Danske Kulturtidsskrifter 1917-45 Red.: Det Kongelige BibliotekOm / About Hjælp / Help
Clarté (1926-27)
1927
Nr. 02 - Februar
[9] s. 45-48
Borgerligt Aandsliv
Facsimile
Tidsskriftprojeter
|
BORGERLIGT AANDSLIV
Arbejdere! Paa Knæ!
I "Lægmandsbladet", redigeret af cand. theol. Mortensen (Frederiksborggade 5), et Blad, der
fornylig er omdelt i Arbejderhjemmene, advares mod den fra Tyskland "importerede" Socialisme
("Karl Marx var Fritænker ligesom Ferdinand Lassalle") og dennes Syn paa Kristendommen, men
henviser i Stedet for til den angelsachsiske Arbejderbevægelse. "De fleste Arbejderførere i England
og Amerika er ikke blot Kristne, men optræder som kristne Talere ved kristelige Missionsmøder,
saaledes den store engelske Fører Arthur Henderson, der i mange Aar har præket om Søndagen
hos Methodisterne. Han blev under Krigen af Arbejderpartiet sat ind i Lloyd Georges Regering,
ligesom Stauning herhjemme i Zahles<. "Social-Demokraten" skrev i Juli 1920 i sit
Genforeningsnummer, at Verdenskrigen havde flyttet Socialismens Tyngdepunkt fra Tyskland til de
angelsachsiske Lande."
Meningen er tydelig nok: at skabe en kristen, troende Arbejderklasse. Herfra og til kristelige
Fagforeninger, der afskyr Klassekampen og bravt overvinder sig selv og vender den venstre Kind til,
naar Langkjær slaar paa den højre, er ikke langt. Men det er kedeligt, at "Lægmandsbladet", der
har en saa skøn Mission, i dette Nummer som Bevis paa Kristendommens Storhed bringer følgende
Citater:
"Feltmarskal Lord Roberts, mangeaarig Højstkommanderende i Hæren, skrev i 1914: "Nu har vi
faaet Mandskab, Kanoner og Penge til Krigens Førelse. Nu mangler vi kun en Ting: en Nation paa
Knæ"."
Ved de store Landsfester i Anledning af det britiske Bibelselskabs 100 Aars Jubilæum sagde Kong
Edward Vll: "Bibelen er det britiske Riges Hovedhjørnesten"."
"Storadmiralen David Beatty skrev i 1917: "England er endnu ikke vaagnet af sin selvbehagelige
Døs. Det vil intet kunne udrette i denne Verdenskrig, før det lærer at komme paa Knæ i Anger og
Bod for den almægtige Gud"."
Vi synes, at Hr. Mortensen gerne kunde have tilføjet, at i Frederiksborggade 5 bor "Kristeligt
Dagblad" og Gud, og før Arbejderne kommer der, vil de ikke kunne opnaa bedre Kaar i det hinsides.
Religionsfriheden i Danmark.
Det er prælatmavet Anmasselse, naar Kirkeministeren (eller den ham regerende Departementschef)
vil forbyde nogen at afholde Gudstjeneste; enhver har Lov at dyrke Gud paa sin Maade - udenfor
de officielle Kirker.
"Aalborg Stiftstidende".
Borgerskabets Opgaver.
Kreditforeningsdirektør Krag hævdede, at Ulykken er at finde i "Borgerskabets manglende Selvfølelse". Borgerskabet har den Opgave at
rekruttere Intelligensen, at samle Kapital, at støtte Kulturen, at bære den gode Smag, den gode
Byggeskik, de pæne Manerer (Latter), Sansen for Kunst og Poesi og for god Madlavning samt
endelig at betale Skatter og stifte Legater. (Munterhed).
Taleren sluttede med at rejse tre Krav: Samfølelse! Fremdrift! Ansvar! (Af et Mødereferat i
"Politiken".)
*
Borgerskabets 12 smaa Profeter.
Pastor Olfert Ricard.
I sin Ungdom, fortæller Ricard selv, syslede han med Tanken om at blive Skuespiller, men ved en
mindelig Familieoverenskomst ordnedes det saaledes, at en Broder overtog Underholdningen fra
Varieteen, mens Olfert Ricard besteg Prædikestolen, hvor hans sceniske Evner naaede til fuld
Udfoldelse.
Naar Olfert Ricard præker, er hans Udseende saa lidende, at man skulde tro, han havde sit Kors
staaende i Sakristiet - hvilket dog ikke er Tilfældet, da det hænger paa hans Bryst. Paa den mest
formfuldendte Maade serverer han en kandiseret Kristendom for lækkersultne Damer, og fra Altret
har han ved mange Lejligheder talt Guds, Kongens, Militarismens og Arbejdsgivernes Sag. Han er
en af de milde Hyrder, som ganske vist ikke sætter Liv og Helbred til for at redde de forkomne Lam,
men som til Gengæld altid er villig til at berolige Faarene, naar de skal klippes.
Med stor Sans for Tidens Krav har Ricard efter amerikansk Mønster organiseret
Smaaborgerskabets Ungdom i en religiøs-konservativ Falanks, og her har han mødt den største
Forstaaelse og Støtte hos Statsskolernes Ledere, som naturligvis er interesserede i at opdrage en
rettænkende Borgerungdom. Som religiøs Skribent har Ricard en udbredt Læsekreds. Hans
omfattende Uvidenhed gør ham det muligt at beskæftige sig med alle Aandslivets Omraader.
