Trusler og tyvekoster


|
Tilbage til forside |

LIGEGYLDIGHED

Brand, krig, hærværk, tyveri – alt dette er iøjnefaldende ulykker. Anderledes forholder det sig med en helt anden trussel mod den skrevne kulturarv: Ligegyldighed. Mangel på viden og interesse for fortidens skriftlige levn har i tidens løb været skyld i talløse tab.
Opfindelsen af bogtryk-kunsten midt i 1400-tallet betød, at tekster fik større chancer for at overleve. Når hundredvis af eksemplarer blev trykt på én gang, afhang en teksts overlevelse ikke af nogle få håndskrifters skæbne. Men på trods af bogtrykkets masseproduktion er der mange trykte udgaver, der ikke kendes i dag, fordi alle eksemplarer er gået tabt. Nogle typer af bøger er simpelt hen blevet så flittigt brugt, at de er blevet slidt op – og samtidig har de i deres samtid været så almindelige, så lidt opsigtsvækkende, at ingen har interesseret sig for at tage vare på dem. Skolebøger, almanakker, folkelige fortællinger er eksempler på bogtyper, som tiden har været hård ved.
Det er i sagens natur svært at vide, hvad man ikke har fundet værd at gemme. Men af og til er der spor. I 1529 ved vi f.eks., at Hans Vingaard, en af de ældste danske bogtrykkere, udgav otte forskellige bøger. Titlerne på dem kender man fra en senere liste. Men kun én af de otte bøger er bevaret.
Ved indbinding af bøger i 15-1600-tallet, blev der ofte brugt blade fra andre bøger som fyldstof. Af og til kan man derfor i gamle bogbind finde blade fra bøger, der ellers ikke kendes. I allernyeste tid er der i Lübeck fundet et par blade i et bogbind, der stammer fra en hidtil ukendt dansk ABC, sandsynligvis fra 1600-tallet.
For danske bøgers vedkommende har pligtafleveringssystemet i de sidste par hundrede år sikret, at der gemmes eksemplarer af alt, hvad der bliver trykt. Men for de ældre tiders vedkommende kan samlingerne aldrig blive komplette. Mange bøger er gået uigenkaldeligt tabt.


Før opfindelsen af bogtrykket midt i 1400-tallet blev bøger skrevet i hånden. I middelalderens Europa var der derfor langt færre bøger, og teksternes overlevelseschancer var betydelig mindre. Nogle af de tekster fra oldtiden og middelalderen, som vi i dag sætter højt, har kun overlevet med nød og næppe.


Se værket Se værket Se værket


HVAD BOGBIND OG BISPEHUER KAN GEMME

I bogbind fra 15-1600-tallet brugte man ofte blade fra gamle bøger til afstivning. Af og til dukker der blade op fra bøger, der ellers ikke kendes. Mere usædvanligt er det at finde pergamentblade som afstivningsmateriale i en bispehue.


Se værket Se værket Se værket Se værket

Til toppen


| Tilbage til forside |

© Det Kongelige Bibliotek 2006