SIG. NÆSGAARD: Fremtidens Skoler. Udgivet af Studentersamfundets Oplysningsforening. Pios Forlag. Kr. 1,75.
    Under den noget pretentiøse Titel "Fremtidens Skoler" har Dr. Næsgaard udsendt en Redegørelse for de nye Skoleformer, der er ved at bane sig Vej forskellige Steder ude i Verden. Trods den i Titlen udtalte positive Hensigt - at give en Skildring af de nye Skoler - har Bogen faaet en stærkt fremtrædende negativ Side, nemlig en bidende Kritik af den gamle Skole. Næsgaard har et skarpt Øje for den herskende Skoles mange Brist. De væsentligste forekommer ham at være dens rent udvendige Tvang, der fejlagtigt benævnes Disciplin, dens afvisende Holdning overfor Barnets naturlige Virketrang, dens Krav om Stillesidden i timevis i et dødkedeligt Lokale og endelig dens Metode, der dræber al original Begavelse, idet den gaar ud paa, at Børnene slavisk maa eftergøre, hvad Læreren som Forgører viser dem.
    Denne radikale Kritik af den herskende Skole i Forbindelse med, at den Bevægelse, Næsgaard repræsenterer, har det ildelydende Prædikat: "international", har tirret en Seminarielærer i den Grad, at han udslynger sit allerværste Skældsord mod den, nemlig: Skolebolsjevisme! Lad os dog straks tilføje, at Betegnelsen ikke er helt træffende; Mandens Uvidenhed saavel med Hensyn til den nye Skolebevægelse som Bolsjevismen maa tjene som en Slags daarlig Undskyldning for, at han ikke træffer bedre.
    Grunden til, at Navnet ikke kan kaldes rammende, er den, at Næsgaard dømmer Skolen ud fra et rent pædagogisk Synspunkt. Af lige saa stor Interesse vilde det være at se en Bedømmelse ud fra et socialtkulturelt Synspunkt. Skolen er sociologisk set et Barn af Samfundet og dermed arvelig belastet. Traditionsdyrkelse, Krav om Lydighed - uanset om Børnene kan indse det berettigede i Kravet eller ej -, daarlig intellektuel Økonomi og stejl Vedhængen ved gamle Fordomme er fremtrædende Træk i den existerende Skoles Fysiognomi. Man behøver jo ikke at være clairvoyant for at kunne se de tilsvarende Træk i Samfundets Ansigt; tværtimod, Familieligheden er umiskendelig.
    Dr. Næsgaard skriver om Fremtidens Skoler og giver et Rids af den Skolepraksis, som han anser for den mest forsvarlige set fra et psykologisk Standpunkt. Fra et socialt - eller det lyder maaske mere sagligt at sige sociologisk - Standpunkt vil man ikke længere tale om Fremtidens Skoler, men om Fremtidens Skole og derved tænke paa Opdragelsesvæsenets Organisation, den faste Ramme om Skolernes mangfoldige og brogede Liv.
    Det kan maaske have sin Vanskelighed at holde de nævnte Synspunkter ude fra hinanden, men det er ogsaa uvæsentligt. Hovedsagen er, at man ikke nøjes med at se paa Skolen, baade Nutidens og Fremtidens, fra alle mulige Sider, men at man gør en positiv Indsats. I de af Næsgaard skildrede Skoler er der gjort en Indsats; det er en af Grundene til, at de reaktionære Pædagogers haanlige Holdning overfor dem synes saa flov.
    Fra et alt andet end reaktionært Hold er der imidlertid rejst en Indvending, som man ikke kan se bort fra, nemlig den, at man i de nye Skoler ikke arbejder hen mod et Maal. Man kan ikke opdrage ud i al Almindelighed. Men det er det, man er i Færd med i de nye Skoler, og heller ikke hos Næsgaard findes nogen Antydning af et Maal ud over det, der er nedlagt i Barnets Natur. Paa dette Punkt trænger de nye Skoler altsaa til et Supplement, og det maa være en Opgave for "Clarté"'s kulturelle Arbejdsgruppe at give dette.

K. Grue Sørensen.