Konstruktion med passer og lineal som eneste hjælpemidler
af et kvadrat, som har samme areal som en given cirkel Opgaven er et af de klassiske
matematiske problemer. Det er for længst bevist, at det er umuligt at løse opgaven
Det skæringspunkt mellem himlens ekliptika og himlens
ækvator, som Solen passer ca. den 21. marts. Forårspunktet bruges som nulpunkt ved
stedbestemmelse på himlen
Effekt, der opstår som følge af at stærke
gravitationsfelter afbøjer lyset. Dette er en følge af Einsteins relativitetsteori.
Lyset fra fjerntliggende, lysstærkt objekt, fx en kvasar, der ligger tæt ved sysnlinien
til en galakse, kan blive afbøjet på en sådan måde, at kvasaren ses mere end én gang
Fjerntliggende (mere end 1 mia lysår) energirigt objekt af
ukendt natur. Kvasarer har en energiudstråling på typisk hundreder gange hele
Mælkevejen. Deres spektre er stærkt forskudt mod rødt, hvilket viser en voldsom
hastighed bort fra os, og dermed en stor afstand til os.
Nogle kvasarer, som har næsten samme position som en nærmere galakse ses to eller flere
gange pga. gravitationslinseeffekten
Instrument til nøjagtig bestemmelse af himmellegemernes
positioner. Instrumentet består af en kikkert, som kan drejes om en øst-vestlig akse, og
som derfor kun kan rettes mod meridianen, syd-nord. Positionsbestemmelsen finder sted ved
bestemmelse af stjernens højde og rektascension i kulminationsøjeblikket. Højden
aflæses på en skala på instrumentet, tiden aflæses på et ur, som viser stjernetid.
Meridiankredsen er opfundet af Ole Rømer
1 parsec er den afstand, hvorfra man ser en astronomisk
enhed under en vinkel på 1" (1 buesekund = 1/60 bueminut = 1/3600°). 1 pc
svarer til 3,0857 × 1013 km, til 206.265 AE eller til 3,259 lysår
Instrument, svarende til en meridiankreds, men uden skala
til aflæsning af højde. Passageinstrumentet kan derfor kun bruges til registrering af
tidspunktet for kulminationen (meridianpasagen)
Jordens rotationsakse drejer langsomt omkring ekliptikas
pol. Dette forårsager, at himmelpolen i løbet af 25.800 år beskriver en cirkel rundt om
ekliptikas pol på 23,5°. En effekt af dette er, at Nordstjernen ikke var nordstjerne, da
egypterne byggede pyramiderne for ca. 5.000 år siden, og at den helle ikke vil være
nordstjerne engang i fremtiden. Alle stjernepositioner ændres langsomt pga.
præcessionen, og det er derfor nødvenidigt at henføre positionerne i stjernekatalogerne
til et bestemt år
Spejlteleskop. Billeddannelsen sker ved lysets
tilbagekastning fra et parabolsk spejl til sekundære spejle, aom sender lyset ud gennem
siden af kikkerten eller tilbage gennem et hul i hovedspejlet
Trelegemeproblemet går ud på at bestemme bevægelsen af
tre legemer, som gensidigt tiltrækker hinanden. Bortset fra visse specialtilfælde er
problemet uløseligt. I Danmark har især Elis
Strömgren (1870-1947) beskæftiget sig med problemet
