Danske Kulturtidsskrifter 1917-45
Red.: Det Kongelige Bibliotek
Clarté (1926-27)
1927
Nr. 06 - Juni
[4] s. 112-115
Einar Nielsen: Bedriftsraad paa Afbetaling
Hvilke Tanker danske Arbejdere forbinder med Bedriftsraad besvares bedst med et Referat fra et
Studiekredsmøde, hvor man foretog en Demonstration af Emnet og de Kundskaber, Deltagerne
havde tilegnet sig gennem en Vinters aftenlige Syslen med den skandinaviske Literatur,
"Vejledningen" anviste.
Studiekredsen fordelte Roller. Fabriksledere og Repræsentanter for "Fabrikkens" Arbejdere sad
overfor hinanden i Drøftelse af en Dagsorden, der indeholdt en Arbejdsplads' Problemer. Og det gik
altsammen udmærket - saalænge det drejede sig om Omklædnings- og Vaskerum, indtil man
nåaede Bedriftens Økonomi.
Ansvaret tyngede de brave Arbejderrepræsentanter, saa at de af Hensyn til Driftens Fortsættelse
foretog Afskedigelser og indvilgede i Lønreduktioner - - her standsede Studiekredslederen Mødet!
Historien er autentisk og er et Bidrag til Belysning af de Forudsætninger, oplyste Arbejdere har efter
Studiet af en Literatur, der er mere end forvirret. De, der vil undskylde, kan indvende, at Arbejdere
nu engang ikke er teoretisk trænede, og at de i Praksis her som paa saa mange andre Omraader
vil løse Opgaverne tilfredsstillende - maaske oven i Købet vejledet af det proletariske Instinkt.
Akts. L. Lange & Co., Svendborg Jernstøberi, er en saadan løst Opgave, er den første, der opstaar paa Arbejdernes Initiativ. "Udbyttedelingen" hos det københavnske Firma Fogh og Mørup er Udslag af Ejerens Idealisme - praktisk Idealisme hedder det med et aktuelt Udtryk, thi Mørups Erfaring er, at Arbejderne under denne Ordning "viser Omhu med Materiale og Værktøj", en Erfaring, der bliver til Forsøgets reelle Motiv og gør Eksperimentet til et Led i Bedriftsrationaliseringen.
Til Rekonstruktionen af Langes Jernstøberi maatte der fremskaffes 500,000 Kr. De 250,000 fremskaffedes ad privat Vej, de resterende 250,000 rejstes af Virksomhedens 170 Arbejdere og Funktionærer, idet de som Laantagere fik Svendborg og Sørup-St. Jørgens Kommuner til at kautionere. For at tilbagebetale Laanet indvilger Arbejderne i, at der fradrages 10% af Arbejdslønnen, indtil Laanet er afviklet. Hver indbetalt 100 Kr. giver Ret til evt. Udbytte, hver 500 Kr. Repræsentation paa Generalforsamlingen; foreløbig har en Arbejder Sæde i Bestyrelsen, og man forventer nu "et Samvirke til fælles Bedste".
Denne gensidige Glæde over Arbejderdeltagelsen i Bedriften skæmmes noget af, at her aldeles ikke er Tale om Arbejdernes socialistisk bevidste Stræben efter Kontrol og Indflydelse med Produktionen, ikke en aftvunget Indrømmelse fra modstræbende Arbejdsgivere, men slet og ret: en Rekonstruktion. Støberiet var sammen med Anker Heegaard i Frederiksværk eet Selskab, der traadte i Likvidation; Anker Heegaard blev rekonstrueret af Landmandsbanken, Langes Støberi blev ofret, men reddet af Arbejderne ved 10% Lønreduktion, anden Andel kan der dog ikke være Tale om, da Selskabets Levedygtighed jo ikke er garanteret, i det mindste ikke af Storbankerne, men kun af eventuelle nye nødvendige Lønfradrag - til fælles Bedste.
