Skatte i Det Kongelige Bibliotek


Tilbage | Forside

Ibn al-Baytâr: Kitâb al-Tibb (arabisk farmakopé med noter af P. Forsskål).
Orientalsk og Judaistisk Afdeling, Cod. Arab. CXIV 4º. 118 ff.

Klik for større billede
Bl. 2v


Ibn al-Baytâr døde i 1248. Håndskriftet er ikke dateret, men det er afskrevet langt senere.
Håndskriftets indhold er farmakologi (lægemiddellære), og det hidrører fra Den Arabiske Rejse, den danske ekspedition til Ægypten og Jemen 1761-1767, hvor bl.a. Carsten Niebuhr deltog. Det er købt i Cairo 1761 af ekspeditionens naturhistoriker Peter Forsskål og er forsynet med hans noter om de enkelte planters ægyptisk-dialektale udtale og en botanisk betegnelse efter Linnés system i den udstrækning, Forsskål har kunnet bestemme lægemidlet botanisk.
Håndskriftet er af særlig interesse for såvel den traditionelle medicin som for den ægyptisk-arabiske leksikografi, og tillige for videnskabshistorien.

20,8 x 15,8 cm.

Se hele håndskriftet på Orientalsk og Judaistisk Afdelings side Kitāb al-Tibb (Book on Medicine): Ascribed to Ibn al-Baytâr.


Tilbage | Forside

© Det Kongelige Bibliotek 2003