Vikingetogter og korstog bragte nordiske fyrster og handelsfolk i kontakt med folk fra egnene øst for Middelhavet. Med tiden veg konfrontation for interesse, det umiddelbart besynderlige viste sig værdifuldt for forståelsen ikke bare af det fremmede men også af det hjemlige, af vore selvvalgte afgrænsninger i forhold til omverdenen. Vekselvirkning med jødisk kultur fandt sted fra romersk tid, og arabisk overlevering gav Europa dele af den græsk-romerske naturvidenskab igen i middelalderen. Kontakten med det fjerne Østen blev konsolideret i 1600-årene og bragte hidtil ukendt luksus som porcelæn og pomeranser. I 1700-årene voksede forståelsen for ikke-europæiske tankesæt frem som forløber for 1800-årenes sprogvidenskab og 1900-årenes kulturvidenskaber.

En del af de undervejs erhvervede skatte er håndgribelige og varige: tekster og billeder fra andre intellektuelle universer og kunstneriske traditioner – det fremmede og det velkendte i skiftende gensidig påvirkning.

Det Kongelige Biblioteks judaistiske samlinger indeholder materialer af meget forskellig art, lige fra middelalderlige håndskrifter til CD-ROM-databaser. Der er også stor variation hvad angår sprog, alder og geografisk oprindelse, men de har det til fælles, at de på en eller anden måde har tilknytning til jødisk historie, religion eller kultur.

Det Kongelige Biblioteks Orientalske Samling indeholder materialer på de store kultursprog og på en række andre sprog, der tales eller er blevet talt i Vest-, Central-, Syd- og Østasien, samt i Nordafrika. Tyngdepunkterne ligger i Islams verden, i det zarathustriske Iran, vedaernes Indien, det buddhistiske Centralasien og i Kina; tillige er der gode, repræsentative samlinger inden for tyrkisk, japansk og koreansk.