For nogle Aar siden traf man overalt, hvor der agiteredes i Arbejderbevægelsen paa Ordet Klassebevidsthed. Arbejderne skulde være klassebevidste, d. v. s. føle sig som en Helhed, for i Kraft af denne Helhed vilde de da være i Stand til at opnaa mærkbare Fordele. Denne Agitationsform havde sine Fordele, og i mange Arbejdere vaktes der en - vis Stolthed over at være Arbejdere - i Modsætning til tidligere, hvor de følte sig fortrykte og uden Haab og Tro - og over, at de tilhørte den Klasse i Samfundet, der frembragte de Værdier, hvorpaa hele Samfundslivet var baseret. For den, der tog Del i Foreningslivet paa det Tidspunkt, var det ejendommeligt at se Tilhørernes øjne blive blanke, og hvor Ryggene rankedes, naar en Taler mindede dem om Arbejdernes store Betydning.
    Nu høres disse Toner sjældnere, nu er vi ikke mere "klassebevidste Arbejdere", ikke mere noget for os selv, nu er vi "allesammen Borgere".
    Forøvrigt er det rigtigt; thi en Fagforening med Arbejdsløshedskasse kan ikke mere lukke af for daarlige Kolleger, ved Domstolenes Hjælp kan de blive indsat som Medlem igen.
    Dette at vi "alle er Borgere" giver mange ikke altid lige opbyggelige Udtryk, f. Eks. dette, at mange Arbejdere paa et offentligt Sted ikke vil være bekendt at forlange "Stjerneøl". "Folk kan jo saa se, at vi er Arbejdere, og det maa de rigtignok ikke".
    Man lægge endvidere Mærke til den opvoksende Ungdom, hvis hele gode, sociale Stilling den kan takke Socialdemokratiet og Arbejderbevægelsen for, naar den om Søndagen gaar til Sportskampe, at den da møder op med Modstanderpressens Aviser i Lommen med Navnet udad, og den gør alt, hvad den kan, for at de øvrige Tilskuere ikke skal faa det Indtryk, at den tilhører Arbejderklassen.
    For vi er alle Borgere.
    Her i Byen findes et Arbejdernes Fællesbageri. Dette Bageri har gavnet de københavnske Hjem for Millioner og atter Millioner Kroner. I de 40 Aar, det har eksisteret, har det stadig været i Spidsen i Bestræbelserne for at skaffe billigere og bedre Brød. Det er det ogsaa endnu.
    Men skulde man ikke her have Lov til at vente, at særlig Arbejderne vilde være glad for dette og paaskønne det ved at købe Fællesbageriets udmærkede Produkter? Det sker desværre kun i meget ringe Udstrækning. Tiltrods for, at Fællesbageriets Brød foruden i Brugsforeningen sælges i flere Hundrede Privatforretninger, forsyner den ikke engang 1/7 af Københavns Befolkning med Brød. Hvorfor? -
    Ja, se. Hvis en Husmoder forlanger Fællesbageriets Brød, saa kan de andre Kunder i Butiken jo gerne faa den Anskuelse, at hun er Arbejder, og det vil hun virkelig ikke have, for "vi er jo alle Borgere". Vi er inde i en mægtig økonomisk Krise. Vi har som Følge deraf haft Rigsdagsvalg, hvor Kriseforslagene spillede en meget stor Rolle paa Møderne. Vi har en mægtig Arbejdsløshed, ca. 93,000 Familieforsørgere er uden Arbejde. Vore ledende Mænd giver med Rette Privatkapitalismen med dens mægtige Spekulationstrang Skyld derfor. Fagorganisationerne og Partiet ligger inde med store Kapitaler som de for en stor Del overlader til privatkapitalistiske Banker at spekulere videre med i Stedet for at overlade Kooperationen disse, for at den kan frugtbargøre dem til Fordel for den arbejdende Befolkning.
    Men vi er alle Borgere.
    Der er imidlertid aldrig noget saa galt, uden at det ogsaa kan være godt for noget. -Saaledes ogsaa i dette Tilfælde.
    Dette, at "vi alle er Borgere", vil blive til uvurderlig stor Betydning for Kooperationen. Men inden dette nærmere paavises, er det rigtigst at vise Kooperationens Værdi som et Vaaben i Frigørelseskampen.
    Endskønt man ikke fra de andre to Grene indenfor Arbejderbevægelsen har tillagt Kooperationen nævneværdig Betydning, saa er der dog i de sidste Aar oparbejdet en ganske kraftig særlig Brugsforenings- og Bageri-Bevægelse.
    Det viser sig her som saa ofte før, at det økonomiske Liv har sine egne Love, og selv om Menneskene en kort Tid kan hindre Udviklingen, saa vil den dog en skønne Dag bryde saa meget stærkere igennem, og, uden at være nogen stor Fiffikus, kan man vel nok spaa, at i den kommende Tid vil Kooperationen komme til at spille en overordentlig stor Rolle i Arbejderbevægelsen. Folketingsvalget fornylig viste klart, at Samlingen af de borgerlige Partier er i Opmarsch, at der nu alvorlig skal prøves paa at berøve Underklasserne Frugterne af mange Aars Rigsdagsarbejde, nemlig de sociale Love. Endvidere vil Arbejdsgiverforeningen med Rygstød i den nusiddende Regering søge at faa Lønningerne endnu længere ned eller i hvert Fald forhindre Forbedringer i de faglige Overenskomster.
