I slutningen af det 18. århundrede inddrages de sindssyge under lægernes behandling, og patienterne blev derved gradvist opfattet som legemlig syge - og ikke som besatte af djævelen eller straffede af Gud. Franskmanden Philippe Pinel (1745-1826) afskaffede den fængselsagtige indespærring og indførte den humant ledede institution: ydre ro og orden i dagligdagen skulle indvirke på den syges indre uro og forvirring. Som følge heraf blev selve opholdet i sindssygeanstalten den egentlige, virkningsfulde behandling og hermed var grunden lagt til det 19. århundredes anstaltsbehandling.

På samme tid i England arbejdede kvækerfamilien Tuke efter lignende principper. Den foranledigede dannelsen af en forening, som skulle forbedre forholdene for de sindslidende. Dette førte til oprettelsen af det senere så berømte hospital "The Retreat" (= tilflugtssted), der i modsætning til galehusene var rent, roligt og velordnet, og patienterne blev behandlet som velkomne gæster.

Et samtidigt maleri viser Pinel i færd med løsne de sindssyges lænker (ill.). Pinel mente, at lænkede patienter blev ophidsede og farlige.