Aristoteles (384-322 f.Kr.) |
|||
Endevæggene |
Andreas Friis: Aristoteles |
Aristoteles var fra det nordlige Grækenland; hans far var
læge i tjeneste hos den makedonske konge. Som 17-årig, i 367, blev han elev
af Platon i dennes Akademi i Athen. 20 år senere drog han tilbage til det
nordlige Grækenland, hvor han foretog zoologisk og botanisk
indsamlingsarbejde og en overgang var lærer for Alexander den Store. I 334
tog han tilbage til Athen, hvor han grundlagde sin skole, Lykeion. Aristoteles står sammen med Platon (ca. 428/27-348/47 f.Kr.) som grundlæggeren af den europæiske filosofi. Aristoteles beskæftigede sig med snart sagt ethvert emne, og hans indflydelse på eftertiden er enorm. Hans betydning for naturvidenskaben kan næppe overvurderes. Han var en stor systematiker og skabte mange af de inddelinger, som stadig bruges i naturvidenskaberne. At beskrive hans værk på denne korte plads lader sig ganske enkelt ikke gøre. Aristoteles er den formelle logiks fader, han lagde stor vægt på den empiriske metode, og han skrev om, hvad der i dag kan betegnes som anatomi, astronomi, botanik, etik, filosofi, fysik, litteraturvidenskab, logik, politik, retorik, psykologi, zoologi og meget mere. Mange af hans idéer blev overtaget af den kristne kirke i 1200-tallet gennem Thomas Aquinas' skrifter; herved kom eksempelvis Aristoteles' geocentriske verdensbillede sine mangler til trods til at stå urørt indtil midten af 1500-tallet, dvs. i mere end 1.500 år. De skolastiske filosoffer i denne periode refererede til Aristoteles som Filosoffen, altså den ene sande filosof, hvis ord ikke kunne betvivles.
Se også: http://www2.kb.dk/udstillinger/astroweb/astronomer/aristoteles.html |
|
© Copyright 2004 Danmarks Natur- og Lægevidenskabelige Bibliotek & Copyright 1940-44 Andreas Friis |