Arbejdere! Paa Knæ!
    I "Lægmandsbladet", redigeret af cand. theol. Mortensen (Frederiksborggade 5), et Blad, der fornylig er omdelt i Arbejderhjemmene, advares mod den fra Tyskland "importerede" Socialisme ("Karl Marx var Fritænker ligesom Ferdinand Lassalle") og dennes Syn paa Kristendommen, men henviser i Stedet for til den angelsachsiske Arbejderbevægelse. "De fleste Arbejderførere i England og Amerika er ikke blot Kristne, men optræder som kristne Talere ved kristelige Missionsmøder, saaledes den store engelske Fører Arthur Henderson, der i mange Aar har præket om Søndagen hos Methodisterne. Han blev under Krigen af Arbejderpartiet sat ind i Lloyd Georges Regering, ligesom Stauning herhjemme i Zahles<. "Social-Demokraten" skrev i Juli 1920 i sit Genforeningsnummer, at Verdenskrigen havde flyttet Socialismens Tyngdepunkt fra Tyskland til de angelsachsiske Lande."
    Meningen er tydelig nok: at skabe en kristen, troende Arbejderklasse. Herfra og til kristelige Fagforeninger, der afskyr Klassekampen og bravt overvinder sig selv og vender den venstre Kind til, naar Langkjær slaar paa den højre, er ikke langt. Men det er kedeligt, at "Lægmandsbladet", der har en saa skøn Mission, i dette Nummer som Bevis paa Kristendommens Storhed bringer følgende Citater:
    "Feltmarskal Lord Roberts, mangeaarig Højstkommanderende i Hæren, skrev i 1914: "Nu har vi faaet Mandskab, Kanoner og Penge til Krigens Førelse. Nu mangler vi kun en Ting: en Nation paa Knæ"."
    Ved de store Landsfester i Anledning af det britiske Bibelselskabs 100 Aars Jubilæum sagde Kong Edward Vll: "Bibelen er det britiske Riges Hovedhjørnesten"."
    "Storadmiralen David Beatty skrev i 1917: "England er endnu ikke vaagnet af sin selvbehagelige Døs. Det vil intet kunne udrette i denne Verdenskrig, før det lærer at komme paa Knæ i Anger og Bod for den almægtige Gud"."
    Vi synes, at Hr. Mortensen gerne kunde have tilføjet, at i Frederiksborggade 5 bor "Kristeligt Dagblad" og Gud, og før Arbejderne kommer der, vil de ikke kunne opnaa bedre Kaar i det hinsides.

Religionsfriheden i Danmark.
    Det er prælatmavet Anmasselse, naar Kirkeministeren (eller den ham regerende Departementschef) vil forbyde nogen at afholde Gudstjeneste; enhver har Lov at dyrke Gud paa sin Maade - udenfor de officielle Kirker.
    "Aalborg Stiftstidende".

Borgerskabets Opgaver.
    Kreditforeningsdirektør Krag hævdede, at Ulykken er at finde i "Borgerskabets manglende Selvfølelse". Borgerskabet har den Opgave at rekruttere Intelligensen, at samle Kapital, at støtte Kulturen, at bære den gode Smag, den gode Byggeskik, de pæne Manerer (Latter), Sansen for Kunst og Poesi og for god Madlavning samt endelig at betale Skatter og stifte Legater. (Munterhed).
    Taleren sluttede med at rejse tre Krav: Samfølelse! Fremdrift! Ansvar! (Af et Mødereferat i "Politiken".)

