Lene Henningsen skriver indtrængende om det at ville være til
af Jakob Brønnum
Lene Henningsen har siden debuten i 1991 på fem år udsendt fem
digtsamlinger hos Borgen: Jeg siger dig, Sabbat, Solsmykket, En
drøm mærket dag og De blå
vidner.
I det 33 afsnit store titeldigt i den stort anlagte digtsamling Solsmykket,
der er på mere end 120 sider, skriver hun:
"Mørke jord
Overalt et ekko
Du skulle kæmpe
Du skulle kæmpe
En langsom mængde
Lytter efter tørst
Gennemsøger for tørst
Lader først senere
Alene
Måne
Måne
Dybere end måne
Lys
Lettere end lys
En forsigtig hud
Hvor det altid fryser
Al renhed altid fryser
Men dagen
Kender du
Dagen
Stod i solkrigerens tegn"
Og i Sabbat går Lene Henningsen i digtet
Indkaldelser til krig videre end til at tale om kampen under
lys og sol og måne som det, der kan give varme til en altid frysende
hud:
"Indkaldelser til krig
Nat i blodet sender dig tilbage til
byen i begyndelsen
Nu må du kunne huske meningen
Nu må du kunne huske før oversvømmelsen
og før
Du finder aldrig hele landet
Alt for mange steder ventes du i land
Hvor kom du fra?
Her skulle være plads til blinde sange
Fuldskab i blodige gader
Lommernes uldne lys
Stadigt svagere ord i dage med tilkæmpet ro
Rummes du her eller kvæles du?
Knæler foran byen i begyndelsen
og husker næsten intet
...
Du husker næsten intet
Blodet ventes overalt
Du husker næsten ikke din krig
rejse overfart forlis
Ser nærmest alle byernes lys
En nærmest rimelig frist i de knuste lygter
En lille mørk båd over stranden
Du drømmer
En lille båd af lys over stranden
Du drømmer du skal i krig."
Selv meget abstrakte strofer fra Solsmykket, digtet
Fakkelbyen, formidler - i en tid, hvor verdensbilleder i
litteraturen normalt optræder som ensomt flaksende fragmenter af noget
sprængt - den fornemmelse eller den vished, at noget i tilværelsen
er vigtigt. Og at det er vigtigt at sige det:
"Fra blodet lyden af begyndelse
Du kan gå igennem
Fortvivlet øjeblikket
Eufori
Men hvert øjeblik
I disciplin bevægelse
Glæde kræver
Styrken Så blod
Flyd stille
Nødvendigt
og indenfor"
Skønt, når det går så vidt som til regulær
hengivelse, kommer tidsåndens og generationens ironiske, eller i det
mindste pr. definition distancerede sindstilstand alligevel frem - i den
forklarende parantes til slut i strofen fra afsnitet Til en druknet -
klassisk requiem fra Solsmykket:
"Finde frem
det uendelige følge
lyden lyset
voldsommere end livet
noget må være
voldsommere end livet
en stemme høres stadig
Giv os tid
(det var hengivelse)"
Med ord og begreber som spørgsmål, ansvar, evigt,
dybere og behov for mening samler
åbningslinierne i den ultra korte samling En drøm
mærket dag op på disse motiver i Lene Henningsens
forfatterskab:
"Først spørgsmålene:
Hvis tiden lader sig gribe. Med ord.
Hvis ethvert sted har sin forvandling,
fremtiden giver varsler, åbner
forvandlingen. Med ord.
Hvis dette nye kræver dette: Nu/
overskridelse/spring.
Lad mig så være det ekstreme
eksempel. Digt.
Hvordan bære verden/ viden der vokser
uregerligt/ vild tale i nervernes
elektriske vegetation.
Evige spørgsmål, evigt ansvar,
behov for mening. dybere, dybere."
Senere i samlingen kommer Lene Henningsen med en markant kulturkritik:
"Min tids djævlemusik/sørgemusik/
hudflettende apokalypser.
Det ligner en middelalder. Og hvad
kalder vi os selv?"
Og om det, at bevidstheden ingen helhed kender, men er sammensat som en
internationalt markedsført hybrid med det resultat at folk(eslagene) har
mulighed for at have identitet om sig selv:
"Underholdning. Bøn om forsikring:
Fri os fra kedsomheden og gør det
kraftigere. Kraftigere!
Hybridbabyen i hjernen samler sammen
og taber. Plakatøjne skriger hæst
om al verdens tryghed. Smiler med
tænder sammensmedet af nationers
skingre stjerner i forening."
I en vignet i samme samling er den udtryksform, som Lene Henningsen i sit
viljesstærke stof har arbejdet sig henimod fuldstændiggjort. Den
stakkato-tone, der har præget digtene bliver det eneste, som kan bryde
gennem overfladelivet, den laveste fællesnævners
identitetsløse kultur, og punktere den:
"Drømmen bag dig. Klar mosaik.
Kraften. Gå mod den. Siden morgen
og altid. Noget brydes.
Det der elskes. Rejsende igen.
Solen større end sig lys. Siger
i dig. Bær det. Gentager i dig:
Bær det."