Johannes Ewald                                                                                Til Siælen. En Ode

Titelblad Side 1 Side 3 Side 5

Indskudt notat Side 2 Side 4

5. ‘Til Siælen. En Ode’ af Johannes Ewald (1743-81). En meditation over ens eget jeg, der i denne berømte ode holder en nådesløs dommedag over sig selv. I enhver henseende har jeget forrådt de guddommelige evner, han endnu bevarer en fjern erindring om. Han er skabt i Guds billede, men for længst nedstyrtet i skam og afmagt. Katastrofen er så total, at han knapt mægter at se den i øjnene. Men digtets dyrekøbte viden er, at først i det totale sammenbrud og i den uforbeholdne indrømmelse af menneskelig fallit åbnes der overrumplende for den guddommelige gavmildhed.  Den genrejser ham til menneskelig værdighed og en ny, vældig inspiration. Specielt billedet af den nedstyrtede ørneunge og af hvalen (delfinen), der springer imod solen, har gjort digtet berømt. Originalmanuskriptet (16,5 x 21 cm) har signaturen Add. 677 4º Se teksten her (ADL)

Tilbage til Kulturkanon: Litteratur - Lyrikantologi

    © Det Kongelige Bibliotek 2006