Efter Udtalelser fra baade Arbejder- og Arbejdsgiverrepræsentanter er man nu fra begge Sider trætte af at lade Arbejdslønnen bestemrne af Pristallet. Man vil derfor ved de kommende Lønforhandlinger til Foraaret se en af de "gode gamle Lønforhandlinger", hvor Parterne staar frit overfor hinanden. For engangs Skyld finder vi her et Punkt, hvor Arbejdere og Arbejdsgivere er enige. Der er dog god Anledning til at spørge, om der virkelig for Arbejderne er Grund til at nære alt for store Forventninger om, at de fremtidige Lønkampe i nogen væsentlig Grad vil adskille sig gunstigt fra de nuværende. Spørgsmaalet er i dette Blads Februar- og Marts-Nummer behandlet af Clartés økonomiske Udvalg paa en efter min Mening uklar og misvisende Maade. Jeg skal dog ikke komme nærmere ind paa disse Artikler, men blot gøre opmærksom paa enkelte Forhold.
    Fagforeningerne har altid set det som deres Opgave at hæve deres Medlemmers Levestandard, d. v. s. sætte dem i Stand til at købe saa mange Forbrugsvarer som muligt. Derved faar Priserne paa Levnedsmidler afgørende Indflydelse paa Arbejdernes Lønkrav. Medens man i de gode, gamle Dage blot kunde henvise til, at nu var Margarinen steget 3 øre, Kartoflerne 5 øre, er man efter Pristallets Indførelse blevet i Stand til nøjagtigere at faa Overblik over Prisstigningen. Saafremt Fagforeningerne vil fortsætte den samme Politik i Fremtiden, vil Pristallet stadig blive det Vurderingsgrundlag, hvorefter Fagforeningerne stiller deres Lønkrav. Hvis Pristallet f. Eks. fra 1930-31 gaar op fra 155-160, vil Arbejderne kræve Lønforhøjelse, bl. a. under Henvisning til Pristallet.
    Arbejdsgiverne har tidligere og mere maalbevidst end Arbejderne været Modstandere af Pristallet. For dem spiller nemlig Prisforholdene paa deres egne Produkter den afgørende Rolle. Hvis Pristallet gaar op fra 184-189, men Prisen paa Klæde gaar ned med 5%, vil Fabrikanten ikke kunne forstaa, at Arbejderne kræver Lønforhøjelse, og han vil til det yderste værge sig derimod.
    Nu er det ganske vist muligt, at Arbejderne ved paa en eller anden Maade at faa Andel i Ledelsen i nogen Grad vil gaa ind paa Arbejdsgivernes Synspunkter og gaa med til "glidende Skala", saaledes som dette Ord blev forstaaet før Krigen, og som Arbejderne da var bestemte Modstandere af. Paa den anden Side kan Fagforeningerne dog aldrig helt undlade at spørge om, hvor meget Arbejderne kan købe for deres Løn. - Pristallet vil derfor stadig have Betydning som Vurderingsgrundlag.

Henry Stjernqvist.