Ivan Malinowski                                                                                  Myggesang

 

22. ‘Myggesang’ af  Ivan Malinowski (1926-1989) fra Galgenfrist, 1958.

Et øjeblik af sitrende idyl, oplevet i mødet med roen på en spejlblank fjord i en drømmelignende juninat. Sommerens lyse himmelrum hvælver sig som en klokke af glas over idyllen, skrøbelig som en gærdesmuttes æg. Måneseglet sidder deroppe som et næb, der er klar til at hugge hul i skallen, så sekundets uforstyrrede ro chokagtigt fødes ind i den omgivende verdens uendelige larm, uretfærdighed og vold. Snart brister alt. Skønheden er et lille øjebliksbillede i et univers af hæslighed, livet en galgenfrist (som digtsamlingen hedder) imod dødsmagternes nådesløshed.


Ivan Malinowskis egenhændige renskrift findes i hans Efterladte papirer (Utilg. 822). Her gengivet med tilladelse af Ruth Malinowski.

 

Tilbage til Kulturkanon: Litteratur - Lyrikantologi

    © Det Kongelige Bibliotek 2006