De mange Forsøg fra betrængte Bedriftsherrer, ved Lokkemaden: fortsat Beskæftigelse, at opnaa utidige Lønreduktioner, er paa alle Omraader tilbageviste af de faglige Organisationer. Reparationen af Frederik d. 8ende hos Burmeister & Wain Jan. 1926, der medførte Krav om 20% Reduktion paa Akkordpriserne, mødtes med Arbejdernes Ønske om at se Regnskaberne. Da Ordren gik til Gøteborg, syntes den Antagelse at være rigtig, at Affæren var et Forsøg paa ved Sammenspil mellem tilsyneladende konkurrerende Værfter at opnaa uforholdsmæssige Lønreduktioner. I sin Bog "Akts. Europa" giver Transportarbejderføreren Edo Fimmen nogle Oplysninger om den betrængte Industris Metoder. Eksemplet her er fra Holland:
"Et Skibsværft havde, angivelig for at sikre sig en Bestilling paa to Rhinskibe mod den tyske Konkurrence, betinget sig et kommunalt Tilskud paa 12% til Arbejdslønningerne. Vedkommende Kommune gik ind paa at give Tilskudet som produktiv Arbejdsløshedsunderstøttelse.
Senere viste det sig, at det hollandske Skibsværft var et Datterselskab af Akts. Mathias Stinnes i Mühlheim ved Ruhr."
Et lokalt Forsøg paa at redde en Virksomhed, der i Forbindelser rækker ud over det lokale (Banker, Raastoffer og Salg), maa mødes med Skepsis.
Om Aarsagerne til en københavnsk Maskinfabriks Underskud (der betaltes af Landmandsbanken) fortæller forhv. Funktionærer, at Selskabets Direktør var Direktør for et Jernkompagni, der tjente paa Raastofleverancerne - og Direktør for et Salgskompagni, der tjente paa Salget af færdige Produkter.
En saadan, transatlantisk, Organisation af Industrien, umuliggør lokale Undersøgelser, og for Akts. L. Lange & Co. er de 10% Lønreduktion med Indflydelse paa Afbetaling først og fremmest en underlig Forretning.
Arbejderne og Funktionærerne har dannet et Fond til Bevarelse af Arbejderaktier, der maatte blive udbudt til Salg. Forstaaeligt! Nogle af Arbejderne med Gennemsnitsfortjeneste paa og under 95 Øre fradrages kun 5% i Lønnen. Den Formue, de efterhaanden opsparer i Aktier, har de vel næppe Raad til at have liggende i Skuffe ved Siden af en Saks til aarlig Brug - Papirerne vil vandre ud som Panter eller udbydes til Salg - - og til den Tid, da Arbejderne skulde besidde Halvdelen af Aktierne og kunde besætte Halvdelen af Bestyrelsen, vil een Aktie, overgaaet i kapitalistisk Eje, gøre Udslaget.
Kursfald, fordi Virksomheden maaske ikke klarer sig, eller fordi en Børsmanøvre ønsker, at Aktierne skiftes, skal nok tvinge et Udbud frem. Den Kendsgerning, at Storbankerne kun vilde støtte Anker Heegaard i Frederiksværk, falder sammen med de Tendenser, Industrikredse har til Rationalisering, Koncentration og dermed følgende Nedlæggelse af Virksomheder, der ikke mere findes nødvendige.
Men, som før nævnt, Motivet for Arbejderne har ikke været at besidde en Fabrik, men at bibeholde Beskæftigelse. Det er gjort med Lønreduktioner, hvad der almindeligvis ikke regnes forsvarligt i Arbejderbevægelsen. I andre Byer end Svendborg er Bedrifter nedlagte, f. Eks. Henckels Værft i Kalundborg, hvor en indført Arbejderbefolkning blev boende, til økonomisk Besvær for Kommunen. Den Slags Hændelser er mulige i det nuværende Samfund, hvor Privatkapitalister opretter og nedlægger Bedrifter uden Samfundets Kontrol.
Bestræbelser for at opretholde Arbejde trods lavere Lønninger regnes i Arbejderkredse for at være Udslag af en Tankegang, der kun kan opstaa hos uorganiserede.
Organisationsmæssigt afviger Arbejderrekonstruktionen i Svendborg fra de Veje, der paa andre Pladser er fulgt i Sager af lignende Beskaffenhed. Hovedorganisationerne har ikke beskæftiget sig med Akts. L. Langes & Co.s Jernstøberi og Arbejdernes Rekonstruktion. Om Forhandlingerne i Svendborg Byraad refererer Dagspressen, at Borgmesteren anmodede den socialdemokratiske Gruppe om Udsagn til Belysning af Hovedorganisationernes Stilling - og at den socialdemokratiske Byraadsgruppe med et Kvarters Betænkningstid erklærede, at Gruppen var af den Mening, at Hovedorganisationerne vilde svare, at Spørgsmaalet er Hovedorganisationerne uvedkommende!
