Bogen holdt sit indtog i hverdagslivet i løbet af 16- og 1700-tallet – også i den forstand at man vænnede sig til at hente hjælp til daglige, praktiske gøremål i de trykte bøger. Der udkom bøger på dansk, for den ”menige mand”, med anvisninger i dagligdagens sysler, såsom madlavning og biavl.

Bondens arbejde blev også beskrevet på tryk. En særlig slags landbrugslære var den såkaldte ”bonde-practica”, en gennemgang af årets gang for bonden ”indtil Verdens ende”, beslægtet med salmebogens kalender. Og til brug for søens folk tryktes detaljerede anvisninger på, hvordan både nære og fjerne farvande kunne besejles.

Forfatteren af den første trykte kogebog på dansk er klar over, at denne bog, som er beregnet til den almindelige husholdning, nok vil vække forbavselse: ”Du må ikke, gunstige læser,” begynder han, ”lade dig forundre over at jeg på vort danske sprog nu lader udgå den materie, som tidligere ikke blandt os har været publiceret eller ved trykning gjort tilgængelig for alle.”

En kogebog på dansk var tydeligvis noget helt nyt. Nyt var det også, da musikudøvelse i 1700-tallets Danmark ikke længere var forbeholdt professionelle, da borgerskabet begyndte at musicere, og der blev behov for en ny slags lærebog henvendt til begyndere og amatører.

Også forskellige former for underholdende tidsfordriv gav bøgerne instruktioner i. Fra sidste del af 1700-tallet er der bevaret gådebøger og spillebøger – om gnav, skak, billard, whist m.m. At tallotteri var populært i denne periode, vidner flere viser og etbladstryk om.