Feltskær udtrækker pil. Feltskæren
(Trænit af Johannes Wechtlin)

Tanken om lægelig hjælp til hæren dukker op ved overgangen fra middelalderen til nyere tid. Under 1600-tallets mange krige indses nødvendigheden af at have feltskærere tilknyttet hæren, hvorfor Christian den 4. indkaldte barberkirurger under henvisning til en tidligere forordning. De, der undgik indkaldelse blev beordret til at udruste og bekoste feltskærerkister. Før den tid fik de sårede førstehjælp ved slagmarken, således som det fremgår af billedet, hvorefter den videre omsorg henhørte under slægtens ansvar, eventuelt den stedlige befolkning.
Hvilket indgreb, der foretages på billedet kan ikke med bestemthed tydes, men forfatteren forbander krigen med dette vers:

Ist das der danck / und unser Soldt /
So sey der teufel dem Kryeg holdt /
Erfars ein andrer / ich bin satt /
Mir hat man zogen schoh / roch / matt.

Er dette tak og vores sold,
Så giv kun krig i Fandens vold.
Ja, tag en anden, jeg er sat
Jeg fik rokade, skak og mat

I fredstid var sygdommene blandt soldaterne mest af medicinsk art, og dette havde allerede i 1684 medført et reskript, som pålagde de overordnede militære kirurger ved deres ansættelse at aflægge bevis på, at de havde nogen medicinsk viden ved at gennemføre en tillægsprøve under kontrol af Det Medicinske Fakultet.

En meget benyttet håndbog for feltskærere var Purmanns "Der rechte und wahrhafftige Feltscher" fra 1690 (ill.). En knapt 200 år ældre og også meget benyttet håndbog for feltskærere var Gersdorffs "Feltbuch der Wundtarzney" (1517). Den er unik ved bl.a. at indeholde den første fremstilling af en amputatiuon på tryk.

Udstilingens hjemmeside - Barberkirurgi: Oversigt
Feltskæren

© Copyright 2002 Danmarks Natur- og Lægevidenskabelige Bibliotek