DNLB

Kalenderreform

Den julianske kalender som den kristne kirke havde overtaget fra romerne, er ikke nøjagtig. 1 år er i gennemsnit på 365,25 døgn, mens middelåret er på 365,2422 døgn. Denne forskel havde i slutningen af 1500-tallet summeret sig op til 10 dage hvilket kunne mærkes. I 1582 indførte den katolske kirke under pave Gregorius XIII derfor en afløsning for den julianske kalender. Den nye kalender kaldes den gregorianske kalender.

Den gregorianske kalender adskiller sig fra den julianske ved at der i løbet af 400 år udelades tre skudår. Det sker ved at alle årstal som ender på 00 - bortset fra sådanne hvor 4 går op i årstallets første cifre - ikke er skudår. 1900 var ikke skudår, 2000 er.

Den gregorianske kalender blev herefter - langsomt - indført i de vesteuropæiske lande (den græsk-ortodokse kirke bruger stadig den julianske kalender).

I Danmark skete skiftet med indgangen til år 1700, ved at februar blev 11 dage kortere, end den ellers skulle have været. Den forordning, som indførte den nye kalender, aftrykkes her.