Albert Einstein (1879-1955)

Introduktion

Einstein blev født i Tyskland, hvor han tog sin studentereksamen. I 1895 blev han optaget på den tekniske højskole i Zürich, Schweiz, og han blev senere schweizisk statsborger. Han bestod eksamen i 1900 og blev i 1902 ansat som teknisk ekspert af tredje klasse ved patentkontoret i Bern. Det var mens han var underordnet embedsmand ved et patentkontor, han i 1905 formelig eksploderede med betydelige artikler. I dette år skrev han bl.a. den artikel, som indbragte nobelprisen i 1922, og sidst, men ikke mindst, den specielle relativitetsteori, hvorfra relationen E=mc² kan udledes. Mere fulgte fra Einsteins hånd; i 1915 kom den almene relativitetsteori, hvor det krumme rum indføres. Einstein forudså, at lys afbøjes ved passage af legemer med stor masse, ikke fordi lyset tiltrækkes af massen, men fordi rummet krummer. Denne forudsigelse blev bekræftet ved en solformørkelse i 1919. Einsteins teori kunne også forklare en længe kendt uregelmæssighed i Merkurs bane, nemlig at periheliet drejer 43 buesekunder for hvert hundrede år. Dette kunne ikke forklares ved Newtons teorier.

I forbindelse med relativitetsteorien indførte Einstein den kosmologiske konstant, som er af betydning for i det moderne verdensbillede at forsøge at beregne Universets form og udstrækning. Der opnås vidt forskellige resultater, alt efter hvilken værdi konstanten antages at have. Einstein indførte konstanten, fordi den var nødvendig for at beskrive universets struktur som endeligt (krumt) og uændret i tiden. Da Hubble i 1929 påviste universets udvidelse, blev konstanten overflødig, og Einstein kaldte den sit livs største fejltagelse. Nutidens astronomer er ikke nødvendigvis enige med Einstein. Konstanten er stadig til diskussion og har været det siden Einstein indførte den. Nutidige målinger peger på, at den kosmologiske konstant alligevel er nødvendig, så Einsteins største fejltagelse kan endnu vise sig at være rigtig.

Einsteins teorier har ikke gjort Newtons mekaniske fysik ugyldig, men har påvist, at de kun gælder for makroskopiske legemer og med hastigheder væsentlig lavere end lysets.

Einstein kunne ikke forlige sig med kvantemekanikken, og diskuterede emnet med Niels Bohr (1885-1962) i næsten 30 år, uden at de nåede til enighed.

I årene mellem 1905 og 1914 steg Einstein i de akademiske grader, 1908 privatdocent, 1909 lektor i Zürich, 1911 professor i Praha, 1912 professor i Zürich, og endelig 1914-31 professor i Berlin. I 1932 fik Einstein tilbudt et professorat i USA, som han tog imod. Han regnede med at kunne dele sin tid mellem USA og Tyskland, men på grund af sin jødiske baggrund kunne han ikke vende tilbage til Tyskland. Herefter var han tilknyttet Princeton University. Fra begyndelsen af 1920'erne beskæftigede Einstein sig mere og mere med et bredt politisk virke. Han var pacifist og gik efter anden verdenskrig ind for en verdensregering. Før krigen var han - trods sin pacifisme - af den overbevisning, at Hitlertyskland kun kunne bekæmpes med våbenmagt, og han var med til at gøre opmærksom på atomkraftens militære anvendelsesmuligheder uden dog at deltage aktivt i atombombens tilblivelse.

Tekst fra http://www2.kb.dk/udstillinger/astroweb/Astronomer/Einstein.html