VI. Den personlige magtkoncentration.
Foruden den saaledes viste koncentration, baade i retning af et vidt forgrenet bestyrelsesfællesskab
mellem de fleste selskaber og i retning af stigende afhængighed af faa, større foretagender som
banker, har det ogsaa stor interesse at se, hvilke personer, der staar bag kapitalen i dens
magtudfoldelse. Det vil sige at se sammensætningen af det "tredie ting", hvis magt overstiger
rigsdagens og ministeriets, de mænd, der i virkeligheden raader for forholdenes udvikling i Danmark.
Principielt tæller den, der sidder i mange bestyrelser, ganske vist i hver af disse bestyrelser kun
som en ener, men det vil sikkert vise sig, at den person, der sidder i 8-10 selskaber, reelt vil have
langt større indflydelse i hvert af dem, end de andre
bestyrelsesmedlemmer, der kun sidder i et selskab. Den, der sidder i flere bestyrelser,
repræsenterer, som det alene ses deraf, en større magt, enten egen eller andres, og oftest vil
denne persons stemme være den, der i bestyrelsen vejer alle de andres op. C. C. Clausen sidder
sikkert kun i bestyrelser, hvor hans stemme er af afgørende betydning, da hans afgørelse af
spørgsmaalene maa respekteres for fortsat at sikre Privatbankens velvilje. Ligeledes vil den
Højesteretssagfører, der som repræsentant for egne eller andre (ofte udenlandske) kapitaler sidder i
flere selskaber, have magt udover sin egen stemme, da han ellers næppe vilde være der.
Dette er selvfølgelig forhold, der ikke kan være undtagelsesfri, men som regel - i de allerfleste
tilfælde - kan man roligt gaa ud fra, at disse personer, der sidder i de mange bestyrelser, har en
afgørende indflydelse paa hver af dem.
Om denne indflydelse nu udøves for egen regning eller i anden interesse, kan man ikke se. Ofte vil
en sagfører, saaledes som sagførerne anvendes ofte her i landet, repræsentere en eller anden
kapitalgruppe, de almindelige sagførere repræsenterende anonyme indenlandske konsortier,
højesteretssagførere tit for at omgaa bestemmelserne om, at bestyrelsens flertal skal have
indfødsret, repræsenterende udenlandske kapitaler.
Som rene straamænd kan ogsaa underordnet kontorpersonale anvendes, som naar Ø. K.s
indflydelse undertiden viser sig ved, at kompagniets hovedkasserer sidder i vedkommende selskabs
bestyrelse, eller bankernes kontorchefer, der anvendes paa samme maade. Det kan i saadanne
tilfælde tit være umuligt at opspore den egentlige magt, der staar bag, og der synes at være en
bevægelse i gang (i hvert fald i Ø. K.) i retning af at tilsløre magtforholdet, som f. eks. Ø. K.s
bestemmelse om, at ingen af kompagniets direktører for fremtiden kan indtage andre hverv end det,
de har i kompagniet.
Kender man saaledes ikke altid den virkelige indflydelse, kan det dog være af interesse at se paa
forholdene, da man jo i alle tilfælde kan gaa ud fra, at samme person ikke kan repræsentere
modstaaende interesser.
Ordnet efter størrelsen af de a/s, hvori vedkommende har sæde, viser det sig nu, at følgende 31
personer paa denne undersøgelses tidspunkt repræsenterede den største indflydelse. Numrene
henviser til afsnittene I og II, hvor i afsnit II alle personer af nogen nævneværdig betydning i denne
sammenhæng jo findes).
[[Tabel s. 129-130]]
Atter ses det her, at det er Privatbanken, der er forrest, nemlig ved dens direktør, C. C. Clausen, der
sidder som medlem (oftest formand) i 11 bestyrelser og direktioner eller i 3% af alle selskaber med
en saa stor kapital, at den udgør 15% af hele aktiekapitalen for alle selskaberne tilsammen.