    Tilbage bliver der da kun eet effektivt Middel for Arbejderklassen at anvende, og det er Sammenslutning paa det økonomiske Omraade i Brugsforeninger, d. v. s. selv at være med til at bygge det kommende Samfund op. og den Dag, da Arbejder- og Underklassen er sig deres økonomiske Magt bevidst, den Dag er Sejren deres.
    Kan da Sammenslutning paa det økonomiske Omraade føre til noget? Lad os se. - Vi har her i Landet et meget talende Eksempel - Bønderne.
    Da den første Brugsforening stiftedes af Arbejdere i Thisted 1866, var Bønderne en splittet, uorganiseret Klasse, som stod meget daarligt i det saavel økonomisk som kulturelt. Ålt, hvad Bønderne skulde bruge, saavel i Husholdningen som i Bedriften, købte de hos Købmanden, og alt, hvad de producerede, blev ligeledes solgt til Købmanden. Det var Købmandsstanden, som praktisk talt ejede og bestemte alt vedrørende den danske Jord.
   De gode Resultater, som Arbejderne opnaaede med deres Brugsforening i Thisted, rygtedes snart blandt Bønderne. Sindene var, grundet paa den daværende Landbrugskrise, modtagelige, og de gik da i Gang med at stifte Brugsforeninger. Indtil 1870 var der stiftet 21 Brugsforeninger og til Aar 1900 439 Brugsforeninger og i Aaret 1926 var der ialt 1804 Brugsforeninger. Fællesforeningen for Danmarks Brugsforeninger, som er Grossist for alle Brugsforeningerne, havde i 1925 en Omsætning af 165 Mill. 340,137 Kr. For at finde samtlige Brugsforeningers virkelige Omsætning, maa man mindst fordoble dette Tal og kommer da til ca. 350 Millioner Kroner. En anden Maade at se, om Brugsforeningerne har Betydning, er ved at se paa Medlemstallet. Fællesforeningen opgjorde 1925 det Antal Medlemmer, der er tilsluttet Foreningerne, til 337,500. Dette Tal kan imidlertid ikke tages raat. For det første fordi mange Foreninger af Hensyn til den Andelskapital, de maa indbetale til Fællesforeningen, ligefrem opgiver deres Medlemstal meget lavt, dernæst fordi Medlemmerne i Virkeligheden er Husstande, d. v. s. en Gaardejer staar som Medlem, men foruden sin egen Familie har han et Personale paa 5 - 10 Personer. Men hvis vi regner med. at der bag hvert Medlem staar 5 Personer, saa vil det sige, at allerede nu forsynes langt over 1/3 af Danmarks Befolkning med Husholdningsartikler gennem Brugsforeningerne.
    Dette i al Korthed om Brugsforeningerne.
    Erfaringerne med Brugsforeningerne var saa gode, at det ikke varede længe, før Bønderne gik videre ad den Vej og udbyggede det kooperative System, der i Løbet af faa Aar gjorde dem ganske økonomisk uafhængig af Købmandsstanden.
    I Anledning af Andels Udvalgets 25-Aars Jubilæum offentliggjordes i 1924 nogle Tal, der klart viser Andelssagens (Kooperationens) sejrrige Fremgang:

(Skema s. 34)

    Den samlede Omsætning androg i samtlige Andelsselskaber (saavel Producent- som Forbrugerforeninger) i 1916 890 Mill. Kr., i 1924 1782 Mill. Kr. og i 1925 1788 Kr.
    At denne mægtige økonomiske Fremgang har haft stor Indflydelse paa det politiske Omraade, kan vel næppe bestrides.
    Allerede i Halvfjerdserne var Bønderne ganske vist Flertal i Folketinget, omendskønt delt i flere Grupper; men Flertallet var deres. Trods dette blev Højre ved med at være Regeringsparti, og det kunde gøre det, saalænge det stod inde med den økonomiske Magt ogsaa. I Løbet af 70-80-90-Aarene voksede da, som vi har set af det foregaaende, Andelsbevægelsen op. Med stædig Udholdenhed blev Bønderne ved med at skille flere og flere af de mange Mellemmænd mellem Producent og Konsument ud og samtidig lærte Bønderne selvstændig at lede deres egne Foretagender, og derfra til at lede hele Staten var ikke langt. Vi saa da ogsaa, hvorledes Bønderne tog den politiske Magt ved Aarhundredskiftet, og den sidder de inde med den Dag i Dag. De før saa foragtede "Transtøvler", som den daværende Overklasse ringeagtende rynkede paa Næsen af, har nu i Kraft af deres økonomiske Magt ogsaa faaet den fornødne politiske og bestemmer nu, hvorledes Lovene skal skrives her i Landet. - -
    Hvorledes de røgter dette Hverv, om de tager Hensyn til Arbejderklassen, eller om de kun tænker paa deres egne Interesser, ja, det er ikke denne Artikels Opgave at komme ind paa.
