Fra støv til guld


|
Tilbage | Forside |

VERDENSBILLEDER

Pilgrimskort. [1500?]
Afrika og Amerika. København: P.W. Tribler[, ca. 1820]

Kisteblade, Kort- og Billedafdelingen

Pilgrimskort. Fra Viborg til Rom – verden set fra nord mod syd. Dette kort viser ruten for den pilgrim, der skal rejse til Rom fra Nordtyskland og Danmark. Det er et farvelagt træsnit, formodentlig fremstillet i anledning af jubelåret 1500 til brug for de mange pilgrimme, der ville begive sig til pavens by.

Afrika og Amerika. Geografisk formidling omkring 1820. Træsnittet forestiller figurerne Afrika og Amerika, og de to verdensdele præsenteres med et par fakta om areal og indbyggertal og vers om deres karakteristika:

”Afrika.
Den tredje Verdenspart, som Afrika er nævnet,
Paa mange Steder er ufrugtbar og ujevnet,
Vel har den Guld og Sølv, samt hist og her skjøn Frugt,
Men Videnskab og Konst ei bliver meget brugt.

Amerika.
Den fjerde Verdenspart Amerika er kalden,
Hvis ny Opdagelse i Spanskes Lod er falden.
Her findes Guld og Sølv, samt mange rare Ting,
Dens Sukker, Kaffe og Tobak gaaer vidt omkring.”

Den københavnske trykker P.W. Tribler (1803-1860) tjente godt på sine illustrerede etbladstryk.

 

Til toppen


| Tilbage | Forside |

© Det Kongelige Bibliotek 2007