Har Rekonstruktionen saaledes undgaaet den organisatoriske Kontrol, skyldes det vel, at Formlen her ikke var Lønreduktion mod Beskæftigelse, men Lønreduktion mod Andele. Det vil kunne indvendes, at de Svendborg Arbejdere ikke mindsker deres Købeevne, idet Andelene kun er en midlertidig Baandlæggelse, en Opsparing, og det kan yderligere siges, at Fagbevægelsen ingen Hjemmel har til at forbyde Arbejderne at indlade sig paa Afbetalingsforretninger, selv om Købet som i dette Tilfælde sker kollektivt, endda Handelen drejer sig om en Fabrik.
Men Rekonstruktionen af Svendborg Jernstøberi er mere. - For de industriel-demokratiske Kredse, som bl. a. findes i det radikale Venstre, er Svendborgbegivenheden et Skridt paa den Forsoningens Vej, der langt borte fra Klassekamp lader Arbejdere og Arbejdsgivere finde hinanden i fælles Interesser, lunet i Læ af Love om tvungen Voldgift o. s. v. Dette Evangelium er desværre af samme
Tidsoprindelse som de socialistiske Bedriftsraadsforsøg, desværre, fordi Hensigten er lige saa modsat som Verdenskanten, det kommer fra. Amerikanere og Englændere har ved Bedriftsraad paa Arbejdsgiverinitiativ opnaaet Borgfreden paa Arbejdspladsen, der muliggør "gensidig fornuftigt Syn paa Stridsspørgsmaal".
Paa dansk Omraade vil det rent ud sige, at Arbejdsgiverne, i Stedet for at affinde sig med Organisationerne, der repræsenterer Arbejdende, Arbejdsløse og "socialistiske Doktriner", søger at udskille de Arbejdende, tilknytte dem med "Udbyttedeling og Indsigt i Ledelsen", efter den Recept, P. P. Sveistrup giver i en Arbejdsgiverindberetning om Bedriftsraad i Tyskland:
"Set fra et Arbejdsgiverstandpunkt er det dog gaaet meget bedre, end man havde ventet, fordi de Nævnsmedlemmer, som er valgt af Arbejderne, kun har kunnet gøre et af to: enten tie stille, fordi de ikke forstod sig paa Spørgsmaalene, eller snakke op og derved ret hurtigt gøre sig umulige. Det er naturligvis meget sjældent, at Arbejderne har kunnet faa nogen virkelig Indsigt, og i saa Fald har Nævnet oftest benyttet den Fremgangsmaade at overdrage den faktiske Magt til et Udvalg, hvor Arbejderrepræsentanterne selvfølgelig ikke kan komme med."
Som et Splittelsesforsøg maa man fra Arbejdernes Side møde disse Bedriftsraadsforæringer. I Borgerskabets Krisekamp er det et virksomt Middel, der sammen med Toldløfter overfor enkelte Fag tilsigter at bryde Arbejderklassens Enhed. Bedriftsraadsbevægelsen i Udlandet er ved at kvæles af denne Fare, Bedrifternes Folk faar Selvejerfornemmelser, bliver "sig selv nok"; i Stedet for et socialistisk Eksperiment en Tilbagevenden til det lokale Selvstyres landsbypolitiske Betragtninger.
Udover i 1920, under Paaske-Generalstrejken, at kræve Bedriftsraadsspørgsmaalet op til Behandling har faglige kompetente Forsamlinger drøftet Sagen som en Udvidelse af Tillidsmandssystemet og iøvrigt afvente Resultatet fra Arbejdskommissionen. Ogsaa den almindelige Opfattelse, at Nydannelser vokser frem af sig selv, danner Regel og angiver Retningslinje paa samme Maade som alle skete Begivenheder skaber Præcedens, er givet som Undskyldning.
Ulyst til Drøftelse af teoretiske Spørgsmaal har i Arbejderbevægelsen skabt den ejendommelige Paastand, at Praksis skaber Teorien.
Svendborgtildragelsen er en Advarsel; dannes der Skole paa dette Omraade, vil der beredes Vanskeligheder i Fremtiden.
Misforstaaelserne gør det paakrævet, at Hovedorganisationerne i deres Drøftelser af Bedriftsraad vælger mellem Forsoning og Socialisering, i klare Udtalelser udskiller Bedriftsraadstanken fra Lønreduktioner og Opdelingsforsøg.
Einar Nielsen.