Arbejderhøjskolerne i København.
    Forstanderen for Arbejderhøjskolerne Vilh. Rasmussen opfordrer af og til Eleverne til at møde op til Foredragene paa Skolerne.
    Man skulde synes, det var overflødigt. Trangen blandt Arbejderne til at høre og lære noget Nyt skulde man dog tro var saa stor, at en saadan Opfordring ikke var nødvendig.
    Men at der er noget galt fat, kan man ikke komme bort fra, hvad enten det er svigtende Interesse blandt Arbejderne, eller det er Foredragsholdernes svigtende Evne til at holde Eleverne fast om det Emne, der bliver talt om.
    Jeg tror, at Lærerne har en Del af Skylden.
    Paa Ny Carlsbergvejens Skole, hvor undertegnede bl. a. hører Ruslands Geografi af Prof. Dr. phil. Vahl og Russisk Literatur af Skoleinspektør Fridtjof Bon, har jeg faaet den Opfattelse, at de Herrer tror, at det er Børn, de taler for, og ikke voksne Arbejdere, der ønsker at komme bort fra Folkeskolens fordummende Undervisningsmetode.
    Jeg skal blot nævne nogle enkelte Eksempler: Af Russisk Literatur oplæser Hr. Bon en Bog "Tjekaen" af Popoff (en uhyggelig Sædelighedsforbryder, der blev straffet og udvist af Rusland). Om Tjekaen oplyser Hr. Popoff, at naar den faar fat i et Offer, slæbes det ned i Tjekaens Kælder og bliver skudt i Nakken med en Revolver, og da det er en god Forretning, - Bødlen maa nemlig beholde de Værdigenstande, Ofrene har paa sig, - bliver der udsendt Skarer af Provokatører.
    Hr. Bon er en forsigtig Mand; han siger, at vi ikke skal tro alt, hvad der staar, men en hel Del er dog rigtigt, da det stemmer overens med Prof. Anton Karlgrens Bog om Rusland, og Karlgren er en sanddru Mand, siger Hr. Bon. Den Slags maskerede Angreb paa SovjetRusland preller dog som Regel af paa Arbejderne, de bliver væk fra Foredragene, og Lærerne taler for tomme Bænke. Prof. Vahl kan heller ikke nære sig. Han siger om Karelen, at Folket fører en fortvivlet Kamp for at komme væk fra det bolchevikiske Tag, tilbage til det kære Finland. Hvis det er Overklassen, Hr. Vahl kalder for Folket, er det selvfølgelig rigtigt. De karelske Arbejdere ønsker vist ikke at gøre Bekendtskab med "Hr. Solskinspræsidenten".
    Om Bolchevikernes Indflydelse paa Kanton - Regeringen siger Hr. Vahl kort og godt, at havde Kineserne ikke været under Pisken før, var de kommet det nu. Stakkels Arbejdere. I Social-Demokraten læser de, at Bolchevikerne ikke har den ringeste Indflydelse paa Regeringen i Kanton, og paa Arbejderhøjskolen faar de det modsatte at vide. Hvad skal de tro?
    Til Slut et Par Ord til Vilh. Rasmussen. Lad os faa nogle Lærere, der vil holde sig objektivt om det, de fortæller os, og lad os faa lavet Sangbogen om. "Agnete og Havmanden" samt "Rosalil og hendes Moder" egner sig ikke til at samle Arbejdernes Tanker om noget kulturelt.
    Villy Villadsen.

Da jeg ikke har hørt Foredragene, har - jeg ikke noget at bemærke til Beklagelserne; men der er Diskussionsfrihed i alle Arbejder-Højskolerne, saa den skulde Hr. Villadsen benytte sig af.
    Der er jo heller ingen, der tvinger Hr. V. til at synge Sange, han ikke kan lide. Han kan jo blot foreslaa Internationale eller en anden.
    Vilhelm Rasmussen.

Akademikere.
    Ved Nytaarsrevyen i Studenterforeningen plejer Hans Majestæt Kongen at komme til Stede - i Aar var han forhindret af en godartet Influenza. Imidlertid sendte Monarken et Telegram, hvori han benaadede Foreningens Medlemmer med Titlen "Kgl. Majestæts Aktører".
    Telegrammet blev - meddeler den beundrende Dagspresse- modtaget med bragende Jubel og ikke uden Grund: Kongen har her fundet en Betegnelse, der kan afløse det forældede: "Herrer i Aandernes Rige". Efter Forslag af Ordenskapitlet agter Majestæten i næste Omgang at tildele Hr. Pürschel Titel af kgl. Sprechstaldmeister, men Borgmester Kaper vil faa Rang som virkelig kgl. Klovn.

Af Straffeprotokollen i en københavnsk Kommuneskole:
    ... d. 18/2 1926. Christian Hansen nægter Guds Tilværelse. - En Times Eftersidning.