De to endevægge |
|
Endevæggene |
Ser man malerierne på de to endevægge sat over hinanden, er det klart, at der er en fælles komposition for dem begge. De muragtige adskillelser i det vestlige billede svarer nøje til de kompositoriske adskillelser i det østlige billede; selv persongrupperne kommer temmelig nøje til at stå over hinanden. Til venstre er astronomien repræsenteret i begge malerier. I øst med to personer og en stjerneglobus, i vest med to personer og moderne udstyr. Forlæg for observatoriet kan meget vel være Universitetets observatorium på Øster Vold. Til højre er biologien repræsenteret i begge fremstillinger. Igen er der overensstemmelse mellem antallet af personer og deres placering i billedet. I midterfeltet er fysik og/eller kemi repræsenteret i begge malerie. Også her er der i høj grad overensstemmelse mellem persongrupperne, men østbilledets sovende kvinde og barnet modsvares her af Bohrs elektriske apparatur - et markant skift. Men igen er der en parallel: Friis skriver om kvinden og barnet: Med den sovende Kvinde i Midten har jeg tænkt paa Drømmen, Fantasien, det indadvendte i Tankelivet hvoraf al Kunst og Videnskab har sit Udspring. Ved Barnet, der leger med Solstraalerne, kan man tænke paa det ubevidste, uskyldige, som er Oprindelsen til den maalbevidste Skaben. Bohrs elektriske apparater benyttedes i atomforskningen, som på det tidspunkt var i sin vorden, og som Friis ganske øjensynlig nærede store forhåbninger til, jf. hans beskrivelse af billedet. Arbejder Friis med fælles komposition i de to billeder, arbejder han som nævnt også med modsætninger. Han skriver i sin omtale af det vestlige billede, at Billedets Ide danner en vis kontrast til det første Billede paa den modsatte Endevæg. Medens dette giver Udtryk for Videnskabens Fødsel, den forskende Tankes Begyndelse udaf en mere umiddelbar og drømmende Naturerkendelse, skulde det nu afsluttede Billede give den helt moderne Tid med dens af Maskiner og Teknik bestemte intellektualistiske Indstilling. Friis bruger mange metoder til at fremhæve denne kontrast: I øst er man ude, i vest inde; i øst er der tale om en generel, abstrakt, nærmest mytisk fremstilling, i vest er fremstillingen konkret, helt ned til de to protrætter. Farverne er komplementære i de to fremstillinger, og i øst er de varme, i vest kolde. Arbejder Bohr omgivet af kolde farver, byder han dog beskueren velkommen
til sit univers af ny viden og nye muligheder. |
© Copyright 2004 Danmarks Natur- og Lægevidenskabelige Bibliotek & Copyright 1940-44 Andreas Friis |