Trusler og tyvekoster


|
Tilbage til forside |

BEVARING

BRAND – VAND – TIDENS TAND
Der findes mange skrækeksempler på, hvor slemt det kan gå kulturgenstande, når katastrofer rammer. Selv materiale, der lever et forholdsvis stille liv på hylder, nedbrydes. Men heldigvis har konservatorer metoder til både at forbygge skader og restaurere genstandene, når skaden er sket. Den præventive eller forebyggende bevaring er en stor del af konservatorens arbejde. Det indebærer rengøring af genstande og magasiner, forsvarlig emballering og opbevaring under kontrollerede klimatiske forhold.

Når skaden er sket, er der en række faktorer, der bestemmer, hvorledes den endelige restaurering skal udføres. Papir er ikke et ensartet materiale. Der findes mange forskellige kvaliteter, og det har betydning for holdbarhed og restaureringsmuligheder. Det skal undersøges, om det er muligt at behandle genstanden i vand, uden at blæk eller tegninger bløder ud. Men også genstandens efterfølgende funktion spiller ind. Hvis det er muligt, kan genstanden digitaliseres og blive tilgængelig for brugeren via computer. Dermed skånes originalen.
Nedbrydning af papir skyldes dels indre faktorer som papirets fibersammensætning og tilsætningsstoffer, dels ydre faktorer som lys, fugt, temperatur, støv, slid, skadedyr. Nedbrydningsprocessen skyldes næsten altid et samspil mellem flere af disse faktorer.
Et typisk eksempel på nedbrydning som følge af en kombination af ovenstående faktorer er en gulnet avis. Aviser er noget vi læser dagligt og oftest smider væk igen og der bruges ikke langtidsholdbart papir til trykningen. Det er samme sag med billigbøger (paperbacks). Papiret består af nåletræ/træslib, og en naturlig ingrediens i den slags træ er lignin. Lignin gulner papiret og gør det sprødt og knækkende - det skyldes altså indre faktorer. Kommer der lys til, accelereres processen, jævnfør en avis der ligger i solen (ydre faktor).
Det såkaldte ”kludepapir”, der er brugt i meget gamle bøger, er meget velbevaret. Det skyldes, at papirindustrien indtil begyndelsen af 1800-tallet producerede papir som et håndgjort kvalitetsprodukt. Her blev anvendt hør- og bomuldsfibre og det giver en god og stabil papirkvalitet.
Da papirproduktionen for alvor blev industrialiseret omkring 1850 blev fibrene erstattet af træmasse og syre i forbindelse med opfindelsen af limningen med alun/harpiks. Efter ca. 1850 er der brugt træslib til rigtig store mængder papir, da det er en billigere måde at producere papir på.
Derfor er problemet med smuldrende og knækkende arkivalier og bøger meget stort i dag og vil være det fremover.

PRÆVENTIV BEVARING
Den præventive bevaring drejer sig først og fremmest om at opbevare samlingerne under forhold, som forsinker den naturlige ældningsproces, der sker i alle organiske materialer. Genstandene skal emballeres, så de er beskyttet optimalt mod støv og lys, og opbevares i klimaregulerede magasiner.
Temperaturen har stor betydning for bevaringen, idet nedbrydningen af de organiske materialer, som udgør hovedparten af Det Kongelige Biblioteks samlinger, sker langsommere, jo koldere omgivelserne er.
Den relative luftfugtighed (RF) har betydning for bevaringen, idet nedbrydningen af de organiske materialer sker langsommere, jo mere tørt de opbevares. Hvis den relative fugtighed er for høj, kan den desuden give anledning til svampeangreb. Det anbefales, at RF ligger på max. 60% for at undgå vækst af mikroorganismer. Omvendt er der dog en grænse for, hvor tørt et miljø materialerne tåler, før der er risiko for udtørringsskader, afskalninger og deformering.

Lys:
Lys og især lysets indhold af ultraviolet stråling (UV) nedbryder biblioteksmaterialer. UV-stråling er en særlig energirig del af det elektromagnetiske spektrum, og strålingen er derfor i stand til at bryde kemiske bindinger i materialerne, så de nedbrydes og bleger ud. Som hovedregel kan man regne med, at UV-stråling nedbryder materialerne ti gange så hurtigt som synligt lys. Lysintensitet og belysningstid skal derfor begrænses mest muligt. Magasinerne skal derfor generelt være mørkelagte, undtagen når ærinder nødvendiggør belysning.

Luftforurening:
Luftforurening i form af gasser drejer sig i forhold til biblioteksmaterialer primært om stofferne svovldioxid (SO2), nitrogenoxider (NOx) og ozon (O3). Luftforurening i form af internt genererede stoffer fra bygge- og biblioteksmaterialer udvikles under materialenedbrydningen og her udgør syrer og aldehyder (f.eks. eddikesyre og formaldehyd) den største trussel. Det er påvist, at luftforureningen er den mest aggressive enkeltfaktor ved nedbrydning af biblioteksmaterialer. Samtidig er det påvist, at hastigheden af den kemiske nedbrydning sænkes betydeligt ved fravær af luftforurening, og levetiden forøges dermed. Derudover kan en temperatursænkning reducere effekten af luftforurening, hvilket dog ikke kan erstatte en reducering af luftforureningen.
Atmosfærens indhold af ilt (O2) betyder, at der til stadighed sker en nedbrydning af organiske stoffer. Nedbrydning sker i form af oxidation (iltning), hvor hastigheden er afhængig af temperaturen, jo lavere temperatur des langsommere nedbrydning.
Partikler, f.eks. støv, kan enten i sig selv virke aggressive på grund af deres kemiske sammensætning eller indirekte forøge hastigheden af anden nedbrydning. Partiklerne kan være fødegrundlag for skadedyr og kilde til angreb af mikroorganismer, og salte i partikelform kan trække fugt til materialeoverflader.


NEDBRYDNING AF PAPIR


Se en nedbrudt bogSe en nedbrudt bog


RESTAURERINGSMETODER


Se bevaringsværktøjSe bevaringsværktøjSe bevaringsværktøj

Til toppen


| Tilbage til forside |

© Det Kongelige Bibliotek 2006