Folketro pr. art Fugle i almindelighed- Det bringer lykke, hvis fugle tager ophold i husene. (Sjælland)
- Gør en fugl sig uren på en rude, betyder det lykke for hele huset. (Østjylland)
- Man må ikke røre fugleunger i reden, for så vil de blive hadede og huggede af andre fugle. (Flere steder)
- Man må ikke røre fugleæg i en rede, thi da vil fuglen ikke længere søge æggene. (Flere steder)
And (tam)- Når en gås eller en and ruger på et afsides sted, som ingen folk kan finde, så kan ræven heller ikke finde den. Derfor må man ikke lede efter et af disse dyr, hvis de ved midsommertid bliver borte, for når de har ruget ungerne ud, kommer de af sig selv. (Vestsjælland)
- Ænder og gæs skulle stå indelukkede hele juledag, ellers blev fjerene dårlige om sommeren, der bliver ligesom hakker i vingerne. (Bogø)
Due (gruppe)- Når duerne flyver i kreds, bliver vejret fint (Ejsing, 1942)
- Når en høne kommer højt til vejrs bliver den svimmel og er udsat for at falde ned. Derfor må en sømand aldrig spise hjertet af en høne, thi så kan han heller ikke tåle at komme til vejrs. For en sømand er det heller ikke godt at spise hjertet af en due. (Bogø)
Gøg- Gøgen skal begynde at kukke ni dage før voldersmisse (1. maj). (Østjylland, Vestsjælland)
Gås (tam)- Er der mange stjerner på himlen ved Helligtrekongers aften (6. januar), da bliver der i det følgende år held med gæslingerne. (Vestsjælland)
- For at få held med gæssene, skal man jule- eller nytårsaften sætte gasen ind i bagerovnen.
- Før juleaften skal der sættes stål i gæssenes vinger, ellers vil de ikke trives i det følgende år. (Vestsjælland)
- Før man om foråret første gang slipper gæslingerne på græs, skal man én for én sætte dem igennem hullet i hoftebenet fra en hest. Så vil de for rovfugles og dyrs øjne se lige så store ud som heste, og ingen tør angribe dem. (Bogø)
- Første gang gæslingerne sættes på græs, tager man dem i et sold, vender soldet over dem og siger: "Mine fugle kan se andre fugle, men andre fugle kan ikke se mine fugle!" - De bliver da usynlige for alle rovfugle. Man kan også tage dem én for én og putte dem gennem et bukselår, mens man siger det samme. (Bogø)
- Går gæs med strå i næbbet, bliver det uvejr (Herslev ved Fredericia 1886)
- I gammel tid var det skik at sætte gæssene ind i "Kølen" (maltkøllen) før juleaften. Ellers ville de ikke trives. (Vestsjælland)
- Mortensdag spår man af gåsens brystben, om det bliver en streng eller en mild vinter. Det hvide i benet betyder godt vejr, hvorimod det brune og grå er sne og frost. Den forreste del af benet svarede til den første del af vinteren. (Vestsjælland, men vist almindeligt)
- Når en gås eller en and ruger på et afsides sted, som ingen folk kan finde, så kan ræven heller ikke finde den. Derfor må man ikke lede efter et af disse dyr, hvis de ved midsommertid bliver borte, for når de har ruget ungerne ud, kommer de af sig selv. (Vestsjælland)
- Når gæssene i frostvejr basker med vingerne, får vi tøvejr (Asminderup v. Nykøbing Sj. 1884)
- Når gåsedrengene i ældre tid så en glente, så råbte de for at beskytte gæssene:
Glente, glente, glente
Her får du en ente
uden et gammelt potteskår
at lægge på din lille tå.
I morgen skal du hænges
på fire og tyve strenge
med lever og med lunge,
med tænder og med tunge
Suh! - flyv væk!
(Brøndbyøster) - Om julen må intet gå rundt. Der må heller ikke males på håndkværn, det skal være gjort før jul - ellers mislykkes gæslingerne. (Vestjylland, Østjylland)
- Skynder gæssene dennem hastelig ud ad marken til græsset, uvanligt skrigende, og slå og plaske overmåde udi i vandet med deres vinger, dryppende dennem gerne der udi, og buldre og bange, knækkende mangfoldige meget imod deres vane, da forkynde de regn, om de have ikke for længe tilforn været lukket fra vandet.
