Tønder apotekRokoko (1740-1760)

Rokokostilen er karakteriseret af usymmetriske og stærkt svungne former. Ornamenterne består ofte af muslingeskaller og "s"- samt "c" formede linjer. Helheden er dog komponeret symmetrisk. Skønt priviligerede og med halvofficiel status kunne kun få apotekere i denne periode ernære sig af deres apotek alene og måtte derfor have bibeskæftigelse som gæstgivere, værtshusholdere eller vinhandlere.

Kun et sparsomt materiale kendes fra denne tids officiner, men en gennemgang af rokokoskuffer fra forskellige apoteker i landet viser, at ingen af skuffernes dekorationer ligner hinanden. Alle har indbyggede rokokoelementer, men de bruges på forskellig vis. Måske er der tale om en større individualisme i udformningen af kartoucherne end førhen.

Man begynder at udsmykke officinerne med udskårne træskilte og ornamenter omend knapt i samme udstrækning som på de udenlandske apoteker. Specielt katolske klosterapoteker er fornemt og kostbart indrettede i denne periode med stuklofter med indlagte malerier. Herhjemme males dog stadig helst på interiørerne - i flere og lysere farver end tidligere - men også udskæringer i træværket anvendes.

Udstilingens hjemmeside - Officiner: Oversigt
Rokoko
Periodeinventar - Tønder Apotek
© Copyright 2002 Danmarks Natur- og Lægevidenskabelige Bibliotek