Danske Kulturtidsskrifter 1917-45
Red.: Det Kongelige Bibliotek
Clarté (1926-27)
1926
Nr. 03 - Marts
[13] [Omslagets s. 3-4]
Bøger
K. M. GANDHI: Hind Swaraj (P. Haase & Søn).
Gandhi er en af nutidens største og interessanteste skikkelser. Han staar som den anerkendte fører for det store indiske folk, der omfatter ca. 300 millioner mennesker. Alene dette faktum er tilstrækkeligt til, at det nok er umagen værd at høre, hvad denne mærkelige mand har at sige os. Han repræsenterer en tankegang, som vistnok vil være de fleste europæere uforstaaelig, og som staar i skærende modsætning til de forestillinger, som er herskende i et kapitalistisk samfund. Hans ophøjede etik burde dog kunne finde genklang, ikke blot hos religiøse gemytter, men hos alle socialistisk tænkende mennesker.
Mange af Gandhis idealer er de samme som vore. Vi kan ikke helt give ham ret i hans syn paa den europæiske civilisation, men vi maa indrømme, at han har fuldstændig ret, naar han ønsker at forskaane Indien for den kapitalistiske civilisations "velsignelser". Naar Europa engang er bleven socialistisk, kan der maaske være mening i at tilbyde Indien andel i den vestlige kultur. I den skikkelse, hvori den nu viser sig for Østens folk, er det fuldt berettiget at de beder sig fri for den. Ghandis første grundsætning er ikke at øve vold og ikke at modsætte sig vold fra andres side paa anden maade end gennem passiv modstand. Han fremhæver, at dette ikke er fejghed, men tværtimod kræver betydeligt mere personligt mod end den modsatte reaktion. Naar han siger at det er modigere at stille sig op foran en kanon og lade sig skyde end at stille sig bagved den og skyde andre, maa dog vel alle give ham ret. Og i "krigen imod krigen" vil Gandhis synspunkter være af stor værdi. Her vil vi kunne lære meget af ham, især da Gandhi ikke nøjes med at teoretisere, men selv fører sine teorier ud i praxis.
Paa den indvending, at historien ikke kan opvise exempler paa, at denne fremgangsmaade har ført til sejr, svarer Gandhi, at det kommer an paa, hvad man mener med historien. Hvis det er beretning om menneskenes ha ndlin ger i almi n deli ghed, kan man give vi dnesbyrd i overflod. "Men hvis historien kun søger at fremstille kongers og kejseres foretagender, da kan der ikke findes exempler paa sjælskraft og passiv modstand. De kan ikke vente at finde sølvaarer i en tinmine. Historien i den form, vi kender den, er en beretning om krigene i verden, og derfor er der et engelsk ordsprog, som siger, at et folk, der ikke har nogen historie, dvs. ingen krige, er et Iykkeligt folk."
Gandhi er selv et Iysende exempel paa, at hans metode fører til sejr. Der er ingen mand, som de engelske herskere i Indien frygter mere end Gandhi, til trods for at han sætter hele sin indflydelse ind paa at undgaa enhver væbnet modstand mod Englands herredømme og enhver vold mod de i Indien boende englændere.
Ifjor udkom en oversættelse af Romain Rollands bog om Gandhi. Deri skildrer han bl. a. den scene, hvor den engelske dommer meget mod sin vilje maa idømme Gandhi 6 aars fængsel, men samtidig udtrykker sin store beundring for hans person. Ogsaa Rollands bog er er i høj grad læseværdig. Men Gandhis egne ord giver naturligvis det bedste indtryk af hans personlighed.
J. H. Leunbach.
De sidste Vikinger.
Under denne titel har Sven Clausen hos Cai M. Woel udgivet fire smaa Skitser med Tegninger af Arne Ungermann. Sven Clausen vender sig satirisk mod de bestandig borgerlige, "Evigheds-Beskøjterne", som han kalder dem, mod den talentløse Kunst - Corneliussen, der "af alle er anerkendt som et miskendt Geni" -, mod det reaktionære og upsykologiske Skolevæsen og mod den militære Retspleje. Det er jo ikke saa lidt i et Hæfte paa 51 Sider. Men Hr. Clausen har en tør og hurtig Stil, der tillader ham at sige adskilligt med faa Ord, og hans hvasse Lune snærter godt. Sven Clausen har i tidligere Arbejder vist ikke ringe Evner som Dramatiker, og selv om "De sidste Vikinger" er en Bagatel, bestyrker Bogen den gode Mening om hans Talent.