I Anledning af den store internationale kooperative Kongres i Stockholm den 12. Aug. 1927 skriver Sekretær i De samvirkende danske Brugsforeninger, G. Bolgann, der overværede Kongressen, følgende Artikel.

    Er der nu nogen Grund til, og særlig i dette Tidsskrift, at beskæftige os med denne Kongres. Svaret maa blive Ja! thi hvad der blev forhandlet var af den allerstørste Betydning for den arbejdende Befolkning i hele Verden. Man drøftede nemlig ikke alene hvorledes Forbrugerne kan faa deres Løn til at slaa til, men ogsaa Maaderne hvorpaa Forbrugernes Interesser bedst kan varetages, endvidere et Spørgsmaal af overordentlig Vigtighed, nemlig hvorledes de kooperative Producent-Organisationer og Konsument-Organisationerne kan komme i Forbindelse med hver andre ad den kortest mulige Vej og med de færrest mulige Omkostninger, og det ikke alene indenfor det enkelte Land, men ogsaa i hele Verden.-
    Nu er der adskillige, som mener at saadanne Kongresser er Paradeforestillinger og ingen Værdi har, væsentligst fordi der ikke ved saadanne Lejligheder kan vedtages Beslutninger, som er bindende for de enkelte Lande. Hertil er at bemærke, at selvf&olsash;lgelig foregaar de vigtigste Forhandlinger ikke i den store Kongressal; men i særlige Konferencer, og af saadanne afholdtes der Ugen forud en hel Række, der har stor saavel organisatorisk som handelsmæssig Betydning. Af disse skal her nævnes: De intern. koop. Kvindeforeninger, de intern. koop. Storindkøbsselskaber, de koop. Forsikringsselskaber, de koop. Banker, et intern. koop. Kursus i Lighed med det, der afholdtes i Helsingør for et Par Aar siden, samt en meget lærerig og interessant kooperativ Presse- og Agitationsudstilling med dertil hørende Konference om Agitationsmidler og Maader. Dertil kommer yderligere den store Betydning, det har, at saa mange Mennesker fra hele Verden kommer sammen og alle er besjælet af samme Ide. De aabner hurtig deres Hjerter for hverandre, knytter Forbindelser og udveksler Erfaringer, som igen kommer de enkelte Organisationer i deres eget Land til Gode.
    Hele den svenske Presse er kooperativt indstillet (det samme kan desværre ikke siges om vor) og bragte lange Artikler om Kongressen, med Udtalelser af dens ledende Mænd. Radioraadet derovre sørgede ligeledes for, at de bekendteste Kooperatører i Verden talte i Radion, saa Lytterne ihvert Fald i Europa ogsaa ad den Vej kunde faa Besked om Nytten af Bevægelsen. Og det har sin Betydning; thi Arbejderklassen i adskillige Lande staar endnu ret uforstaaende overfor dette prægtige Hjælpemiddel. Overklassen derimod er vaagen. Den havde sendt sine Lytteposter i Form af Journalister i stort Tal til Kongressen, for at de kunde meddele til de store Truster, Koncerner o. s. v., hvad der er i Anmarch fra de organiserede Konsumenters Side, saa de i Tide kan tage deres Forholdsregler.
    En Række Stater var ogsaa opmærksom paa Vigtigheden af denne Kongres og havde sendt deres Repræsentanter. hvortil kom en Repræsentant fra Folkeforbundet.
    Byen Stockholm viste sig fra sin elskværdige Side og tog flagsmykket imod Forbrugernes Repræsentanter, som for nogles Vedkommende kom langvejs fra, saaledes Japan, Amerika, Kaukasus, Turkestan o. s. v. og som gennem over 600 Delegerede repræsenterede 35 Lande med over 45 Millioner Familier.