- Vil man have godt held med gæssene, skal man jule- og nytårsaften før sol går ned give dem tilstrækkeligt at æde for tre dage, og ikke før fjerde dags morgen åbne døren for dem. (Bogø)
- Ænder og gæs skulle stå indelukkede hele juledag, ellers blev fjerene dårlige om sommeren, der bliver ligesom hakker i vingerne. (Bogø)
Husskade- En himpegimpe kaldes på Sjælland en eller anden underlig genstand, som man ikke kunne forstå, hvortil brugtes. 'Det er vel nok en himpegimpe til en vejrmølle eller et klinkefad til en skaderede' siges i samme tilfælde endnu i Køgeegnen. - Skaden er, som bekendt, ingen mester til at bygge rede, og - således fortæller man i Østsjælland - skete det da undertiden, når det var gået galt med æggene for mo'r skade, der boede i 'skadetræet' ved brønden, så æggene var faldet ned gennem reden og havde slået sig i stykker, at husmoderen tog et gammelt, klinket og ubrugeligt fad, som hun bandt fast mellem grenene oppe i skadetræet. - Skaden fik da snart fat på nogle smågrene, som hun lagde i fadet, og her lagde hun så igen æg. - Skaden er just ikke nogen hellig fugl. Den hører til 'Fandens dyr', sammen med harer, sorte stumprumpede høns og sorte pudelhunde, men man gør alligevel ikke skaden fortræd, da den menes at bringe huset lykke. (jf Danske Folkeminder 1877, no 717-727)
- Ligger et menneske syg i et hus, og en skade kommer og sætter sig uden for vinduet og skriger, er det tegn på, at den syge snart kommer sig. (Nissum, Vestjylland)
- Lægger en hæjster (skade) æg i sit træ ved huset, (Næsten ved hvert hus var der i ældre tid et træ, skadetræet, hvor skaden havde sin rede. Det stod ved brønden eller ved husets østre ende) skal man tage dens æg og lægge tre hønseæg istedenfor. Den vil da udruge hønseæggene, og de kyllinger, som komme deraf, bliver udmærkede æggehøns, nogle siger, at de lægger 2 æg om dagen. (Bogø)
- Om juleaften lægger skaden den første gren til sin rede, og undertiden kan den endog have æg i begyndelsen af marts (Bornholm)
- På St. Povlsdag (25. januar) må der ikke spindes i et hus, for så bliver hæjsterne (skaderne) slemme til at trække strået ud af taget. (Bogø)
Hvid Stork- Bygger storken rede på kirketårnet er der krig i vente. (Fyn, Vestsjælland)
- Dræber et menneske en stork, så vil den arm, hvormed man har gjort det, snart visne. (Kjøng, Fyn)
- Hvis den første stork, man ser, flyver, bliver man tung til bens i sommertiden, men ser man den stående, bliver man let tilbens. (Kjøng, Fyn)
- Hører man for første gang på året storken knebre, idet man ser den, vil hun - hvis det er en kvinde - i det følgende år komme til at slå mange potter i stykker - og det var i gamle dage just ingen spøg. (Sjælland, Østjylland)
- I Vestsjælland siges, når storken hvert andet år kaster et æg og hvert andet år en unge af reden, at den giver sin husleje. (Fyn, Vestsjælland og næsten overalt)
- Når man første gang ser storken, lægger man mærke til, hvordan den ser ud. Er den hvid og ren, bliver det en tør sommer, er den snavset og sort, giver det en våd sommer. (Vestsjælland)
- Når storken er kommet, skal folkene i en gård have formiddagsmellemmad; thi, siger man i Vendsyssel og flere steder: "Storken kommer med formiddagsmellemmaden".
- Når storken står, ploven går, og viben løber første gang man ser dem om foråret, bliver man letfodet om sommeren, men i modsat fald tung, søvnig og dvask. (Bogø)
- Ser man storken stående, bliver man hvor man er, (siger tyendet), ser man den flyvende, er det tegn på, at man skal flytte. (Vestsjælland)
- "Stikker" man efter en stork og rammer den tredje gang, da skal man selv snart dø. (Bogø)
- Storken må ikke røres. "En gang skød en mand en stork, som sad på Lille Fuglede kirketårn - han brak sit ben kort tid efter. (Vestsjælland)
- Storken må man ikke slå ihjel, for så vil tordenen [lynet] slå ned i huset. (Bogø)
- Storken skal engang have været en gejstlig person, derfor må man vogte sig vel for at dræbe den. (Østjylland, Vestjylladnd)
- Sætter en stork sig på hjørnet af et hus, hvor der ikke i forvejen er en rede, så vil ungerne dér til næste år bygge rede. Den gamle er da kun ude for at udse en plads til en rede for en unge. (Bogø)
- Så længe storken bygger på taget af et hus, slår tordenen [lynet] ikke ned. (Kjøng, Fyn)
Hvid Vipstjert- En lille vipstjert kaldes i Gjern Herred Hawrsæd, i Vestsjælland Hawrså, på Fyn Hawrevempe, på Ærø og Als Hawregempe, på Bornholm Hawrafaul. Overalt siger man at det er på tid at så havre, når den viser sig. Almuen i Jylland sagde i ældre tid om den, at den kun havde tre toner, og at den derfor trøstende sang til bonden på ageren: "Bid og lid! / Slid din tid!"