Paa en maade kan man nu sige, at det ikke er C. C. Clausen selv, der bestemmer i de 11
selskaber, men den interessegruppe (Privatbanken), som han repræsenterer, altsaa mange
aktionærer, saaledes at indflydelsen i virkeligheden ikke blev slet saa koncentreret, som det
fremgaar af oversigten.
Men nu er det saadan her i landet, at det netop oftest vil være saadanne personer, der indtager de
repræsentative stillinger ( eller som enkelte personer staar direkte bag en straamand), der dels i
kraft af egen kapital, dels i kraft af anden overlegenhed, vil kunne disponere ganske selvstændigt.
Der har her, bortset fra ganske spæde tilløb, slet ikke været tale om den deling af aktiemassen i A-
og B-aktier, henholdsvis med og uden stemmeret, som findes saa vidt udviklet i Amerika, og det er
vel netop fordi de faa storkapitalister i forvejen har saa kraftigt et tag i selskaberne, at de mange
menige aktionærer ikke vil kunne faa nogen videre indflydelse. Vel ogsaa paa grund af, at disse faa
personers ubetvivlelige overlegenhed og dygtighed naturligt maa stille dem i spidsen, selv hvor deres
kapitalindflydelse kun er ringe.
Det vældige aktiemarked, der findes i Amerika, har altsaa gjort en deling af aktiekapitalen
nødvendig, bl. a. for at fremme trustdannelsen, og man er saaledes paa forhaand sikret mod
overraskelser. Formelt er saadanne forhold som sagt intetsteds gennemført her, men reelt er det
sikkert her nok saa stærkt gennemført som i noget andet land, at faa mænd har den faktiske
indflydelse, de mange ingen.
Visse Personer har et ligefremt monopol paa bestyrelsespladser i ethvert betydende selskab.
Oftest saadanne personer, der af bankerne anses som garanter for en hensigtsmæssig ledelse. Og
omvendt er storkapitalen i stand til at fjerne enhver person fra en bestyrelse, dersom han ikke
fungerer efter ønske.
Saaledes er paa forskellig maade den gruppe opstaaet, der ovenfor er anført, dels som
repræsenterende egen kapital (vistnok f. eks. Benzon), dels repræsenterende udenlandsk (vistnok
ofte HRS. Knudtzon og David) eller indenlandsk (f. eks. Madsen-Mygdal) kapital, og endelig dels
som rene straamænd i lommen paa en enkelt eller en lille gruppe af storkapitalister.
I alle tilfælde bevirker stilingen en gennemført konkurrencebegrænsning og en magtkoncentrering,
der gør enhver ønskelig fællesforanstaltning let gennemførlig, f. eks. kunstig lockout, kunstigt
opstillede magre udbytter i tider, der af særlige grunde skal se ud som sløje, prisforhøjelse eller
produktionsindskrænkning (oplægning af skibe uden videre aarsag) og mange andre.
Forholdet ses her at være endnu grellere end vist m. h. t. de store selskabers indflydelse: Tager
man 25 af de nævnte 31 mænd (nemlig alle med undtagelse af nr. 98, 116, 48, 78, 71 og 42), vil det
vise sig, at de, naar man ser bort fra fælles selskaber, tilsammen sidder i 124 selskaber eller 37%
af alle med en samlet aktiekapital paa 1244 mill. kr. eller 75% af den samlede aktiekapital.
De fem store i denne forbindelse, nemlig C. C. Clausen, Ernst Meyer, Johs. Madsen-Mygdal, D.
Lauritzen og Poul Larsen alene
sidder i 45 Selskaber eller 14% af alle, med en samlet kapital paa 667,8 mill. kr. eller 41% af a/k.
Denne lille gruppe af københavnske pengemænd har det altsaa i deres haand at raade over 3/4 af
alt dansk erhvervsliv.
En af de personer, man maaske først havde ventet at se, Hr. H. N. Andersen, findes slet ikke. Hans
særlige principper har stillet ham udenfor denne undersøgelse, thi han sidder overhovedet ikke i
andre selskaber end Ø. K. Hans indflydelse maales gennem Madsen-Mygdal.
