Fra støv til guld



DE GODE HISTORIER

Blandt de tidligste bøger, der blev trykt på dansk, var romaner og anden underholdningslitteratur, de såkaldte folkebøger. Ligesom i udlandet var den slags bøger indbringende salgsvarer. De udkom i stadig nye udgaver, og der må være blevet produceret tusindvis af eksemplarer – men alligevel er de elendigt overleveret. Ingen tænkte åbenbart på at passe på dem.

De fleste af disse små, anonyme fortællinger var oversat fra tysk. De var udbredt i mange europæiske lande. Der var historier om kærlighed og troskab, historier med småkårsfolk som hovedpersoner, der var historier med bibelske emner, f.eks. Jesu barndoms bog, mens andre hentede deres emner i middelalderens ridderverden, f.eks. historien om Holger Danske. Kort sagt, det var en broget masse med en bred appel.

Fortællingernes popularitet var usvækket helt ind i 1800-tallet. I 1816 udsendte Rasmus Nyerup sin skildring af de gamle folkebøger, Almindelig Morskabslæsning i Danmark og Norge igjennem Aarhundreder. Her giver han et glimt af de fælles læsestunder på landet i generationen før ham selv. Det sker i forbindelse med historien om Holger Danske, som han i øvrigt kalder den mest yndede af almuens morskabsbøger:
”Den findes næsten i hveranden Bondehytte, eller fandtes idetmindste endnu for en 40 Aar siden, og forelæstes hyppig de hellige Aftener, ved Kartegilder, humleplukken, og slige Samqvem.”

Nyerups lille skildring viser, hvordan bogens verden var åben selv for den, der ikke kunne læse, gennem højtlæsning og genfortælling.

Men fra officiel side var man ikke glad for de folkelige romaner. Præsten Rasmus Reravius gav i 1576 udtryk for bekymring over disse bøgers popularitet, som boghandlerne i hans øjne skammeligt udnyttede:
”Det var værd at ønske at alle Bogførere og Prentere havde det Sind at de vilde mere ansee Guds ære og Christi riges opbyggelse end Penge oc deres egen fordeel, og at de vilde vende den bekostning til gode oc nyttige Bøger, som de vende paa det megen Gieckeri og Guds Bespottelse de en part prente baade paa Danske og Tydske oc føre omkring” (sproget let moderniseret).

Knap 200 år senere var konflikten mellem boghandlerens profit og hensynet til moralen og den gode smag stadig aktuel. Forlæggeren F.C. Pelt forsvarede sin indbringende produktion af bøger som Den svenske Robinson: ”Det hedder, at vi Forlæggere formedelst slette Bøgers Oplag fordærve den almindelige Smag. Men udentvivl er Livet mere værd end en god Smag. Synd at forlange, at vi skulde være sådanne Martyrer af god Smag, at vi derover gav Næringen op og gjorde Bekostning paa Skrifter, som Ingen uden et lidet Antal af Skjønsomme læste.”


Luk vindue

© Det Kongelige Bibliotek 2007