I Radioen er Olfert Ricard en Slags Speaker fra Himmerig. Han kan holde Opbyggelsesprækener,
sociale Prækener og Vækkelsesprækener, og selvfølgelig kan Arbejderlytterne kun have godt af at
faa at vide, at der findes større og højere Ting end de jordiske. Det faar staa hen, hvor højt Gud
paaskønner Ricards Arbejde for Salighedens Sag, men det er sikkert, at Borgerskabet i ham har en
af sine lydige Tjenere, som sandelig hellere lod sig kaste ud paa 40 Favne Vand, end han
krænkede rige Folks gode og velerhvervede Rettigheder.
*
Arbejderhøjskolerne i København.
Forstanderen for Arbejderhøjskolerne Vilh. Rasmussen opfordrer af og til Eleverne til at møde op til
Foredragene paa Skolerne.
Man skulde synes, det var overflødigt. Trangen blandt Arbejderne
til at høre og lære noget Nyt skulde man dog tro var saa stor, at en saadan Opfordring ikke var
nødvendig.
Men at der er noget galt fat, kan man ikke komme bort fra, hvad enten det er svigtende Interesse
blandt Arbejderne, eller det er Foredragsholdernes svigtende Evne til at holde Eleverne fast om det
Emne, der bliver talt om.
Jeg tror, at Lærerne har en Del af Skylden.
Paa Ny Carlsbergvejens Skole, hvor undertegnede bl. a. hører Ruslands Geografi af Prof. Dr. phil.
Vahl og Russisk Literatur af Skoleinspektør Fridtjof Bon, har jeg faaet den Opfattelse, at de
Herrer tror, at det er Børn, de taler for, og ikke voksne Arbejdere, der ønsker at komme bort fra
Folkeskolens fordummende Undervisningsmetode.
Jeg skal blot nævne nogle enkelte Eksempler: Af Russisk Literatur oplæser Hr. Bon en Bog
"Tjekaen" af Popoff (en uhyggelig Sædelighedsforbryder, der blev straffet og udvist af Rusland). Om
Tjekaen oplyser Hr. Popoff, at naar den faar fat i et Offer, slæbes det ned i Tjekaens Kælder og
bliver skudt i Nakken med en Revolver, og da det er en god Forretning, - Bødlen maa nemlig
beholde de Værdigenstande, Ofrene har paa sig, - bliver der udsendt Skarer af Provokatører.
Hr. Bon er en forsigtig Mand; han siger, at vi ikke skal tro alt, hvad der staar, men en hel Del er dog
rigtigt, da det stemmer overens med Prof. Anton Karlgrens Bog om Rusland, og Karlgren er en
sanddru Mand, siger Hr. Bon. Den Slags maskerede Angreb paa SovjetRusland preller dog som
Regel af paa Arbejderne, de bliver væk fra Foredragene, og Lærerne taler for tomme Bænke.
Prof. Vahl kan heller ikke nære sig. Han siger om Karelen, at Folket fører en fortvivlet Kamp for at
komme væk fra det bolchevikiske Tag, tilbage til det kære Finland. Hvis det er Overklassen, Hr.
Vahl kalder for Folket, er det selvfølgelig rigtigt. De karelske Arbejdere ønsker vist ikke at gøre
Bekendtskab med "Hr. Solskinspræsidenten".
Om Bolchevikernes Indflydelse paa Kanton - Regeringen siger Hr. Vahl kort og godt, at havde
Kineserne ikke været under Pisken før, var de kommet det nu. Stakkels Arbejdere. I
Social-Demokraten læser de, at Bolchevikerne ikke har den ringeste Indflydelse paa Regeringen i
Kanton, og paa Arbejderhøjskolen faar de det modsatte at vide. Hvad skal de tro?
Til Slut et Par Ord til Vilh. Rasmussen. Lad os faa nogle Lærere, der vil holde sig objektivt om det,
de fortæller os, og lad os faa lavet Sangbogen om. "Agnete og Havmanden" samt "Rosalil og
hendes Moder" egner sig ikke til at samle Arbejdernes Tanker om noget kulturelt.
Villy Villadsen.
Da jeg ikke har hørt Foredragene, har - jeg ikke noget at bemærke til Beklagelserne; men der er
Diskussionsfrihed i alle Arbejder-Højskolerne, saa den skulde Hr. Villadsen benytte sig af.
Der er jo heller ingen, der tvinger Hr. V. til at synge Sange, han ikke kan lide. Han kan jo blot
foreslaa Internationale eller en anden.
Vilhelm Rasmussen.
Akademikere.
Ved Nytaarsrevyen i Studenterforeningen plejer Hans Majestæt Kongen at komme til Stede - i Aar
var han forhindret af en godartet Influenza. Imidlertid sendte Monarken et Telegram, hvori han
benaadede Foreningens Medlemmer med Titlen "Kgl. Majestæts Aktører".
Telegrammet blev - meddeler den beundrende Dagspresse- modtaget med bragende Jubel og
ikke uden Grund: Kongen har her fundet en Betegnelse, der kan afløse det forældede: "Herrer i
Aandernes Rige". Efter Forslag af Ordenskapitlet agter Majestæten i næste Omgang at tildele Hr.
Pürschel Titel af kgl. Sprechstaldmeister, men Borgmester Kaper vil faa Rang som virkelig kgl.
Klovn.
Af Straffeprotokollen i en københavnsk Kommuneskole:
... d. 18/2 1926. Christian Hansen nægter Guds Tilværelse. - En Times Eftersidning.
|