og lidt samler fattige høns æg
- Bedre et æg i dag end en høne i morgen
- De kyllinger som er i kurven, vil gerne ud, og de som er udenfor, vil ind
- Den der gerne vil have æg, må tåle at hønsene kagler
- Den høne der har mange kyllinger, får sjældent selv gryn
- Den høne der sidder næst (nærmest) hanen er altid fedest
- Den høne, som ej kan tie, den mister ofte sit æg
- Den hønen føder, bør og (også) have ægget
- Den misundelige tror, at naboens høne er lige så stor som hans egen gås
- Den mødding står længe i fred, som ingen høns skraber på
- Den nærgående høne får somme tider tid korn og somme tider hug
- Den som vil lyve, vil også stjæle høns
- Der går ikke meget ukaglet fra en hønerøv
- Det er en slem høne, der gør æg udengårds
- Det er en sølle høne, der ikke kan skrabe til én kylling
- En blind høne finder også et korn
- En hane er konge i sit hus
- En hane holder mere af et bygkorn end af en perle
- En klog høne kan også lægge et æg ved siden af reden
- En sort høne gør et hvidt æg
- Er ræven først i hønsehuset, spørger han ikke om forlov
- Fattig kone giver hønseæg, at hun vil have gåseæg igen
- Fede høns gøre få æg
- Flyt dig hest, sagde hanen, ellers træder jeg dig
- Får man en høne der lægger æg, får man vel også salt til ægget
- Galende høne er god i gårde, men hun må ikke tales om
- Haner der galer ilde, de galer allermest
- Har du trætte om en høne, tag ægget derfor og lad blive
- Hvem der er kylllingeklog, bliver sjældent hønegammel
- Hver høne skraber for sit næb
- Hvide høns værpe (lægger) også vindæg
- Hønefløjet (høneflugten) er stakket (kort) uden hanen flyver med
- Hønen kagler så højt for et lidet æg
- Kloge høns gør og i nælder
- Kloge høns gør og i nælder, gamle mus går og i fælder
- Lange nætter, magre høns
- Man venter ofte et gåseæg og får end ikke hønseæg
- Nysgerrig høne får enten korn eller kneps
- Når hønen har skrabet, ser hun til kloen
- Når ræven er død, sørger ingen høne
- Når unge høns skal ligge, fordærver de mange æg
- Så (således) lever høne af sit skrab som løve af sit rov
- Tæl ikke dine kyllinger før de er udruget
- Vise høns gør og udi nælder (dvs. lægger deres æg)
Knopsvane- Det er intet værd, at svanen skal lære ørnens unger at synge, de æde dog hans æg og unger op
Krage- Det er klumpskytten kragen er bange for, de gode skytter skal hun nok vogte sig for
- Flyvende krage får altid noget
- Hvad ville spurve i tranedans og ugler mellem krager?
- Krage søger mage
- Kragen er ond, fordi hun siger sandhed
- Kragen er grå, fordi hun haver mange sorger
- Kragen og horen de to (vasker) sig aldrig hvide
- Kragen ved nok, hvad so hun skal ride på
Ravn- Den ene ravn hugger ikke øjet ud på den anden
- Den onde ravn gør det onde æg
- Det er sælsynt (sjældent) at se hvid ravn
- Gud sørger såvel for ravneunger som for andre fugles unger
- Når ræven roser ravnen, mister denne sin ost
- Ravnen flyver om aften,
om dagen han ikke må;
den skal have den kranke (dårlige) lykke,
den gode kan ikke nå.
(Første strofe af folkevisen om Valravnen)
Sanglærke- Det er ikke altid af glæde, at lærken hun synger
Spurv (gruppe)- Det er ikke for spurve at komme i tranedans
- Havde katten vinger, måtte alle spurve dø
- Hestearbejde og spurveføde passer dårligt sammen
- Hvad skal spurve i tranedans, deres ben er så stakkede (korte)
- Hvad ville spurve i tranedans og ugler mellem krager?
- Man skal ikke skyde spurve med kanoner
- Når en spurv vil gøre gåseæg, sprækker røven
Svale (gruppe)- Én svale gør ingen sommer
Trane- Det er ikke for spurve at komme i tranedans
- Hvad skal spurve i tranedans, deres ben er så stakkede (korte)
- Hvad ville spurve i tranedans og ugler mellem krager?
Ugle (gruppe)- Alle fugle hader uglen, hun er alligevel deres død
- Der er lige så mange ugler som agerhøns
- Der kommer ikke dueunger af ugleæg
- Det sømmer sig ikke ugle at plukke hvedeaks
- Hvad der er født af ugler, det vil så gerne lære at tude
- Hvad ville spurve i tranedans og ugler mellem krager?
- Uglen tænker, hendes unger er de dejligste
Vibe- Viben vil forbede (forsvare) al marken og kan ikke forbede sin egen rede
- Viben vil værge al (hele) marken, og hun kan ej værge sin egen rede
Ørn (gruppe)- Det er intet værd, at svanen skal lære ørnens unger at synge, de æde dog hans æg og unger op
- Når ørnen flyver for højt, så brænder han fjerene
|