Med opfindelsen af trykkekunsten midt i 1400-tallet var vejen banet for at nyheder kunne spredes med hidtil ukendt fart.

Fra omkring år 1500 begyndte bogtrykkere i Tyskland at udsende trykte nyhedsbreve, også kaldet nyhedstidender og flyveblade, der på få sider viderebragte en enkelt opsigtsvækkende begivenhed, som f.eks. et slag mellem to hære eller en naturkatastrofe. Det ældste danske flyveblad er fra 1542, men der har sikkert været trykt nyhedstidender i Danmark tidligere – de er bare ikke bevaret. Derimod kendes der flere fra sidste del af 1500-tallet.

Egentlig nyhedsformidling leverede de små nyhedstidender ikke. I politiske, diplomatiske og lærde kredse modtog man nyheder gennem breve, af og til i form af ”brevaviser”. For det store befolkningsflertals vedkommende er nyheder fra nær og fjern først og fremmest blevet formidlet fra mund til mund.

I Tyskland og Holland begyndte man imidlertid i begyndelsen af 1600-tallet at udsende ugentlige oversigter over seneste nyt, især om udenrigsbegivenheder. I Danmark var det dog først i 1660’erne, efter at enevælden havde medført en yderligere centralisering af magten, at aviser blev udgivet på regelmæssig basis. Først i løbet af 1700-tallet slog de for alvor igennem. Toneangivende var Adresseavisen og Berlingske Tidende. Læserne var især det voksende borgerskab i København. Men som alle andre tryksager var også aviserne underlagt censur helt frem til Grundloven 1849.

Men nyheder formidledes til stadighed også ad mere folkelige kanaler, i form af beretninger om enkeltbegivenheder, som skillingsviser og som illustrerede etbladstryk. Det er denne folkelige nyhedsformidling, der her kan ses eksempler på.

Skillingsviser
Nyheder blev også formidlet gennem skillingsviser. Der blev trykt viser helt tilbage i 1500-tallet. Men ikke mange er bevaret fra den tid. Skillingsvisernes storhedstid var 17- og 1800-tallet – i hvert fald kender vi i dag mange viser fra den tid. De blev trykt i tynde hæfter og falbudt på gader og stræder af højtråbende ”visekællinger” og børn. De har uden tvivl udgjort en solid indtægtskilde for producenterne, skønt salget på gader og stræder ikke var velset af myndighederne. Melodierne var som oftest genbrug, så dem kendte køberne på forhånd.

Skillingsviserne bragte sidste nyt om alskens sensationer, gerne ulykker. Med en sensationslyst der ikke står tilbage for vore dages formiddagsblade, fortalte de med forkærlighed om mord, barnerov, utroskab og alskens ulykker. Eller som Ludvig Holberg beklagede sig i 1722, så handlede de ”nu om Mord, nu Brand, nu Hexerie, Om en der henges skal, om Rov, om vanskabt Foster”.

Men skillingsviser var ikke bare nyhedsviser. Der var også viser med bibelske og historiske motiver, viser med variationer over evig-aktuelle emner som kærlighed og utroskab. Og der var satiriske og religiøse viser.

Et højdepunkt nåede skillingsviseproduktionen i København i slutningen af 1800-tallet. Siden faldt visernes popularitet – i takt med formiddagspressens indtog – og de blev til dels erstattet af revy- og dansktopviser.

Etbladstryk (kisteblade)
Nyheder kunne man også få i billeder, i de illustrerede etbladstryk, som også kaldes kisteblade. De består af et træsnit med tekst omkring. De fleste af dem, vi kender i dag, er ligesom skillingsviserne fra 17- og 1800-tallet. Ofte blev de hængt op på indersiden af kister, og rundt om i Norden kan man stadig finde dem klæbet ind i gamle kister. Ligesom skillingsviserne var de til købs hos visekællinger og andre gadehandlere.

De illustrerede etbladstryk var langt fra bare nyhedsformidlende. Mange har bibelske og andre religiøse motiver. Også medlemmer af kongehuset forevigedes i etbladstrykkenes tekster og billeder, og meget ofte ser man muntre satirer over menneskelige laster og svagheder.