August Krogh (1874-1949) |
|||
Endevæggene
|
Andreas Friis: August Krogh |
Krogh var en af 1900-tallets betydeligste fysiologer. Med sin store evne til at skabe nyt videnskabeligt apparatur bragte han sig selv og andre i stand til at foretage målinger, som ikke tidligere havde været mulige.
Efter sin magisterkonferens (i dag svarende til ph.d.) i 1899 fortsatte Krogh sin uddannelse hos lægen og fysiologen Chr. Bohr, Niels Bohrs far. Han skrev disputats i 1903 om frøernes respiration; han viste, at ilt udveksles gennem frøernes hud ved diffusion. Disse undersøgelser udvidede Krogh i årene herefter i samarbejde med sin hustru, lægen og fysiologen Marie Krogh (1874-1943), i hvem han havde en ligeværdig videnskabelig samarbejdspartner, til at omfatte iltudvekslingen i lungerne, som de også påviste sker ved diffusion. Dette var et brud med tidligere forestillinger om, at lungernes alveoleceller aktivt medvirkede ved iltudvekslingen. Krogh modtog nobelprisen i 1920 for nogle arbejdsfysiologiske arbejder, hvor han påviste, at iltforsyningen til musklernes arbejde også kunne ske ved diffusion. I 1922 fik Krogh eneretten for Skandinavien til fremstilling af insulin. Han fik eneretten efter et besøg hos Bantig og Best i Canada, som året forinden havde påvist muligheden af at fremstille insulin til behandling af sukkersyge. Marie Krogh havde sukkersyge. I samarbejde med lægen H. C. Hagedorn oprettede han Nordisk Insulin Laboratorium og senere Niels Steensens Hospital. Novo blev grundlagt i 1925 af tidligere medarbejdere ved Nordisk Insulin Laboratorium. I 1989 blev de to konkurrerende virksomheder slået sammen. |
|
© Copyright 2004 Danmarks Natur- og Lægevidenskabelige Bibliotek & Copyright 1940-44 Andreas Friis |