Forældrene

Gustaf Munch-Petersen blev født den 18. februar 1912 og voksede op i en familie, der var velkendt og respekteret i Københavns akademiske borgerskab. Faren, Jon Julius Munch-Petersen (1873-1939), var vandbygningsingeniør og fra 1919 professor ved Polyteknisk Læreanstalt. Han var især anerkendt for sit arbejde med kystsikring og havnebygning. Moren, Valfrid Palmgren Munch-Petersen (1877-1967), stammede fra en velhavende, liberal familie i Stockholm. Hun var fil.dr. og havde arbejdet som bibliotekar i Sverige. Da hun blev gift i 1911, flyttede hun til Danmark, og i ægteskabet fødtes fire sønner, hvoraf Gustaf var den ældste. Han havde brødrene Finn (f. 1915) og Jon (1919-1966). Den næstældste, Harald, døde som lille. Som et særsyn i samtidens borgerskab opgav Valfrid Palmgren Munch-Petersen ikke sin karriere, efter at hun stiftede familie: I 1916 blev hun som den første kvinde nogensinde - ansat i lektorstilling ved Københavns Universitet, hvor hun underviste og forskede i faget svensk. Hun var en aktiv og markant skikkelse, der livet igennem engagerede sig i forskellige samfundsforhold, fx folkebibliotekernes rolle, kvindesagen og relationerne mellem de nordiske lande.[2]

Barndomshjemmet

Familien var velstillet, og det rummelige hjem i Ny Toldbodgade var præget af en borgerlig livsstil. Munch-Petersens havde tjenestefolk ansat til at tage sig af husarbejde og børnepasning. Deres familie og omfattende omgangskreds talte mange af samfundets spidser og kendte intellektuelle. Blandt dem var filosoffen Harald Høffding (1843-1931), med hvem Gustaf Munch-Petersen kunne diskutere filosofi et fag, som han allerede i en tidlig alder interesserede sig for. Gustaf Munch-Petersens ene onkel, juristen Hans Munch-Petersen (1869-1934), var også professor og en aktiv deltager i samtidens retsvidenskabelige debat. Samfundsengagementet blev i øvrigt yderligere skærpet og radikaliseret hos dennes søn, Gustaf Munch-Petersens ældre fætter Arne Munch-Petersen (1904-40). Han blev en kendt kommunist, der senere omkom i et fængsel under Stalins udrensninger i Moskva.

Munch-Petersens holdt jævnligt større middagsselskaber, og husets frue blev anset for at være en god værtinde. Ved sammenkomsterne i hjemmet blev tidens aktuelle emner diskuteret omkring et veldækket bord. Familien fulgte med i tidens nye strømninger og idéer, og Gustaf Munch-Petersen havde især via sin mors litterære interesse og bibliotek adgang til et stort og varieret læsestof. Munch-Petersens lagde vægt på, at omgangsformen i hjemmet var i overensstemmelse med de herskende normer for dannet opførsel. Men det var på mange måder en progressiv familie, der engagerede sig i samfundets udvikling. De var ikke partipolitisk aktive, men deres sympatier har formodentlig ligget i retning af det radikale venstre.[3] Familiens forhold til kirke og kristendom var konventionelt de var ikke udøvende religiøse.[4]

Opvækst og interesser

Intellektuelle interesser var i højsædet, og forældrene lagde vægt på at sørge for, at Gustaf Munch-Petersen og hans brødre fik den bedst tænkelige uddannelse. Valfrid Palmgren Munch-Petersen talte svensk i hjemmet, så de lærte at tale det flydende. Desuden havde familien udover en fastboende husbestyrerinde - i perioder stuepiger ansat, der talte andre sprog. På den måde kunne børnene få kendskab til tysk, fransk og engelsk fra en tidlig alder.[5] Gustaf Munch-Petersen læste meget, både skøn- og faglitteratur. Allerede i teenageårene var han optaget af Heines og Goethes lyrik samt filosofiske værker af Søren Kierkegaard og Spinoza.[6] Og gennem moren blev han tidligt bekendt med et bredt udsnit af den svensksprogede litteratur, hvor ikke mindst nyere lyrikere som Edith Södergran gjorde indtryk på ham. 

Gustaf Munch-Petersen dyrkede også andre interesser end de boglige. Han syntes om at tegne og male fra en ung alder, og han var god til det. Han interesserede sig for dyr, hvilket fremgår tydeligt af de mange dyretegninger, han lavede som barn og teenager.[7] I perioder holdt han husdyr i sit værelse på øverste etage i familiens hus aber og en papegøje.[8] Desuden havde familien en hund, Rollo, som han var glad for.[9] Gustaf Munch-Petersen holdt af friluftsliv og kunne lide at sejle i forældrenes sejlbåd "Elga". Det foregik især på Bornholm, hvor ferierne blev tilbragt i fritidshuset "Sølvklippen" i nærheden af Gudhjem.

Skolegang

Gustaf Munch-Petersen gik i skole på en af Københavns velrenommerede privatskoler, Henrik Madsens skole på Frederiksberg - det senere Skt. Jørgens gymnasium, hvorfra han blev nysproglig student i 1930. Forældrene havde høje forventninger til den begavede søn og støttede og opmuntrede hans uddannelse så meget de kunne. Da han i gymnasietiden fik interesse for religionshistorie, bad han forældrene at sørge for, at han kunne få privatundervisning af professor Vilhelm Grønbech, og det fik de arrangeret.[10]

I sommerferien mellem 2. og 3. g sendte forældrene ham til Berlin for at stimulere hans interesse for tyskstudierne. Han boede på Frau Webers pensionat, og denne dame læste også tysk med ham. Derudover fulgte han forelæsninger i filosofi og psykologi på universitetet to fag, der i særlig grad havde hans interesse.[11] I 3. g var han desuden på et kort ophold i Lund, hvor han boede hos en af familiens venner, zoologiprofessor Hans Wallengren. Her studerede han og deltog i selskabslivet i de akademiske kredse omkring Lunds Universitet.[12]