Høne (tam)- Af de korte, sammentrykte hønseæg kommer der hønekyllinger, men af de lange og spidse æg hanekyllinger. (Vestjylland)
- Der må aldrig være hønsefjer i sengeklæder. I en seng, hvor dette er tilfældet, kan intet menneske dø. (Nordsjælland)
- Drømmer en kvinde om æg, kommer hun snart til at slå lerpotter i stykker.
- Drømmer et barn om æg, er det tegn på, at det vil få ris næste dag. (Bogø)
- Drømmer et menneske om æg, får han snart sorg. (Vestsjælland)
- En gammel hane er tit klogere på vejret end alle vejrprofeter tilsammen. (Vestsjælland)
- Finder man et æg på en vej, er det som oftest et æg henlagt af en troldmand eller heks, der har læst over det for at påføre den, som tager det op, en sygdom. Men tager man et sådant æg stiltiende med sig hjem og kaster det i ilden, så får heksen selv det onde, hun ville påføre andre. (Bogø)
- Flytter en familie fra et hus til et andet, må de ikke tage hønsene med, det bringer ulykke. (Nordsjælland)
- Folder et menneske hænderne og sætter et hønseæg med begge spidser ind mellem tommelfingrenes indre flader og forsøger så , ved at anvende alle sine kræfter, at trykke ægget itu, vil det sjældent lykkes. Dog er der nok enkelte, som kan gøre det; men det er ikke noget godt tegn for en mand, om han formår dette; thi om han farer på søen, bliver det hans skæbne at drukne; men får han sin næring af landjorden, vil han dø for stål eller på anden måde få en voldsom død. (Bogø)
- Går hanen i forstuen, og især hvis den galer, kommer der fremmede til huset hele dagen. (Bogø)
- Går hønsene tidligt til ro, giver det godt vejr næste dag. (Sydsjælland)
- Hvis det regner en mandag, og hønsene bliver gående ude trods regnen, bliver det regn hele ugen; men hvis hønsene søger i ly, holder regnen snart op. (Bogø, Sydsjælland o.fl.steder)
- Hvis en høne dør af sig selv, vil der ske et dødsfald eller en anden ulykke i huset. (Vestjylland, Østjylland o.fl. steder)
- Hvis hønsene flyver til vejrs, fx op i træer, er det forvarsel om dårligt vejr. (Bogø)
- Hvis hønsene i en gård bliver syge, skal en levende høne begraves foran hønsehuset. (Fyn)
- Hvis hønsene kagler efter at de er gået til nattero, sker der snart et dødsfald i huset. (Østjylland)
- Hvis hønsene løber langt ud i marken for at søge føde, er det tegn på, at kornet vil blive dyrt. (Fyn)
- Hønserederne skal sættes op og gøres klar til hønsene på apostlen Peters dag (...), så lægger hønsene i den følgende sommer mange æg, holder sig til reden og løber ikke ud i kornet eller marken med æggene. (Fyn, Østjylland)
- Lægger en hæjster (skade) æg i sit træ ved huset, (næsten ved hvert hus var der i ældre tid et træ, skadetræet, hvor skaden havde sin rede. Det stod ved brønden eller ved husets østre ende) skal man tage dens æg og lægge tre hønseæg istedenfor. Den vil da udruge hønseæggene, og de kyllinger, som kommer deraf, bliver udmærkede æggehøns, nogle siger, at de lægger to æg om dagen. (Bogø)
- Man skal lade høns ligge på fremmede æg, så får man held med kyllingerne. (Vestsjælland)
- Mens en hane gør sin skyldighed hos en høne, må man ikke se på dem; det bringer ulykke. Langt mindre må man se på den, efter at den er gået fra hønen, men endnu ikke er kommet "i orden". Den, som forsynder sig herimod, vil, hvis det er en mand drukne på havet. Kvindens straf i samme tilfælde var glemt. (Bogø)
- Når en høne har lagt et æg og forlader reden, skal man lægge mærke til, hvordan den holder halen. Bærer den halen, så fjerene holdes samlet, bliver der af ægget en hanekylling; holdes halefjerene spredte, bliver det en hønekylling. (Vestsjælland)