Nu skal det ikke paastaas, at der eksisterer en sarnmenslutning mellem de 25, eller blot mellem de
5 nævnte herrer. Forholdene er jo ikke slet saa skematisk og let ordnede, som det kan fremgaa af
en raat opstillet oversigt Kun er det vist, at en i hvert fald let tænkelig overenskomst mellem kun 25
personer, hvoraf de fleste i forvejen er forbundne gennem en eller flere bestyrelser, er i stand til at
omskabe næsten alt erhvervsliv her landet, søfart, handel, industri af alle arter, til en eneste
kæmpetrust: A/S. Danmark.
VII. Afsluttende almindelige bemærkninger.
Denne undersøgelse viser nu, at Danmark er godt undervejs.
Den skulde kaste et strejflys hen over efterkrigstidens kapitalisme, dens organisation og
indflydelse, og det har vist sig, at saa vidt man kan se, staar Danmark smukt i den internationale
udvikling.
Der er fornylig fremkommet nogle tilsvarende tal fra andre lande (Internationale
Presse-Korrespondenz 1926, nr. 55), des viser, at en enkelt bank i rumænien (Banca Romaneasca)
behersker ca. 25% af Rumæniens aktive erhvervskapital, og for Amerikas vedkommende, ifølge en
beretning, udsendt af regeringen, at af Amerikas 325,000 a/s beherskes 1/6 af 67 kæmpetruster
med en gnstl. kapital paa 180 mill. doll. Mere end 1/5 af den samlede aktiekapital befinder sig i
hænderne paa 864 af de største sammenslutninger, der igen for den største dels vedkommende
kontrolleres af 5 af Wallstreets banker.
Hvor voldsomt end saadanne tal Iyder, vil det ses, at vi ingenlunde staar tilbage her i landet.
Det er i det foregaaende vist, at af de heromhandlede aktieselskabers ledelse er kun noget under
halvdelen uden andre forbindelser, at kun 10% af selskaberne er uden forbindelser, at efter kapital
96% har forbindelser, at dette forhold gentager sig i alle erhvervsgrupper, saaledes at kun faa og
smaa selskaber er uden forbindelser, at mellem 70% og 85% af selskaberne har forbindelse med et
selskab af samme erhvervsgruppe, og at for mange gruppers vedkommende en fuldstændig
trustdannelse har fundet sted. At de 4 københavnske hovedbanker kontrollerer en trediedel af
selskaberne, hvilket efter at den ene af dem er gaaet i stykker naturligt yderligere er blevet
koncentreret for de tilbageværendes vedkommende, og at 9 selskaber kontrollerer efter tal to
femtedele, efter vægt to tredjedele af alle selskaber.
Det er vist, at 5 personer kontrollerer to femtedele af alle selskabers aktiekapital, og at 25 personer
kontrollerer efter tal to femtedele af selskaberne, efter vægt tre fjerdedete.
Det er ikke meningen, at den danske kapitalisme kun er en eller faa mænds indflydelse. Kun er det
paavist, at faa mænd har en aldeles overvejende indflydelse, og at faa selskaber har stor magt. Den
fri konkurrence har gjort et stort skridt ad sin udviklings vej mod den tragiske ende:
selvudslettelsen.
Denne ende er her saa nær naaet, som det vel kan ventes. En mere gennemført teknisk
koncentration er baade mulig og i høj grad ønskelig, en større kapitalkoncentration vil vi sikkert
ogsaa faa at se, men paa dette omraade er vi dog naaet saa langt, at en tilsvarende teknisk
koncentration ikke de første tiaar vil naa paa højde dermed.
Og med denne højt udviklede kapitalkoncentration staar vi atter nær den tid, som Marx mente egnet
til fuldbyrdelsen af overgangen til nye, samfundsformer: arbejdernes, samfundets overtagelse af
produktionsmidlerne, eller moderne indførelse af proletariatets diktatur og overgangen fra A/S
Danmark til Arbejdernes kooperative Organisation, led i europas forenede sovjetrepubliker.
Robert Mikkelsen.
Artiklens Konklusion staar for Forfatterens egen Regning. Vi skal senere vende tilbage til Sagen.
Red.