Qverimonia venerea: Det er It bedrøffvelig Klagemaal, offver sin Allerkieristis u-formodende Affskeed oc Skilszmis. Oc kand Siungis med den Melvdie: Ach Todt, Ach Todt, wie bistu so lang, Patientia frangit ferrum. 1683
Palsbos Visesamling, Z, 125/5

En splinter Nye Viise om en Mand, der lagde Sadel paa sin Kone. Eller: et probat Middel at kureere arrige Koner med. Melodie: Min største Lyst og Tiidsfordriv. København: M. Hallager, 1784
Palsbos Visesamling, Z, 185/35

Vise 1. En trist vise lagt i munden på en ægtemand, der sørger over sin netop afdøde kone. Hvert af de 21 vers slutter med linjen ”Min Hiertens Kieriste Brud”.

Vise 2. Om en mand der gifter sig med en smuk, men arrig kone og straks derefter afretter hende ved bogstaveligt talt at lægge sadel på hende og bede hende gå hele vejen hjem. Derefter er hun tam og visen slutter:

”Saa gal, som Fruen forhen var
Saa god er siden blevet.
Og efter Kuur de har
Som Børn tilsammen levet.”