Borgerkrig er altid forfærdelig. Det er dens Natur. Fra de rødes Side i Finland er det aldrig blevet paastaaet, at de førte deres Krig med Læmpe. Fra de hvides Side hævdes, at de røde myrdede over 1000 Personer, men Tallet er ikke sikkert. De hvide indrømmer selv (Dr. pril. Henning Søderhjelm i Bogen om det røde Oprør i Finland i Aaret 1918), at "Hvad angaar de hvides Krigsførelse, saa maa denne utvivlsomt betegnes som haard." Og det, vi har imod at latterliggøre Demonstrationen i Det kgl. Teater er, at den protesterede ikke mod selve Krigsbegivenhederne, men mod den meningsløse Masseslagtning af Arbejdere, der havde overgivet sig, og derfor havde Krav paa at blive behandlet som Krigsfanger. Proletariatet og Borgerskabet er to kæmpende Hære. Ogsaa her gælder visse Krigsregler. Betegnende herfor er Nedslagtningen af Arbejderne i Varhaus, der blot forsvaredes af 80 bevæbnede Arbejdere. Der dræbtes straks efter Indtagelse ved Træmassefabrikken 60 Mand, og ved Perlinvirta Taulumæhi 60 til, der kastedes i Elven. Saa nedsattes Standret, og der henrettedes hver Dag ca. 15 Arbejdere, ialt 400. Efter de hvides Beregninger var der under det røde Regimente forøvet 6 Mord - seks. Dette motiverede Massehenrettelserne.
    Totalsummen af samtlige ved Standret skudte er 15817. "Times" skrev den 9. Februar: "De hvides Sejr efterfulgtes naturligvis af Tvangsforholdsregler, den saakldte hvide Terror. Oprørerne blev undertrykt med en Grusomhed, der ubetinget faar en til at tvivle paa, om Finland hører mere til Vesten end til østen, ja, med større Grund, end naar det drejer sig om de andre Dele af det forhenværende Zarrige."
    Professor Tigerstedt meddeler, at 90,000 sad som Fanger, 3 pCt. af Finlands Befolkning (han var en Tid Overlæge ved Fangelejrene). I hans Indberetning hedder det: "Fra den 6. Juni til 31. August har Dødeligheden i Ekenæs Fangelejr været ualmindelig stor, hvilket følgende Tabel viser:

Paa 100 Fanger er der hver Uge død:
   Juni 6.-12. 5,90
   Juli 4.-10. 18,87
   Juli 25.-31. 42,33

Der døde 1347 Fanger i denne Periode af et Fangetal, der vekslede mellem 6027 og 8597. "Noget lignende har næppe nogensinde indtruffet i Zarismens Fængsler," skriver han.
    Der regnes med. at 15.000 døde i Fangelejrene.
    "Suomen Sosialidemokraati"s Dødsannoncer. Dette Blad, der udkommer paany efter September 1918, bragte en Del talende Dødsannoncer. Den 28. Februar 1919 meddeles en fælles Dødsannonce fra Valkeakoski Brugsforening. Af dens Medlemmer er 30 faldet i Krigen, 89 skudt ved Standret, 62 død i Fangelejrene, 3 død efter Hjemkomsten fra disse og 7 sporløst forsvundne. Af de henrettede var 17 Kvinder, fire Kvinder døde i Fangelejrene. Af Antallet er 49 døde under 20 Aar (blandt de henrettede en femtenaarig Dreng og tre sekstenaarige Piger!), 23 var fra 41-50 Aar, een var 62. Den 5. April supplerende Dødsannonce: 10 henrettede og 3 døde i Fangelejr. Af de henrettede var den ældste en Kvinde ved Navn Justina Selin 69 Aar gammel, og den yngste seksten Aar. (Ved Aarsskiftet 1917 -18 havde Foreningen 977 Medlemmer, hvoraf altsaa over Femtedelen er døde).
    Den 7. Marts 1919 bekendtgøres Dødsannonce for seks Natten mellem den 1. og 2. Marts 1918 ved Standret skudte Personer, blandt disse forhenværende Landdagsmand K. A. Suosalo, født 1866.
    Sihvo. Oberst Sihvo, Chef for Viborgtropperne, havde Ansvaret for Myrderierne der. Cand. jur. Sarkanen, fhv. Guvernør over Viborg Len, Dr. med. Reinikainen og Fabrikant Wilska bad ham standse disse, da der ikke var Garantier mod, at fuldkommen uskyldige henrettedes. Sihvo svarede: "Er en af ti henrettede skyldig, er Hensigten opnaaet!" Og han slog i Bordet og fortsatte: "Der er ikke noget, jeg angrer saa dybt, som at jeg ved Tienhaara tog 4000 Fanger i Stedet for at skyde dem ned paa Stedet."
    Dette er Kendsgerninger. Nu smile man, om man tør. Og det er sikkert og vist, at selv om de danske Arbejdere ikke er enige med de kommunistiske Demonstranters politiske Synspunkter, er de enige med dem i deres Demonstration. Ikke een dansk Arbejder nærer andet end Afsky for Finlands borgerlige Regering. Den er blodbesudlet, og om Navnet er Mannerheim eller Solskinspræsident kan være lige meget.