Fra støv til guld


|
Tilbage | Forside |

VERDENSBILLEDER

To grønlændere i kajakker. [1724?]
NKS 1380 2º

Under det farvelagte træsnit fortæller teksten om grønlændernes klædedragt, deres både, deres jagt – og understreger deres nøjsomhed: ”Rendyret er hans Hest, hans Melcke-Koe, de Gaver Hand nyder derudaf, dermed er Hand tilfreds.”
Træsnittet er udateret, men det er bevaret sammen med en tryksag der handler om ”Det Grønlandske Optog, Som blev holdet i Kiøbenhavn dend 9. Novembr. 1724.” og to viser, sandsynligvis fra samme begivenhed. Den første vise er lagt i grønlændernes mund, og de beder den danske konge lade dem lære Guds ord:

”Her komme vi, Stoormægtigste Monark,
Fra Grönlands Iis og Kuld til Dannemark,
Og for Dit Konge-Sæde os nedbøje
I Haab, at Du til os Dit milde Øje
Needkaster som Frommeste Konge paa Joord;
Og lader os lære GUds hellige Oord:
Hans Evige Søn
Skal være Din Løn,
Om Du vilt fuldkomme vor Ønske og Bøn.”

Træsnittet er sandsynligvis udgivet af Christian Thielo, som udsendte en række illustrerede etbladstryk i København i 1720rne og 1730rne. Han er den første kendte udgiver af illustrerede etbladstryk i Danmark.

 

Til toppen


| Tilbage | Forside |

© Det Kongelige Bibliotek 2007