Hoffet.
    Som bekendt mistede Hs. kgl. Højhed Prins Valdemar og hans Hus ved Landmandsbankens Sammenbrud en gennem mange Aars Vindskibelighed erhvervet Kapital. Vor Hofmedarbejder meddeler, at den folkekære Prins nu ved heldige Spekulationer i Gummi paa Londons Børs har tjent sig en ny Formue. Man vil vide, at det er Ø. K. som har ledet Hs. kgl. Højheds finansielle Fremstød, og Etatsraad Andersen har saaledes atter lagt sit nationale Sindelag for Dagen.
    Det tør vel formodes, at denne lykkelige Begivenhed er Tegn paa en Forsoning mellem Kongehuset og vort store nationale Selskab. Efter Krigsaarene opstod der jo desværre et lidt skævt Forhold, fordi man i Hofkredse lod sig forlede til at stole paa afdøde Etatsraad Glückstadts finansielle Storsyn og patriotiske Holdning. Efter Landmandsbankskandalen blev det opklaret, at Glückstadt i Virkeligheden var Jøde, og siden har man paa de allerhøjeste Steder ikke været i Tvivl om, at Etatsraad Andersen ikke blot tjente Fædrelandet bedst, men ogsaa tjente mest.
    Det er glædeligt, at denne Gren af det kongelige Træ har vist sig saa frisk og levende. Efter Landmandsbankens Sammenbrud tilkæmpede Prins Valdemars Sønner sig ved Flid og Agtpaagivenhed betydelige Stillinger i det amerikanske Finansliv - dog med Undtagelse af Prins Aage, der i Forvejen var gift.

Rangklasserne.
   I Sønderborg har der i længere Tid raset en Strid, som har delt Byens Borgerskab i tre fjendtlige Lejre. Tre Damer, en Amtmandinde, en Generalinde og en Landsretspræsidentinde er blevet uenige om, hvem der staar højst i Rang og altsaa efter Etiketten bør have Fortrinet ved officielle Lejligheder. Langvarige Forhandlinger mellem Amtmanden, Generalen og Landsretspræsidenten har ikke ført til noget Resulat, og Sagen er nu forelagt de kompetente Myndigheder til Afgørelse.

Nobelpræmie-ldealisme.
    Den afdøde Bladudgiver, Aller, Starteren af lllustreret Familie-Journal, er en af de fortjenstfulde og fremragende Mænd der beviser, at Idealisme ikke er et tomt Ord, den kan ogsaa betale sig. En af hans Medarbejdere gengiver i "Politiken" den afdøde Stormands Program - der kan betragtes som et Standardudtryk for borgerlig Idealisme:
    Der maa aldrig i Familie-Journalen staa noget, der strider mod den kristne Religion, der maa aldrig staa noget om Mishandling af Dyr, heller ikke om Jagt, og - uægte Børn kender Familie-Journalen ikke.

Rettelse.
   Det meddeles os, at det beror paa en fejltagelse, naar vi i sidste Nummer af Clarté mente, at den fhv. Kritiker, Hr. Henning Kehler, opholder sig paa Ebberødgaard. Det er Kristeligt Dagblad, han er paa.

Ordensvæsen.
    En Begejstringsbølge er gaaet hen over Italien i Anledning af Nobiles Heltefærd. Den store Polopdager er blevet udnævnt til General, og det har været paatænkt at tildele Amundsen Rang af Løjtnant i den italienske Arme som Tak for den Tjeneste, han gjorde Italien ved at paavise, at Nordpolen burde opdages af en Italiener.
    Foreløbig har Hertug Mussolini tildelt General Nobiles Terrier, som var med paa Turen, en Fortjenstmedalje. Der er almindelig Tilfredshed med, at Hundens Fortjeneste er blevet paaskønnet, men Ordenskapitlet er meget i Tvivl om, under hvilken Rubrik i Hof- og Statskalenderen den skal opføres. Det ordner sig dog nok - een Køter mer eller mindre.

Politik.
    I Aalborg er man kommet til den Overbevisning, at man ikke skal adlyde Øvrigheden, naar den er socialdemokratisk. Der staar jo nemlig i Biblen, at man skal give Kejseren, hvad Kejserens er, hvorimod der ikke er sagt et Ord om socialdemokratiske Ministre.
    Hr. Pinstrup har saaledes vist sig værdig til det Høvdingenavn, som han fik, da han prædikede i Sodoma om Gomorras Laster. Forresten er Høvdingetitlen gaaet over til Præmiehingstene, men lykkeligvis er der dog Forskel paa Høvding Pinstrup og Høvding Munkedal. Det havde været sørgeligt for den nørrejyske Sædelighed, om Munkedal havde været Pinstrup, men det havde været værre, om Pinstrup var Munkedal. Saa havde vist en betydelig Del af den jyske Hestebestand været Muldyr.