   Er det nu muligt for Arbejderklassen at naa noget tilsvarende, eventuelt noget endnu bedre? Dette Spørgsmaal maa besvares med Ja!
    Bestræbelserne for at sikre sig et saa godt økonomisk Udkomme som muligt findes i ethvert Menneske. Man kan være uenige om politiske og religiøse Spørgsmaal, men i Kravene om at sikre sig et bedre Udkomme findes lettere Vej ud. Derfor ser man ogsaa, at en ret stor Del Mennesker, som ikke er egentlige Arbejdere, men hvis Indtægter staar i Forhold til disse, slutter sig til Brugsforeningerne, til Kooperationen. Her er det godt, at "vi alle er Borgere", og her har vi fælles Interesser, og det skal vi benytte os af og tage denne naturlige Hjælp, enten den saa kommer fra Folk, som staar i eller udenfor faglige, politiske eller religiøse Organisationer, thi vi er alle Forbrugere.
    For at se, hvilke Summer der bliver at regne med, er det praktisk at tage et Eksempel, hvor Tallene nogenlunde lader sig kontrollere.
    I København fandtes der i 1924 ca. 245,000 Personer med en Skatteindtægt af 5000 Kr. og derunder, d. v. s. Folk, som er Arbejdere, eller ligestillede med saadanne i økonomisk Henseende. Deres samlede skattepligtige Indtægt udgjorde ca. 800 Mill. Kr., for hele Landet ca. det dobbelte. Denne Sum er et ganske godt Udgangspunkt; thi for det første viser det, at det er teoretisk muligt at komme op paa en lignende Sum som den, Bønderne har naaet i deres Andelsforetagender, og dernæst er det muligt med denne som Grundlag at anstille nogle Betragtninger om, hvorledes en bedre og billigere Varefordeling kan finde Sted, og hvorledes den arbejdende Befolkning i Kraft af dens Forbrug vil kunne faa den Indflydelse saavel økonomisk som politisk, som den med Rette tilkommer og har Krav paa. For at opnaa dette Resultat og den Indflydelse er det nødvendigt, at den oplyste Arbejderklasse ligesaavel som Bønderne har gjort det lige siden 1870 slutter sig til Kooperationen og udskiller alle de mange unyttige og derfor skadelige Mellemmænd mellem Producent og Forbruger, som særlig findes ved Byernes Forsyning med Varer.
    I København uden Frederiksberg findes der t. Eks. efter de nyeste Tal ca. 14,000 Butiker. 1 1925 havde København, ligeledes uden Frederiksberg, 586,000 Indbyggere. Dette vil sige, at der for hvert 41. Menneske, saavel Voksne som Børn, findes 1 Butik. Hvis blot en Del af Befolkningen - blot Halvdelen af de førnævnte 245,000 Personer - sluttede sig til Kooperationen, saa vilde Halvdelen af Butikernes Antal være tilstrækkelig, og det vilde betyde en hel lille Revolution i Byens økonomiske Liv paa flere Omraader. Først dette, at en Del af Bolignøden vilde ophøre, idet at der mindst vilde blive 7000 Lejligheder ud af de nedlagte Butiker, dernæst vilde Varepriserne gaa betydelig ned, da Omkostninger, d. v. s. Udgifterne til Husleje, Forrentning af Varelager, Svind, Folkehold o. s. v., vil blive reduceret meget stærkt; yderligere vilde der paa Grundlag af dette organiserede Forbrug kunne oprettes kooperative Fabriker, der sammen med de alt bestaaende vilde kunne blive udnyttet paa den mest forsvarlige Maade. Kapitalerne dertil kunde let skaffes, bl. a. ved direkte Indlaan fra de mange Fagorganisationer m. fl., ved Oprettelsen af Forsikrings- og Sparekassevirksomhed, der derved kom til at arbejde direkte til Fordel for Forbrugerne, og sidst og ikke mindst: hvilken uvurderlig Betydning vilde det ikke have for Arbejdernes ledende Mænd paa Tinge, om de, naar de talte, i Lighed med Bønderne, havde økonomiske Foretagender bag sig med Omsætninger paa 1000 2000 Millioner Kroner? Deres Ord vilde faa større Vægt, og Modstanderne større Respekt, naar de bag Ordene saa saadanne Realiteter som store økonomiske og kooperative Foretagender.
    Til Slut denne lille Bemærkning: Hvad ovenfor er anført, er intet Fantasifoster. I Udlandet har man allerede flere Steder faaet Beviser for, hvad Kooperationen kan udrette. Til Eks. kan anføres, at uden Kooperationens Hjælp havde engelske Minearbejdere ikke været i Stand til at komme saa godt igennem Strejken, som de gjorde, og slet ikke til at komme over Virkningen af denne.
    G. Bolgann.

Dyd er Navnet paa de Egenskaber, som støtter Magthaverne.
    Ugo Foscolo.