GINA LOMBROSO: Kvindens Sjael. 232 Sider. Pris 6 Kr. 50 Øre. (Pios Boghandel 1924).
    I de sidste menneskealdre er der bleven skrevet en bunke bøger om ligheden og forskellen paa kvindens og mandens aandelige evner og habitus. De har saa godt som alle været kampskrifter for eller imod kvindeemancipationen, hvilket har været til stor skade for det formaal; som burde være det egentlige: en objektiv undersøgelse og vurdering af saavel kvindens som mandens psykologi. Det gælder saaledes f. Eks. Møbius' berømte bog: "Om Kvindens fysiologiske Svagsind". De virkelig gode observationer, som fremkommer i saadanne værker, kommer ikke til deres ret, fordi de udnyttes tendentiøst.
    Den foreliggende bogs forfatterinde er en datter af den berømte Lombroso. Hun har været sin faders medarbejder, har studeret medicin og psykologi, og hun er bleven baade hustru og moder. Hendes medfødte evner, hendes kundskaber og personlige erfaring skulde saaledes give hende en særlig god chance for at løse den opgave, som hun har sat sig. En virkelig objektiv vurdering af et emne, som man selv er direkte personlig interesseret i - ja, ligefrem part i - er selvfølgelig overordentlig vanskelig. Gina Lombroso synes virkelig i høj grad at have overvundet denne vanskelighed. Naar hun bl. a. kommer til den slutning, at kvinden gennemgaaende har meget ondt ved at være objektiv, kan hun i hvert fald ikke bruge sig selv som exempel herpaa.
    Bogen er fuld af ypperlige iagttagelser, den er fornøjelig og let at læse, slet ikke lærd. Den maa kunne være en stor hjælp for alle selvstændigt tænkende kyinder, som trænger til at orientere sig i den vanskelige Tid, vi lever i.

INDUSTRIENS MULIGHEDER OG VILKAAR (Martins Forl. Pr. 4 kr.).
   Vi lever i industriens tidsalder. Industriens trivsel er en betingelse for, at der kan blive brød og beskæftigelse til alle landets borgere. Industriens arbejdere er dem, der fører an i det politiske liv; af deres kreds er regeringen udgaat. Industriens ledere fører an i det økonomiske. Men den danske industris vilkaar er ingenlunde lette. Danmark mangler saa godt som alle de nødvendige raastoffer. Det er en livsbetingelse for hele befolkningen, at industrien alligevel søges opretholdt i saa vid udstrækning som muligt. Derfor har en bog som den foreliggende ærinde til alle mennesker, som interesserer sig for det danske folks liv og trivsel. Der findes i dette værk en mængde nyttige oplysninger og betragtninger. Bl. a. paaviser P. P. Svejstrup udmærket, hvilken enorm betydning en planmæssig organisation af hele industrien vil have, og at det i virkeligheden er paa dette punkt at det glipper. Bogen indeholder i alle de forskellige afsnit en mængde positive oplysninger af stor værdi. Men en betingelse for bogens nytte er det naturligvis, at disse oplysninger er rigtige. Det har vi i det store og hele heller ingen grund til at betvivle, og navne som Gammelgaard, Korst og E. Schou borger jo ogsaa herfor. Men det maa siges at være meget uheldigt, naar man paa side 44 præsenteres for den oplysning, at der fra 1911-24 tabtes ved strejker og lockouter 600,000 arbejdsdage, mens der i samme tidsrum ved arbejdsløshed tabtes 140 millioner arbejdsdage. Det ser jo voldsom imponerende ud, at strejker og lockouter er saa betydningsløse. Men desværre er tallene lynende forkerte. Nederst side 52 fremgaar det af de tal, der nævnes der, at lockouten i 1925 gav ca. 7 millioner tabte arbejdsdage, og lockouten i foraaret 1922, der ikke var af saa meget mindre omfang, og som falder indenfor tidsrummet 1911-24 har altsaa alene 10 g. saa stort et tal paa samvittigheden som de nævnte 600,000. En saadan uhyrlighed maa nødvendigvis svække tilliden til bogens øvrige oplysninger, hvilket er synd for de andre forfattere, som ikke fortjener denne mistillid. Bogen er virkelig særdeles lærerig og udmærket som haandbog.

NILS KARLEBY: Socialismen inför Verkligheten (Tidens Forlag, Stockholm. Pr. 5,75).
    Det svenske socialdemokrati har ikke frembragt mange teoretikere, men er til gengæld naat frem i første række i det praktiske arbejde. Realpolitikeren og opportunisten Hjalmar Branting har været den svenske socialismes anerkendte fører og høvding. Nils Karleby er denne svenske socialismes teoretiker. Før døden afbrød hans alt for korte bane, naaede han at udgive en del skrifter. Det her foreliggende maa vel betegnes som hans hovedværk og blev altsaa tillige det sidste. Det gaar med Karl Marx's værk ligesom med bibelen og andre "hellige bøger", at hver discipel fortolker dem paa sin maade. Ruslands kommunister beviser, ved hjælp af Marx, at deres taktik er den eneste rette, og Karleby viser, at det svenske socialdemokratis fremgangsmaade er i fuld overensstemmelse med Marx. Nils Karleby er dog behagelig fri for den fejl, som fortolkerne i reglen falder for, nemlig at anse sin egen fortolkning for den eneste rette og forkætre alle de andre. Om den materialistiske historieopfattelse siger Karleby, at den er teoretisk udtryk for det syn, som et menneske med sund fornuft anlægger paa historien. Det er sikkert en meget almindelig opfattelse blandt socialister, som Karleby ikke er saa alene om, som han synes at mene. Et andet sted skriver han, at det er svært at undgaa at blive Marxist, naar man vil gribe den sociale virkelighed. I sit filosofiske syn slutter han sig til Max Adler imod den filosofiske materialisme. Han kritiserer udmærket forskellige slagord som: "Arbejdets frugter til dem, som arbejder", og viser, at man kommer ikke langt med at henvise til "retfærdighed". Et særligt kapitel er viet befolkningsspørgsmaalet, som i alle nye værker om de sociale forhold træder mere og mere i forgrunden. Efter Karlebys mening falder Marx's synspunkter ganske sammen med nymalthussianernes krav om en bevidst kontrol med forplantningen.
    Niels Karlebys bog er bred og tung og kræver ikke saa lidt anstrængelse af læseren. Men arbejdet lønner sig; man kan ikke undgaa at blive beriget ved at læse den.

EN SKANDALKRONIKA.
    Fra "Frams Förlag" har vi modtaget Ode Balten: "När Lucifererna fördrevs med Belsebub. En Skandalkrönika från bok- och tidningsvärlden" (126 Sider, Pris 2 sv. Kr.). Forfatteren synes at mene, at Digtere og Journalister bør slutte sig sammen med Typografernes Fagorganisation for at opnaa Kontrol med hvad de kapitalistiske Forlag og Aviser lader trykke. Fremstillingen har et halvt novellistisk, fantastisk Præg. Det skandaløse ved den er ikke iøjnefaldende for en dansk Læser.