- Når en høne kommer højt til vejrs bliver den svimmel og er udsat for at falde ned. Derfor må en sømand aldrig spise hjertet af en høne, thi så kan han heller ikke tåle at komme til vejrs. For en sømand er det heller ikke godt at spise hjertet af en due. (Bogø)
- Når en kone får byttet æg til at lægge en høne på, så får hun altid ét æg mere, end hun har givet, fordi man tror, at hun så får bedre held med kyllingerne. (Køng, Fyn)
- Når hønen er blevet 'pirket', da ryster den sig. Tager man en fjer af en sådan høne, før den endnu har fået tid til at ryste sig, kan man ved hjælp af den undersøge, om en mø er ren eller ikke. Før hun kommer ind ad en dør, sættes fjeren over døren. Hvis hun ikke er uskyldig, vil hun ryste som hønen, i modsat fald skader det hende ikke. (Vestsjælland)
- Når hønsedrengene på Bogø så glenten råbte de dette vers for at beskytte hønsene:
Glente, glente glue
kom og tag min hue.
Glente, glente, glat
kom og tag min hat! - To små stykker halmstrå lagt over kors på brystet af en høne, som er lagt på ryggen, påstås på Bogø at forhekse hønen, så den ikke kan røre sig af pletten, før korset tages væk.
Krage- Når kragerne flyver omkring og "skænde", skrige uafladelig, vil det snart give regn (Holbæk amt)
- Rågamassijn eller Rågamassada er på Bornholm benævnelsen for 24. februar på grund af, at rågana (kragerne) ofte kommer til øen.
Musvit- Musvitten kaldes på Bogø tørre-fuglen. Når den om foråret begynder at 'file' [deraf navnet savfileren i andre egne] vil det give forårstørvejr.
Natravn- Natravnen er sjælen af et menneske, som har solgt sig til Fanden, mens han levede. (Vestsjælland)
- Natravnen kommer ikke frem om dagen. Den opholder sig da især i moser, og her viste man i ældre tid mange steder 'natravnehuller'. (Vestsjælland)
Nattergal- Den 12. maj skal nattergalen begynde at synge. (Fyn)
Ravn- Afredt hår skal brændes, det må ikke bortkastes; thi så tager ravnene det, og så får man hovedpine. (Roskildeegnen)
- Flyver en ravn over et hus, skal der i det samme hus dø et menneske før året er omme. (Bogø)
- Når ravnen galper, er det tegn på regn. Den får ellers aldrig noget at drikke, undtagen når det regner. Så åbner den næbet og lader det regne sig ned i halsen. (Vestsjælland)
- Når to ravne slås, idet de flyver op mod kirkegården, skal der snart dø et menneske ad den kant, hvorfra de kom. (Bogø)
- Ravnen er som bekendt en meget klog fugl. Er en ravn død, samles alle ravnene fra både fjern og nær for skrigende og galpende at tage afsked med den døde kammerat. (Vestsjælland, Skåne)
- Ser man ravne, som slås, spørger man snart et lig. (Bogø, Vestsjælland)
Rød Glente- Når gåsedrengene i ældre tid så en glente, så råbte de for at beskytte gæssene:
Glente, glente, glente
Her får du en ente
uden et gammelt potteskår
at lægge på din lille tå.
I morgen skal du hænges
på fire og tyve strenge
med lever og med lunge,
med tænder og med tunge
Suh! - flyv væk!
(Brøndbyøster) - Når hønsedrengene på Bogø så glenten råbte de dette vers for at beskytte hønsene:
Glente, glente glue
kom og tag min hue.
Glente, glente, glat
kom og tag min hat!
Sanglærke- Kyndelmisse (2. februar) skal lærken synge første gang, så giver det et godt år. (Vestsjælland)
- Lærken skal begynde at synge om kyndelmisse (2. februar); men lige så mange dage den synger før, lige så mange dage skal den synge [tie?] efter. (Vestsjælland)
Spurv (gruppe)- Af storken, svalen og spurven findes der ikke ben i køkkenmøddingerne - Endnu er de to første hellige fugle, som ingen tør gøre fortræd. (Jf Winkel-Horn, Mennesket i den forhistoriske Tid, s. 166)
Spætte (gruppe)- Skidenmette er på Fyn navnet for Træpikkeren eller spætten. Når den lader sin ejendommelige bankende lyd høre, vil det give dårligt, skident og sjasket vejr.
