Knet-logo
Danske Kulturtidsskrifter 1917-45

Red.: Det Kongelige Bibliotek

Om / About  Hjælp / Help

Op
Clarté (1926-27)
1926
Nr. 06 - Juni

Forrige Næste
[13] [Omslagets s. 3]
Otto Gelsted: Imperialismen og Kapitalismen

Facsimile

Tidsskriftprojeter

1926:6

IMPERIALISMEN OG KAPITALISMEN

N. Lenin: Imperialismen som kapitalismens sista etapp (Frams Förlag. Stockholm. - 183 Sider. Pris: sv. Kr. 2,75).

   Lenin var en fortrinlig Skribent. Han er ikke aandrig, og han er uden billeddannende fantasi. Men han ordner Stoffet med stor Klarhed, og hans urokkelige marxistiske Grundsyn giver Fremstillingen Haardhed og Fasthed. Det er den klassiske, uforglemmelige Tone fra Marx' og Engels "Kommunistiske Manifest", der toner gennem hans agitatoriske Stil. Og han tumler virtuost med et omfattende statistisk Materiale, saadan at han aldrig drukner Læseren i Tal, men bruger Tallene paa en Gang som Bevis og som lllustration.
    Det Spørgsmaal, Lenin behandler i sin snart 10 Aar gamle Bog, er stadig aktuelt, bliver mere og mere aktuelt for hver Dag, der gaar. Her brænder Tampen, om noget Steds. Lenin vil vise, at Verdenskrigen fra begge Sider var en Rovkrig, hvis Kærne var Kampen om Verdens Deling, Erobringen af Kolonier, Indflydelsessfærer! Finanskapital. Beviset fører han ved en Sammenstilling af økonomiske Kendsgerninger, f. Eks. Fordelingen af Verdens Jernbaner 1890 og 1913. Det vises, i hvilken Grad Jernvejene er sammenbundne ved Storproduktion, Monopol, Syndikat, Karteller, Truster, Banker og Finansoligarki, og hvad nu al det Helvedes Skab hedder. Paa denne Basis af verdensomspændende Kapitalisme er det umuligt at undgaa imperialistiske Krige, saa længe Privatejendomsretten til Produktionsmidlerne bestaar.
    Et særligt Afsnit af Bogen er viet den Kritik af Kautsky og hans Meningsfæller (Mac Donald, Albert Thomas o. s. v.), som Lenin aldrig blev træt af at fremføre. Han ser i Kautskys Opfattelse et fuldstændigt Frafald fra Marxismens revolutionære Principper. Det er Modsætningen mellem II. Internationale og den kommunistiske Internationale, der fandt væbnet Udtryk da Mensjevikerne og de Social-revolutionære støttede Kaltjak og Denikin i Rusland, og da i Tyskland Scheidemann og Noske gik sammen med Borgerskabet mod Spartakusgruppen. Hvad Lenin skriver i dette Spørgsmaal er altid præget af en Lidenskab og en uforsonlig Foragt for Modstanderne. Hans granithaarde Stil slaar Gnister, Vulkanen spruder Ild.
    Hvad enten man nu stiller sig paa Lenins eller Kautskys Side, er "Imperialismen" baade paa Grund af sin teoretiske Konsekvens og sin Rigdom af statistiske Oplysninger et fremragende Arbejde. "Jeg er ikke Marxismens Teoretiker, jeg er dens Agitator," skal Lenin have sagt, og enhver, der arbejder med socialistisk Oplysning kan lære noget af Lenin, naar det gælder faktisk og almenforstaaelig Fremstilling. Han var en Mester deri.

O. G.