    Kongressen var imødeset med en vis Spænding, særlig Tyskerne havde forud i deres Blade publiseret, at i Stockholm skulde der gøres op med Russerne. Man havde særlig i Overklassepressen saa smaat haabet paa en Sprængning, det saa man bedst af dens Referater derfra, og saa gik det hele dog rolig og stille af. Selvfølgelig kom det til Afbrydelse af en Taler; men det er vel utænkelig, at en Kongres, hvor saa mange Nationaliteter er samlede om en Sag, de alle har kær, kan gaa af uden at de forskellige Nationalejendommeligheder kommer frem. Saadan selvfølgelig ogsaa her. Tyskerne og Russerne tørnede sammen om et meget vigtigt, man kan næsten sige Principspørgsmaal, og det var Nevtraliteten i vor Bevægelse.
    Medens Tyskland, England samt de fleste andre Lande i Verden hævder, at de gennem deres Erfaringer kan bevise, at Brugsforeningsbevægelsen er bedst tjent med at staa uafhængig af alle religiøse og politiske Partier, og at det vil blive til ubodelig Skade for alle Parter at organisere sig efter disse Linier, saa hævder Russerne, at Brugsforeningsbevægelsen skal arbejde Haand i Haand og sideordnet med den faglige og politiske Bevægelse i proletarisk Aand, og kun naar den gør det, kan Brugsforeningen blive det Middel, den skal være, til at nedkæmpe Kapitalismen og til at Arbejderklassen gennem Kooperation overtager al Produktion og Omsætning. I Konsekvens af denne Opfattelse havde de fremsat forskellige Forslag, bl. a. om Sacco-Vanzetti, om at Den intern. koop. Alliance skal træde i Forbindelse med begge Grupper af de internationale Fagforbund; altsaa Amsterdam og Moskva. Endvidere var alle de Taler, der holdtes fra russisk Side, i høj Grad proletarisk klassepræget.
    Disse Forslag og denne Opfattelse af Brugsforeningsbevægelsens Opgave bekæmpedes meget kraftig fra praktisk talt alle Sider, og alle Russernes Forslag stemtes ned.
    Kongressen vedtog derefter følgende Udtalelse, som væsentlig skyldes Albin Johansen, Stockholm, enstemmig. Russerne afholdt sig her fra at stemme, efter at de havde motiveret deres Standpunkt i Overensstemmelse med det her tidligere fremførte:
    "Kongressen henleder de til Det internationale Andelsforbund sluttede Medlemmers Opmærksomhed paa nøje at følge Rochdale-Reglerne om Kontantbetaling, ikke blot naar det gælder Foreningernes Salg, men ogsaa hvor Spørgsmaalet er om Foreningernes Køb af Varer. Erfaringerne har vist, at de kooperative Organisationer, hvis Udvikling er foregaaet paa Basis af speciel Andelskapital, og som har undgaaet at sætte sig i Afhængighedsforhold til Banker og andre finansielle Institutioner, har været i Stand til at staa endogsaa saadanne Kriser igennem, som har været lammende for de Foretagender, der har været afhængige af Kredit. Den britiske Andelsbevægelses kraftige Udvikling viser bl. a., hvorledes oprindelig meget beskedne Hjælpemidler kan blive uimodstaaelige, naar de udnyttes paa denne Maade, og bringe Medlemmerne store Fordele.
    Kongressen er endvidere af den Mening, at enhver Splittelse virker hemmende for Andelsbevægelsens Effektivitet, og den raader derfor indtrængende Andelsbevægelsen i alle Lande til at stræbe efter at opnaa en Enhed, med blot en Brugsforening paa hvert Sted og disse Foreningers Centralisering i Organisationer, som er fælles for alle Foreninger i et Land.
    Hver lokal Forening maa føle sig som en Del af Andelsbevægelsen i sin Helhed og underordne sig det heles Interesser. Kongressen er af den Opfattelse, at Andelsbevægelsen i et Land bliver til størst Nytte for Forbrugerne, hvis alle Foreninger samarbejder og saa vidt muligt stræber efter samtidig at løse de samme Spørgsmaal, og naar Arbejdet bliver koncentreret om saadanne Spørgsmaal, som har fælles Interesse for samtlige Forbrugere.
    Da disse Spørgsmaal er af særlig Betydning for Andelsbevægelsens fremtidige Udvikling, retter Kongressen den Opfordring til hvert af de til det internationale Forbund sluttede Landsorganisationer saavel som til de lokale Foreninger, at de optager Spørgsmaalene til indgaaende Behandling, og at de meddeler Resultaterne heraf til Forbundets Generalsekretær.