Stor Regnspove- Vandhytten, således kaldes i Holbæk Amt den store regnspove, fordi den siger 'Hyt-hyt!', der af almuen udlægges som: 'Hyt dig! - hyt dig! for nu vil det regne'. - Andetsteds kaldes denne fugl for regnpiberen og i Vestsjælland regnspåeren (æ ræjsnpuer), fordi man mener, at den spår regn, når den lader sig høre. Det er en folkeetymologi af regnspo(ve)
Svale (gruppe)- 3. februar, dagen efter kyndelmisse, kaldes på Sjælland Blæsmisse (af Blasius, hvis dag det er). Da blæser det sædvanlig, og blæsten, tror man, kalder de dyr til live, som om vinteren har ligget i dvale, såsom firben, snoge og andre 'orme', ja også svalen, 'som har ligget i mosen' (Østjylland), viben, som også efter gammel tro har ligget på bunden af et vandhul med et rør i næbbet, hvorigennem den sugede luft, idet den stak røret op over vandfladen.
- Dypper svalerne sine vinger ved at flyve ned imod vandet, er der storm i vente. (Bornholm)
- Gør man svalen fortræd, vil lynet slå ned i huset, hvor man bor. (Bogø)
- I det hus, hvor svalerne bor, slår lynet ikke ned. (Vestsjælland)
- Lider et barn af kighoste, skal faderen tage en svalerede, med en kniv kløve den midt igennem og binde stykkerne fast om barnets hals. Efter at de har siddet omkring halsen i tre dage, kastes det i rindende vand. Så tror man, at barnet er helbredt. (Lindebjerg, Sorø)
- River man en svalerede ned, får man dårlige øjne. (Bogø)
- Af storken, svalen og spurven findes der ikke ben i køkkenmøddingerne - Endnu er de to første hellige fugle, som ingen tør gøre fortræd. (Jf Winkel-Horn, Mennesket i den forhistoriske Tid, s. 166)
- Svalen synger i Nordsjælland: "Hvor er min saks, min synål og min sytråd!". Efter en græsk myte skal svalen have været sypige. Andre steder kaldes den Jomfru Maries sypige.
Tinksmed- Stenslitter kaldes på Bogø den fugl, som ligner gulspurven og på vestjysk hedder tinksmeden. Når den lader sig høre, mener man i Vestsjælland, at det giver godt vejr.
Trane- Tranen i ny drager vinter i by. (Hvis man ser traner ved nymåne, bliver det snart vinter). (Holbæk amt)
Ugle (gruppe)- Lighanen er et gammet vestsjællandsk navn for kirkeuglen. Hvis den satte sig på et hus og 'galede', skulle der snart dø et menneske i huset.
- Uglen har engang været en gammel kælling. (Holbæk amt)
Vagtel- Vagtelen kaldes på Bornholm 'Ejn Ærijnsfaul'. Når den indfinder sig tidlig om foråret, vil det give godt 'Ærijn', dvs. et godt og frugtbart år
Vibe- 3. februar, dagen efter kyndelmisse, kaldes på Sjælland Blæsmisse (af Blasius, hvis dag det er). Da blæser det sædvanlig, og blæsten, tror man, kalder de dyr til live, som om vinteren har ligget i dvale, såsom firben, snoge og andre 'orme', ja også svalen, 'som har ligget i mosen' (Østjylland), viben, som også efter gammel tro har ligget på bunden af et vandhul med et rør i næbbet, hvorigennem den sugede luft, idet den stak røret op over vandfladen.
- Da Kristus sagde til Røveren, at i dag skulle han være med ham i Paradis, råbte viben arrig: "Skal tyven, skal tyven?" - og da de romerske soldater kom for at knuse røverens ben, råbte viben "Pin dem, pin dem!" (Nordsjælland)
- Det er heldigt at have penge hos sig, første gang man om foråret ser viben, Thi så kommer man ikke til at fattes penge i dette år. (Roskildeegnen)
- Når storken står, ploven går, og viben løber første gang man ser dem om foråret, bliver man letfodet om sommeren, men i modsat fald tung, søvnig og dvask. (Bogø)
- "Vibevinter" kaldes den vinter, som undertiden indtræffer, efter at viben har indfundet sig. Da lider fuglene meget, ja søger undertiden endog ind i husene. (Østjylland)
|