    I de Tilfælde, hvor Afvigelser fra dette Program beror paa den Overbevisning, at Programmet er uigennemførligt, vilde en udførlig Begrundelse af det indtagne Standpunkt være ønskelig. Paa den anden Side skulde man, hvor man anser Andelsbevægelsens økonomiske Uafhængighed og dens enige Optræden for ønskelig, give Meddelelse om, hvorvidt dette ønske allerede var gennemført, eller hvilke Forholclsregler der var planlagt for dets Virkeliggørelse.
    Kongressen overdrager Alliancens Generalsekretær at forelægge den næste Kongres en Beretning over de indgaaede Oplysninger".
    Derimod bevirkede et andet Forslag, der fremsattes af Centrosojus og som gik ud paa, at Russisk ska' kunne tales paa Kongressen at adskillige af de Delegerede fik Øjnene op for, at der er andre Sprog her i Verden end Tysk, Engelsk og Fransk og som tales af mange Millioner- Mennesker, ja af flere end i hvert Fald de to af Kongressprogene. Prof. Charles Gide gjorde med megen Virkning opmærksom paa dette, idet han henviste til, at i løbet af et Par Aar vil Italienerne vel komme ind i Forbundet igen, og i det spansktalende Amerika breder vor Bevægelse sig stærkt, og det vil føre til at det med sine mange Millioner tællende Befolkning vil melde sig ind i vort Forbund, og saa maa Sprogspørgsmaalet løses - -
    Formanden for Fællesforeningen i Schweitz, Bernh. Jæggi, holdt et udmærket Foredrag om Forholdet mellem Producent og Konsumentorganisationerne og den Maade de bedst kunde og burde arbejde sammen paa. Det var et ømt Punkt, der her blev rørt ved. Vi her i Danmark har forsøgt at løse dette Spørgsmaal, men hidtil uden positivt Resultat. Om B. Jæggi's Anvisninger vil føre til noget, vil Tiden vise.
    En opmærksom Iagttager af Kooperationen vil ikke undgaa at lægge Mærke til, at Forbrugerkooperationen i de senere Aar har faaet bedre Fodfæste end tidligere. Ved den intern. økonomiske Konference i Geneve i Foraaret var det saaledes Forbrugerorganisationernes Repræsentanter, der var de toneangivende, og indenfor selve den intern. koop. Alliance er det ogsaa nu Forbrugerorganisationerne, der er de førende i Modsætning til tidligere, hvor det var Producentorganisationen. Et Tegn i den Retning er det ogsaa, at det blev Formanden for den store finske Brugsforening "Elanto", Helsingfors, Vaine Tanner, der blev valgt til Præsident for Forbundet. Efter min Mening er det ogsaa naturligt, at Udviklingen gaar i den Retning; thi "Forbrugeren skulde være Konge", skrev engang Charles Gide; men han erklærede sig at være for doven. Nu er Forbrugeren ved at ryste Dovenskaben af sig. Nu er han ved at blive sig sin Magt bevidst. Nu slutter han sig mod Overklassens Raad og trods deres Protester sammen i Brugsforeninger, og sammen med de øvrige kooperative Organisationer i Verden er Forbrugeren nu bleven en Magt, om hvis Betydning Jacoby allerede i 70erne profeterede, at "Oprettelsen af den mindste kooperative Forening har større Betydning end Slaget ved Sadova."

G. Bolgann.

Koneghuset
I Hofkredse har det vakt pinlig Misstemning, at Ørerne paa Christian d. IX's Bronceganger efter Hippologers Skøn er vendt paa en Maade, som udtrykker Ængstelse og Ubehag. Man hævder, at den afdøde Monark var en fortrinlig Rytter, som i hvert Fald havde Hesteforstand, og i Dyrets utilfredse Øren ser man derfor en hentydning til den åøbelagtige Mistillid, som mødte Chr. d. X's Regeringsforanstaltninger. Hs. Majestæt Kong Chr. d. X udtalte til Deres Medarbejder, at naar man først begyndte at pille ved Ørerne, kom Turen næste Gang til Kronerne.